Erhvervsmæssig indkomst Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes overskud fra erhvervsvirksomhed opgjort efter sædvanlige regler. Foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven skal således også medregne indtægt fra omsætning med medlemmer, i modsætning til foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. SEL § 1, stk. 5. Bortset herfra vil indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed kunne afgrænses efter samme retningslinjer, som er gældende for skattepligtige, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. SEL § 1, stk. 4, jf. afsnit S.C.6.1.1.

Nedenfor under afsnit S.H.18.1 er omtalt et særligt forhold vedrørende fastlæggelsen af arbejdsmarkedssammenslutningers erhvervsmæssige indkomst.

Udenlandsk indkomst Til den erhvervsmæssige indkomst medregnes også indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed i udlandet.

SEL § 3, stk. 4 Efter SEL § 3, stk. 4, anses indkomst, der erhverves af aktieselskaber, som i altovervejende grad ejes af en almenvelgørende eller almennyttig fond eller forening, for indtjent af den pågældende fond eller forening. Efter gældende praksis er det en betingelse, at fonden eller foreningen har ejet mindst 75 pct. af selskabets aktie- eller anpartskapital. Denne betingelse skal være opfyldt i hele indkomståret.

Reglen bevirker, at indkomsten ikke beskattes i selskabet, men anses for indtjent direkte af fonden eller foreningen. Det er en forudsætning for at bringe reglen i anvendelse, at fonden i det indkomstår, hvori den anses for at have indtjent beløbet, uddeler eller hensætter beløbet efter FBL § 4, stk. 1 eller 4. Fonden vil således have fradragsret for et beløb, der svarer til den indtægt, som skal medregnes direkte i fondens skattepligtige erhvervsmæssig indkomst. Se endvidere afsnit S.A.3.3.

Det er en betingelse for at kunne anvende reglen i SEL § 3, stk. 4, at aktieselskabet er direkte ejet af den almenvelgørende eller almennyttige fond eller forening, jf. TfS2000.753.LR , som angik en en fond F og dennes 100% ejede datterselskab H, som hidtil havde anvendt reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk, 4. I forbindelse med en intern omstrukturering, blev virksomhedsaktiviteten i datterselskabet H overdraget til nyt datterdatterselskab D, mens datterselskabet H skulle fortsætte som mellemliggende holdningselskab. Ligningsrådet fandt, at en fortolkning af selskabsskattelovens § 3, stk. 4, måtte bero på en konkret ordlydsfortolkning, og bemærkede i den forbindelse, at bestemmelsen alene omtaler direkte ejerforhold, nemlig den situation, hvor den altovervejende del af selskabskapitalen i datterselskabet ejes af den pågældende fond eller forening m.v. med almenvelgørende formål. En ordlydsfortolkning kunne efter Ligningsrådets vurdering ikke medføre, at bestemmelsen tillige finder anvendelse på indirekte ejerforhold, det vil sige den situation, hvor erhvervsaktiviteten udøves af et datterdatterselskab til den almenvelgørende fond.

I en kendelse offentliggjort som SKM2007.104.LSR fastslog Landsskattereten, at ved overførsel af indkomst fra et aktieselskab m.v til en forening m.v. i medfør af reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 4, kunne der ikke stilles krav om, at formålet i den modtagne forening m.v. udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. De overførte midler skulle dog anvendes til de almennyttige/ almenvelgørende formål. 

►I SKM2008.625.SKAT præciserede SKAT, hvordan det maksimale fradragsberettigede beløb opgøres efter selskabsskattelovens § 3, stk. 4, når modtageren er en fond omfattet af fondsbeskatningsloven eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. SKAT meddelte, at det maksimale fradrag for selskaber udgør summen af fondens uddelinger og hensættelser til almenvelgørende og på anden måde almennyttige formål med fradrag af skattefrie indtægter som nævnt i fondsbeskatningslovens § 6. Fradraget kan dog ikke medføre et underskud for selskabet.◄