Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender at der ved afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.

Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt, kan henvises til:

LSRM 1971, 111 LSR, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor selskabets kreditorer.

LSRM 1974, 103 LSR, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.

UfR 1965, 802 ØLD, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige hensyn, ikke medfører fradragsret.

UfR 1973, 408 ØLD, hvor et selskab i en koncern opkøbte aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede tab.

Østre Landsrets dom af 7. december 1984 (skd. 1985.74.434), hvor tabet var en direkte og forudselig følge af det mellem hovedaktionæren og dennes svigersøn aftalte lån.

TfS 1986, 125 HRD, hvor der ikke blev godkendt fradrag for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet selskab.

TfS 1992, 156 ØLD, hvor Østre Landsret anså en aktiehandel for at være atypisk, idet aktiebreve ikke var udstedt, og idet handlen var sket på kredit uden angivelse af betalingstiden. Der var derfor ikke holdepunkter for, at de trufne aftaler og dispositioner efter deres karakter kunne føre til fradrag for tab ved salg af aktierne.

Se TfS 1998, 86 VLD, om fradrag for tab på anparter, og tidspunktet for fradrag, i et anpartsselskab, som var erklæret konkurs.

Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan nævnes:

Højesterets dom af 23. maj 1984 (skd. 1984.71.745) hvor fritagelse for en kautionsforpligtelse efter omstændighederne ikke fandtes at indebære en skattepligtig værdi som vederlag for afståelse af aktier.

TfS 1992, 5 LSR hvor Landsskatteretten ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte et salg i skattemæssig henseende.

I TfS 2000, 430 LSR fandt Landsskatteretten ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte en tabsgivende disposition som værende uden realitet. Situationen var, at en skatteyder den 12. maj 1993 erhvervede nominelt 36.000 kr. aktier i et selskab A til kurs 8,79, svarende til 316.440 GBP. Den 18. maj 1993 blev det på generalforsamling i A vedtaget at foretage en fondsaktieemission i forholdet 1:1. Fondsaktierne skulle tildeles de aktionærer, der var registrerede i aktiebogen den 19. maj 1993. Skatteyderen var således berettiget til at modtage fondsaktier, 36.000 kr. Den 18. maj 1993 solgte skatteyderen 36.000 kr. aktier i A til kurs 4,235, svarende til 152.460 GBP. Landsskatteretten fandt på det foreliggende ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå at det omhandlede salg den 18. maj 1993 vedrørte aktieretterne til fondsaktierne og ikke moderaktierne. Tabsfradraget på 1.644.307 kr. godkendtes herefter.

Se om tab ved salg til interesseforbundne af børsnoterede aktier, TfS 1999, 289 HRD.