Der klages over, at kursgevinst i forbindelse med realisation af lånefinansierede obligationer er anset for skattepligtig.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med realiseret kursgevinst på lånefinansierede obligationer med 962.961 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren, der er statsautoriseret revisor, indgik den 4. november 1999 aftale med en sparekasse om lånefinansieret køb af obligationer inden for en investeringsramme på 10.000.000 kr. Han skulle stille sikkerhed for engagementet i form af obligationer eller kontant indestående og sikkerheden skulle udgøre mindst 110 % af engagement.

Klageren optog herefter et lån på 2.164.268 CHF, hvorefter han den 4. november 1999 erhvervede nom. 13.308.000 kr. 4 % Danmarks skibskreditfond SKE 2011 for 11.036.703 kr. inkl. kurtage. Obligationerne blev for nom. 12.073.000 kr.'s vedkommende solgt den 29. oktober 2001 for 10.975.444 kr. inkl. kurtage.

Skatteforvaltningen har i den forbindelse opgjort den samlede realiserede kursgevinst til 962.961 kr. Der er ikke uenighed om størrelsen af kursgevinsten.

Skatteforvaltningen har opgjort resultatet af investeringen således (kr.):

Kursgevinst:
Salgsværdi af obligationer		10.975.444
Købsværdi af obligationer		-10.012.483
Samlet kursgevinst		962.961
Kursgevinstloven 15, stk. 3, 1. pkt.
Udgifter:
Renteudgifter 1999	41.741
Valutakursregulering 1999	32.897
Renteudgifter 2000	404.137
Valutakursregulering 2000	571.150
Renteudgift 1/1 - 29/10 2001	400.000
Valutakursregulering 1/1 - 29/10 2001	305.378
Fradragsberettigede udgifter i alt	1.755.303	1.755.303
Indtægter:
Renteindtægter 1999	69.755
Renteindtægter 2000	482.920
Renteindtægter 1/1 - 29/10 2001	403.093
Skattepligtige indtægter i alt	955.768	-955.768
Nettoudgifter		799.535

Kursgevinstloven § 15, stk. 3, 2. pkt.
Nettoudgifter		799.535
Skatteværdi af 799.535 kr. (50 %)		-399.767
Underskud før kursgevinst		-399.768
Samlet kursgevinst		962.961
Nettogevinst efter skat		563.193

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 962.961 kr., idet klageren er anset for skattepligtig af opnået kursgevinst ved realisation af lånefinansierede obligationer. Nævnet har herved henvist til kursgevinstlovens § 15 og Ligningsvejledningen 2004, A.D.2.3 og A.D.2.3.2.

Nævnet har ved afgørelsen vurderet, at de fradragsberettigede udgifter på lånet overstiger summen af de skattepligtige indtægter i ikke kun uvæsentligt omfang, idet nævnet ved opgørelsen af de fradragsberettigede udgifter har medregnet udgifterne i relation til lånet i fremmed valuta, det vil sige renteudgifter og valutakurstab. Nævnet har herved henvist til § 15, stk. 3's ordlyd, hvor af fremgår, at det er "de fradragsberettigede udgifter", der skal tages i betragtning.

Nævnet har videre henvist til Østre Landsrets dom af 7. juni 1999, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og afgifter (TfS) 1999.529. Selv om sagen omfattede en anden problemstilling i relation til § 15 var det underliggende forhold det samme som i nærværende sag, nemlig at der var optaget et CHF lån, som lå til sikkerhed for den samlede obligationsbeholdning.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med den realiserede kursgevinst på de lånefinansierede obligationer.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført, at kursgevinstlovens § 15 ikke gælder i et tilfælde som dette, hvor der er tale om lån i fremmed valuta.

Repræsentanten har henvist til, at lovreglen, den dagældende § 7 A, da den blev indført i 1992 udelukkende rettede sig mod arrangementer, hvor blåstemplede obligationer blev erhvervet for kronelån, og hvor der blev spekuleret i forholdet mellem fradragsretten for renteudgifter og skattefriheden for kursgevinster. Af samme grund skal der derfor heller ikke medtages valutakursreguleringer ved afgørelsen af, om de fradragsberettigede udgifter kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter, jf. § 15, stk. 3.

