Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. september 2008) --- |
SKM2008.1030.SR | CFC-beskatning - fritagelse - bortfald af vilkår (19. december 2008) |
SKM2008.1005.SR | Datterselskab ikke fritaget for CFC-beskatning, da det blev anset for overkapitaliseret (17. december 2008) |
SKM2008.925.SR | Danske datterselskaber fritaget for CFC-beskatning (19. november 2008) |
SKM2008.882.SR | Dispensation for CFC-beskatning (3. november 2008) |
SKM2008.829.SR | Manglende hjemmel til at fritage selskaber for CFC-beskatning (16. oktober 2008) |
SKM2008.787.SR | CFC-beskatning - ejerandel i udenlandsk selskab (1. oktober 2008) |
|
Med lov nr. 540 af 6. juni 2007 blev SEL § 32 udvidet til at gælde for alle finansielle datterselskaber - uanset hvor datterselskaberne er hjemmehørende og hvordan beskatningsniveauet er for datterselskaberne. SEL § 32 skal værne imod udflytning af mobile indkomster til udlandet med henblik på opnåelse af skattemæssige fordele. Beskatningen kaldes CFC-beskatning (Controlled Financial Company).
CFC-indkomsten udgøres af de indkomstarter, som det må anses for nemt at kunne placere uden for Danmark. Det drejer sig bl.a. om renter, kursgevinster på værdipapirer, udbytter, aktieavancer, visse royalties samt indtægter ved finansiel leasing. Banker og forsikringsselskaber samt andre selskaber, som driver næring med finansielle indkomster, er udtrykkeligt nævnt som selskaber med CFC-indkomst.