Når der anmeldes ændringer i de forhold og omstændigheder, der ligger til grund for tilladelsen, foretager told- og skatteforvaltningen en prøvelse af, om ændringerne stemmer overens med den oprindelige tilladelse, eller om ændringerne strider mod de hensyn og overvejelser, der lå til grund for tilladelsen.

Udgangspunktet er, at en tilladelse til skattefri aktieombytning opretholdes, såfremt de ændrede forhold ikke havde været til hinder for en tilladelse, hvis de havde været kendt/aktuelle på tidspunktet for den oprindelige ansøgning. En række dispositioner kan skabe tvivl om opretholdelse af den oprindelige tilladelse.

Hvis det vurderes, at den efterfølgende ændring i sig selv vil medføre en omgåelse af skattelovgivningen, eller at ændringen ikke harmonerer med det oprindelige formål med tilladelsen, vil skatteyderen modtage en afgørelse herom. Når skatteyderen har fået en sådan afgørelse, vil ombytningen blive anset for skattepligtig, hvis ændringen alligevel gennemføres. De momenter der kan indgå i vurderingen er blandt andet følgende:

• Stemmer ændringen overens med det oprindeligt angivne formål med ombytningen?
• Hvilke skattemæssige konsekvenser har ændringen set i sammenhæng med ombytningen?
• Kunne eller burde ændringen have været forudset på tidspunktet for ansøgning om tilladelse til ombytning?
• Hvad er begrundelsen for den anmeldte ændring?
• Ville tilladelsen være givet, hvis de ændrede forhold havde været kendt på ansøgningstidspunktet?

I alle tilfælde afhænger det af en konkret vurdering af samtlige relevante omstændigheder om et forhold har en sådan karakter, at det bør medføre, at ombytningen anses for skattepligtig.

I de følgende eksempler fra praksis på området er hovedsageligt taget udgangspunkt i sager om dispensation fra det tidligere anvendte 3-årige ejertidsvilkår. Denne praksis er fortsat vejledende i sager, hvor der er stillet anmeldelsesvilkår.

Salg af driftsselskabsaktierneEfterfølges en skattefri aktieombytning forholdsvis hurtigt af et salg af de ombyttede aktier (eller nogle af disse), kan dette skabe en formodning for skatteundgåelse eller -unddragelse. En sådan formodning opstår således, hvor der relativt kort tid efter en ombytning realiseres en gevinst ved salg af aktier, der uden den forudgående ombytning ville have medført en ikke ubetydelig beskatning. Det er dog oplagt, at den nærmere baggrund for salget må undergives en konkret vurdering.

SKM2004.240.LSR Frasalg af aktier og indgåelse af en aktiekøbsaftale anses ikke for overtrædelse af et ejertidskrav i forbindelse med tilladelse til skattefri aktieombytning, og tilladelsen var derfor ikke bortfaldet. Landsskatteretten bemærker, at det fremgår af Told- og Skatteregionens tilladelse til skattefri anpartsombytning, at det ved tilladelsen er tillagt afgørende betydning, at holdingselskabet mindst bevarer 2/3 af anpartskapitalen / 2/3 af stemmerne i A ApS i mindst 3 år. I modsat fald anses tilladelsen for bortfaldet. Vedrørende salget af 1/3 af anpartskapitalen af anparterne i A ApS, må holdingselskabet anset at have opretholdt den i tilladelsen krævede ejerandel på mindst 2/3 af anpartskapitalen i A ApS.

Ligningsrådet har i en enkelt sag refereret i SKM2002.215.LR tilladt frasalg, hvor man ønskede at sælge 25 pct. af driftsselskabsaktierne grundet særlige omstændigheder. Rådet lagde bl.a. vægt på, at der var forløbet ca. 2½ år fra ombytningstidspunktet, at det var en mindre del af aktierne, der ønskedes solgt, samt at der forelå en særdeles god forretningsmæssig begrundelse.

Derudover er der i enkelte sager givet dispensation til frasalg i tilfælde, hvor de oprindelige forretningsmæssige hensigter med omstruktureringen er blevet illusoriske på grund af eneaktionærens alvorlige sygdom. Det har i disse sager ikke alene været afgørende, at aktionæren er blevet syg, men også at der samlet set har været en god forretningsmæssig begrundelse for, at der kunne gives dispensation. Der er således også eksempler på, at (daværende) Ligningsråd og (daværende) Told- og Skattestyrelsen har givet afslag på trods af opstået sygdom.

