Efter ansøgning kan told- og skatteforvaltningen give tilladelse til kontingentafgiftsoplag for varer, der ved indførslen til EU har været undergivet mængdemæssige begrænsninger. Der skal foreligge et særligt økonomisk behov for at oprette lagret.
 
Begrundelsen for at indføre ordningen er, at varerne ofte indføres meget tidligt på året, da kontingentet ellers kan være opbrugt. Betaling af importmomsen udgjorde for danske virksomheder en likviditetsmæssig belastning i forhold til andre EU-lande, hvor man allerede havde indført ordningen.
 
Reglerne for tilladelse, regnskabsføring og hæftelse følger reglerne for afgiftsoplag, se I.1.11.