Af lovforarbejderne fremgår således, at indgrebet skulle sikre kursgevinstbeskatning for kursgevinster på kroneobligationer, der opfylder mindsterenten, og erhverves for lånte midler. Indgrebet var således alene rettet mod de særlige kroneobligationsarrangementer.

Endvidere fremgår, at reglen har til hensigt at forhindre de "stort set risikofri transaktioner". Hvis valutakurstab på lånet omfattes, vil der ikke være tale om en risikofri investering. I år, hvor valutaen falder over for danske kroner, vil investor opnå en skattepligtig valutakursgevinst på lånet, men en skattefri gevinst på obligationerne udstedt i danske kroner. Modsvarende vil der i år med stigning af valutaen over for danske kroner blive realiseret et valutatab, og der vil ske en beskatning af kursgevinsten på den danske obligation. Der er således tale om et ulogisk sammenspil.

Skatteministeren har i svar af 18. juni 1992 til Folketingets Skatteudvalg (L 231 - bilag 84), ved omtale af indgrebet kun talt om renteudgifter på lånet og renteindtægter af obligationerne, men derimod ikke om eventuelt valutakurstab på lånet. Dette skyldes, at reglen kun retter sig mod tilfælde, hvor der optages lån i danske kroner.

Efter repræsentantens opfattelse må en særbestemmelse, som den her omhandlede, ikke fortolkes ud over, hvad der er formålet med reglen, ligesom der herved må henses til, at der oprindelig var tale om en midlertidig bestemmelse, som uden indholdsmæssige ændringer blev gjort permanent i 1993.

Repræsentanten har videre henvist til Ligningsvejledningens afsnit A.D.2.3.2, hvoraf fremgår, at formålet med kursgevinstlovens § 15 er at hindre arrangementer, der udnytter forskellen mellem rentefradrag på lånet og skattefri kursgevinster på blåstemplede fordringer. Ligningsvejledningen nævner derimod intet om, at reglen også gælder situationer, hvor der optages lån i fremmed valuta, ej heller at valutakurstab skulle indgå i opgørelsen af de fradragsberettigede udgifter. Såfremt myndighedernes opfattelse er, at også lån i fremmed valuta omfattes, burde dette have fremgået af vejledningen. Myndigheden kan ikke nu anlægge en helt anden fortolkning end den, der fremgår af vejledningen, en sådan ændret fortolkning må i givet fald anses for en praksisændring, som ikke kan gennemføres med tilbagevirkende kraft.

Repræsentanten har endelig ikke fundet afgørelsen nævnt i TfS 1999.529 for anvendelig, da denne vedrører en anden problemstilling end den i nærværende sag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge kursgevinstlovens § 15, stk. 1 skal gevinst på fordringer medregnes i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler. Formålet med bestemmelsen er at modvirke skattespekulation ved, at der opnås skattefri kursgevinster på fordringer, som erhverves for lånte midler.

For at begrænse bestemmelsen til skattearbitragetilfælde, har man undtaget visse situationer fra beskatning, jf. bestemmelsens stk. 3. Herefter finder beskatning efter stk. 1 ikke sted, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer, eller godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Landsskatteretten finder henset til bestemmelsens ordlyd og formål, at det omhandlede arrangement, hvor optagelsen af lånet i CHF sker med henblik på investering i danske obligationer, omfattes af bestemmelsen.

Ved beregningen efter stk. 3 af, om de fradragsberettigede udgifter kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter, omfattes valutakurstab på udlandslån af ordene: "de fradragsberettigede udgifter" og indgår derfor ved bedømmelsen efter reglen.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren med formuleringen i Ligningsvejledningen A.D. 2.3.2 har fået en retsbeskyttet forventning. Det er således ikke positivt tilkendegivet heri, at lån i fremmed valuta/valutakurstab ikke omfattes af bestemmelsen.

Idet Landsskatteretten herefter lægger de af skatteforvaltningen foretagne opgørelser af gevinster og tab på investeringen til grund, anses klageren for skattepligtig af den opnåede kursgevinst i det pågældende år.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.