Indgåelse af køberetsaftaler Indgåelse af en køberetsaftale vedrørende de ombyttede aktier kan efter omstændigheder indebære, at tilladelse til skattefri aktieombytning bortfalder.

SKM2004.240.LSR. Frasalg af aktier og indgåelse af en aktiekøbsaftale ansås ikke for overtrædelse af et ejertidskrav i forbindelse med tilladelse til skattefri aktieombytning, og tilladelsen var derfor ikke bortfaldet. Landsskatteretten bemærker følgende: "Vedrørende den pr. 1. marts 2001 indgåede aftale om F K/S's køberet til de resterende 2/3 af anpartskapitalen i A ApS kan anparterne ud fra en samlet bedømmelse af sagens forhold ikke anses for overdraget på tidspunktet for indgåelse af køberetsaftalen, idet der herved særligt er henset til, at der alene forelå en ret, men ikke en pligt til at købe den resterende del af anparterne samt risikoen i forbindelse dermed."

Skatteministeriet har - efter en konkret bevisbedømmelse - ved retsforlig i landsretten anerkendt, at indgåelsen af en optionsaftale i den konkrete situation ikke gav grundlag for tilbagekaldelse af den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning, jf. SKM2003.399.DEP. Ligningsrådet havde fundet, at en aftale, hvori et holdingselskab fik ret til at sælge aktierne i driftselskabet til et selskab, der omvendt fik ret til at købe, kunne betragtes som en omgåelse af et ejertidsvilkår, jf. SKM2001.524.LR. Hverken retsforliget i sig selv eller Skatteministeriets tilkendegivelser om gældende ret under skriftvekslingen i retssagen er udtryk for en ændring af administrativ praksis på området. Bevisbedømmelsen var anderledes end den, som Ligningsrådet havde foretaget, men der var fremkommet væsentlige nye oplysninger og dokumenter under retssagen. Det grundlag, der forelå for Skatteministeriet ved indgåelsen af retsforliget, var således ikke det samme som det, der havde foreligget for Ligningsrådet.

I sagen refereret i SKM2002.546.TSS anmeldtes et påtænkt salg af 10 pct. af de ombyttede aktier til en nyansat ledende medarbejder i driftsselskabet. Afståelsen påtænktes at skulle ske ét år efter gennemførelsen af den skattefri aktieombytning. Som et alternativ til et salg havde man indgået en køberetsaftale med medarbejderen, hvorefter denne skulle tillægges en ret til at købe 10 pct. af aktierne i driftsselskabet. Aftalen kunne udnyttes dagen efter udløbet af det ved tilladelsen til skattefri aktieombytning stillede anmeldelsesvilkår. Told- og Skattestyrelsen fandt, at en afståelse af de ombyttede aktier kun ét år efter ombytningen ville være i strid med tilladelsen til skattefri aktieombytning. Styrelsen fandt endvidere, at den indgåede køberetsaftale ville være i strid med tilladelsen til skattefri aktieombytning. Der var bl.a. lagt vægt på, at aktieoptionen kunne udnyttes straks efter udløbet af anmeldelsesperioden, samt at retningslinjerne for fastsættelse af købesummen - herunder fastsættelse af et maksimeret beløb - allerede var fastsat på aftaletidspunktet. Selskabet fandtes på den baggrund at måtte anses for at have forpligtet sig til afståelse af de omhandlede aktier.

I sagen refereret i SKM2002.216.TSS havde A A/S foretaget en skattefri ombytning af samtlige sine aktier i B A/S med aktier i C A/S. I forbindelse med ombytningen blev der mellem aktionærerne i C A/S indgået en overenskomst, hvori det bl.a. var anført, at A A/S havde en tilbagekøbsret til aktierne i B A/S, såfremt en påtænkt børsintroduktion af B A/S ikke fandt sted inden et nærmere fastsat tidspunkt. Aktiebesiddelserne ville således blive tilbageført til forholdet før aktieombytningen. Told- og Skattestyrelsen kunne i den konkrete sag bekræfte, at indgåelse af køberetsaftalerne ikke ville medføre tilbagekaldelse af den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning.

