Hvis betingelserne for CFC-beskatning er opfyldt, skal moderselskabet medregne den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomstperioden. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor koncernen har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. SEL § 32, stk. 7.

Hele datterselskabets indkomst medregnes i moderselskabets indkomst. Tidligere blev kun CFC-indkomsten medregnet i moderselskabets indkomst. I den forbindelse bemærkes det, at datterselskabets indkomst opgøres efter de almindelige danske skatteregler, inkl. tonnageskattelovens regler.

Underskud SEL § 32, stk. 9: "Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes datterselskabets fremførte underskud. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres. Datterselskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler. Ligningslovens § 33 H finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår moderselskabets egne fremførselsberettigede underskud, der ikke kan modregnes i datterselskabets indkomst."

Indholdet af bestemmelsen svarer i princippet til indholdet af den hidtidige bestemmelse i § 32, stk. 5, nr. 10. Der skal dog ikke foretages nogen fordeling af tidligere års underskud mellem CFC-indkomst og anden indkomst.

Underskud fra tidligere år kan fremføres og underskud kan overføres fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller lignende. Underskuddet kan dog ikke overstige underskuddet opgjort efter danske regler.

Eksempel 1:

Datterselskabet har i år 1 et samlet underskud på 800, som kan fremføres efter danske regler. Som følge heraf er der ikke basis for at anvende CFC-reglerne - og underskuddet kan fremføres til fradrag i senere indkomstår.

I år 2 har datterselskabet et samlet overskud (inden fremførsel af underskud) på 200. Heri modregnes underskuddet fra år 1, således at indkomsten er nul. Datterselskabet kan således ikke være omfattet af regelsættet i dette år. Det fremførselsberettigede underskud er reduceret til 600.

I år 3 har datterselskabet et samlet overskud på 900. Efter fremførsel af underskuddet er indkomsten således 300, som medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse (med credit for datterselskabets skatter).

Såfremt et dansk datterselskab indgår i en national sambeskatning sker CFC-beskatningen først efter underskudsfordeling og beskatning af datterselskabet.

Eksempel 2:

Moderselskabet har 100 (ekskl. CFC-indkomst), CFC-selskabet har 100 og et søsterselskab har -200. Der foretages almindelig sambeskatning, hvorefter moderselskabet og CFC-selskabet har nul i indkomst. Søsterselskabets underskud er modregnet.

Der sker ingen CFC-beskatning, idet CFC-selskabets indkomst er nul.

Såfremt moderselskabet har særunderskud, der ikke kan modregnes i datterselskabets indkomst, kan moderselskabet bortse fra særunderskuddet med henblik på at udnytte creditlempelsen. Ligningslovens § 33 H finder derfor tilsvarende anvendelse på moderselskabets særunderskud.

I SKM2008.229.SR kunne Skatterådet bekræfte, at skattepligtig indkomst i det engelske datterselskab, A Limited, alene CFC-beskattes i B A/S i den udstrækning, A Limiteds renteindtægter overstiger de faktiske overførte underskud i henhold til de engelske regler om group relief. Ligeledes kunne Skatterådet bekræfte, at den engelske selskabsskat som A Limited betaler af sit overskud efter fradrag af underskud overført efter reglerne om group relief, kan modregnes i den danske CFC-skat, der er beregnet på grundlag af samme overskud - efter fradrag af overførte underskud - i henhold til reglerne i SEL § 32, stk. 11.