Frasalg af aktivitet Hvor der sker en tilførsel af aktiver, forstået som frasalg af driftsselskabets virksomhed eller en del af denne mod vederlag i aktier, er dette som udgangspunkt ikke til hinder for, at den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning kan opretholdes.

Transaktionen sidestilles således ikke med salg af driftselskabsaktierne. Dette hænger sammen med at driftselskabet ved frasalget af aktivitet ikke mister værdi, idet driftselskabet modtager aktier som vederlag for den frasolgte aktivitet. Aktiernes værdi formodes at tilsvare værdien af det frasolgte.

En anmeldelse af salg af aktiviteten i driftselskabet - eller en del af denne - kan dog være i strid med den forretningsmæssige begrundelse, der blev angivet i forbindelse med ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning - begrundelsen vil formentlig sjældent harmonere med (i hvert fald) et fuldstændigt salg af aktiviteten i driftsselskabet.

Kapitaludvidelse Som hovedregel vil anmeldelse af kapitaludvidelse i driftsselskabet foretaget af eksterne investorer eller medarbejdere ikke blive anset for stridende mod den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning, såfremt holdingselskabet bibeholder kapital- og stemmemajoriteten.

I nogle tilfælde vil kapitaludvidelsen dog være et alternativ til et hurtigt salg af driftsselskabsaktierne. Dette kan være tilfældet, hvor kapitaludvidelsen efterfølges af en kapitalnedsættelse med udlodning eller hvis driftsselskabet ændrer sin udbyttepolitik, således at moderselskabet får hele eller en forholdsmæssig større del af udbyttet. Situationen må herefter sidestilles med salg - se herom ovenfor. I sagen refereret i SKM2002.683.TSS meddelte Told- og Skattestyrelsen, at en påtænkt kapitaludvidelse med begrænset udbytteret til den nye ejer ikke ville være i strid med den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning.

Kapitalnedsættelse I SKM2001.414.TSS fandt Told- og Skattestyrelsen ikke, at der kunne meddeles dispensation fra et ejertidsvilkår, der var stillet i forbindelse med en tilladelse til skattefri aktieombytning. Ved den i 1998 gennemførte aktieombytning var der etableret en koncernstruktur, hvor X ejede holdingselskabet H 100 pct. H ejede 53 pct. af stemmerne i A ApS, mens de resterende 47 pct. ejedes af X's søn, Y. Da der var opstået uenighed mellem X og Y ønskede X at indløse H's aktier i A ApS i forbindelse med en kapitalnedsættelse. Herefter skulle de aktiver, der udgjorde den del af virksomheden i A ApS, som X primært varetog sælges til H. Da H og Y netop varetog hvert deres arbejdsområde i A ApS, fandtes den opståede uenighed mellem X og Y ikke at påvirke driften i A ApS i negativ retning. Da der ikke i øvrigt sås at være nogen forretningsmæssig begrundelse for tilbagesalget (indløsningen), blev der meddelt afslag på anmodningen.

Konkurs I SKM2005.45.LSR blev et selskabs konkurs og nye regnskab, der afveg væsentligt fra halvårsregnskabet, anset for at være sådanne forhold, der skulle anmeldes. Den manglende anmeldelse heraf medførte, at tilladelsen til aktieombytning blev tilbagekaldt.

Fusion og spaltning En fusion mellem moder- og datterselskab (det erhvervende og det erhvervede selskab) vil ifølge praksis, som udgangspunkt, ikke være i strid med den oprindelige tilladelse til skattefri aktieombytning. Transaktionen kan dog være i strid med den tidligere anførte begrundelse for ønsket om at gennemføre en skattefri aktieombytning. Der må foretages en samlet, konkret vurdering i den enkelte sag.

Ønsker man at gennemføre en fusion af datterselskabet med et tredje selskab, kan det give problemer i forhold til den tidligere aktieombytning, hvis der er tale om, at fusionen sker med et meget stort selskab. Moderselskabets majoritet i datterselskabet vil herved blive elimineret. Også her må der foretages en konkret bedømmelse af samtlige forhold i sagen.