| I visse tilfælde er det en betingelse for at opnå kontingenttoldbehandling, at varemodtageren vedlægger fortoldningsangivelsen særlig dokumentation, se nedenfor. Ved angivelse til fortoldning via edb skal den fornødne dokumentation være til rådighed for ToldSkat på angivelsestidspunktet. For kontingenter, der er omfattet af præferenceaftaler, skal betingelserne for præferencetoldbehandling være opfyldt.
EFTA/EØSUdover almindelig oprindelsesdokumentation er det en betingelse for kontingenttoldbehandling af mineralvand mm. under løbe-nr. 09.0709 med oprindelse i Norge, at der fremlægges et mineralvandscertifikat udstedt af Statens landbruksforvaltning i Norge, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 2185/2004 (L373 af 21.12.04).
Visse landbrugsvarer mv. En række toldkontingentordninger for visse landbrugsvarer, f.eks. kød og ost kræver importlicens. Ordningerne administreres af Direktoratet for FødevareErhverv i forbindelse med udstedelsen af licenserne. Løbenummeret starter altid med 09.3xxx eller 09.4xxx.
WTO/GATT-bundne og autonome toldkontingenterKontingenttoldbehandling af visse frugter og frugtsafter (kontingentløbenr. 09.0025, 09.0027 og 09.0033) er betinget af, at der fremlægges et ægthedscertifikat udstedt af de kompetente myndigheder. Se toldvejledningens bilag 20, 21, 22 og 23.
For visse fisk og fiskerivarer er det en betingelse for kontingenttoldbehandling, at indførselsprisen overholder de mindstepriser, EU har fastsat. Er der fastsat mindstepriser, skal varemodtageren i fortoldningsangivelsens rubrik 44 angive en kode for fiskens størrelse, indførselspris mv.
Varer fremstillet på håndvæv samt håndfremstillede varerEU har etableret et særligt præferencearrangement for visse tekstilvarer fremstillet på håndvæv samt visse andre håndfremstillede varer, hvor den toldfri indførsel er begrænset af toldkontingenter, se Rådets forordning (EØF) nr. 32/2000 af 17. december 1999 (L 5/2000).
For kontingentløbenr. 09.0104 og 09.0106 kan kontingentfordelen til enhver tid midlertidigt, fuldstændigt eller delvist tilbagetrækkes i tilfælde af uregelmæssigheder eller manglende administrativt samarbejde om kontrol af ægthedscertifikater.
For visse tekstilstoffer fremstillet på håndvæv (kontingentløbenr. 09.0101 og 09.0103) er det bestemt, at varerne skal være stemplede eller plomberede i hver ende af stofstykket. Håndvævede produkter af silke eller bomuld skal endvidere være ledsaget af et fremstillingscertifikat. Se afsnit A.8, samt toldvejledningens bilag 28.
Kontingenttoldbehandling af visse varer fremstillet i hånden (kontingentløbenr. 09.0104) er betinget af, at der fremlægges et certifikat vedrørende visse kunsthåndværksprodukter, såkaldte handicrafts, udstedt af de kompetente myndigheder i eksportlandet. Se afsnit A.8, samt toldvejledningens bilag 27.
MiddelshavsområdetFor vin med oprindelse i Algeriet, Marokko og Tunesien (kontingentløbenr. 09.1001, 09.1107 og 09.1205) skal der udover sædvanlig oprindelsesdokumentation fremlægges et certifikat for oprindelsesbetegnelsen attesteret af de kompetente myndigheder. Se bilag 26.
Undtagelsesvis kan der i stedet for et certifikat for oprindelsesbetegnelsen fremlægges et VI 1-dokument eller et VI 2-uddrag, der er påtegnet i overensstemmelse med art. 43 - 45 i Kommissionens forordning nr. 555/2008 Balkan For vin med oprindelse i Kroatien, Makedonien (kontingentløbenr. 09.1558, 09.1559, 09.1588 og 09.1589) er retten til de individuelle fællesskabskontingenter betinget af, at der fremlægges et VI 1-dokument eller VI 2-uddrag i overensstemmelse med Kommissionens forordning 555/2008 om gennemførselsbestemmelser til Rådets forordning 479/2008 for så vidt angår samhandlen med vin med tredjelande.
I henhold til Kommissionens forordning 2487/2001 kan kontingentløbenr. 09.1515 for varer med oprindelse i Kroatien kun anvendes, når kontingentløbenumrene 09.1588 og 09.1589 er ophørt.
I henhold til Kommissionens forordning 2487/2001 kan kontingentløbenr. 09.1515 for varer med oprindelse i Makedonien kun anvendes, når kontingentløbenumrene 09.1558 og 09.1559 er ophørt.
GSPSom en undtagelse fra bestemmelserne i artikel 67-97 i forordning 2454/93 anses de varer, der er fremstillet i Cambodja på basis af vævet stof eller garn (kontingentløbenr. 09.8052 - 09.8090), som er indført i dette land, og som har oprindelse i lande, der er medlemmer af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (ASEAN) (undtagen Myanmar), Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC) eller AVS-EF-partnerskabsaftalen, for at have oprindelse i Cambodja. I rubrik 4 i oprindelsescertifikaterne formular A skal være anført:
"Undtagelse - forordning (EF) nr. 1614/2000"
Som en undtagelse fra bestemmelserne i artikel 67-97 i forordning 2454/93 anses de varer, der er fremstillet i Nepal på basis af vævet stof eller garn (kontingentløbenr. 09.8103 - 09.8141), som er indført i dette land, og som har oprindelse i lande, der er medlemmer af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (ASEAN) (undtagen Myanmar), Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC) eller AVS-EF-partnerskabsaftalen, for at have oprindelse i Nepal. I rubrik 4 i oprindelsescertifikaterne formular A skal være anført:
"Undtagelse - forordning (EF) nr. 1615/2000"
Som en undtagelse fra bestemmelserne i artikel 67-97 i forordning 2454/93 anses de varer, der er fremstillet i Laos på basis af vævet stof eller garn (kontingentløbenr. 09.8003 - 09.8041), som er indført i dette land, og som har oprindelse i lande, der er medlemmer af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (ASEAN) (undtagen Myanmar), Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARC) eller AVS-EF-partnerskabsaftalen, for at have oprindelse i Laos. I rubrik 4 i oprindelsescertifikaterne formular A skal være anført:
"Undtagelse - forordning (EF) nr. 1613/2000"
►Uanset artikel 67-97 i forordning (EØF) nr. 2454/93 anses tilberedt eller konserveret makrel, auxide, fregatmakrel og tun henhørende under KN-kode ex 1604 15. ex 1604 19 og ex 1604 14, som er fremstillet i Kap Verde af fisk uden oprindelsesstatus, for at have oprindelse i Kap Verde på de betingelser, der fastsat i artikel 2, 3 og 4. I rubrik 4 i oprindelsescertifikaterne, formular A, der udstedes af myndighederne i Kap Verde i henhold til forordning 815/2008 anføres følgende:◄
►"Undtagelse - forordning (EF) nr. 815/2008"◄ OLT Som en undtagelse fra bilag III til afgørelse 2001/822/EF anses fiskerivarer (kontingentløbenr. 09.1914 - 09.1917), som er optaget fra havet uden for territorialfarvandene, for at have oprindelse på Falklandsøerne på nærmere fastsatte betingelser. I rubrik 7 i EUR 1-varecertifikater, der udstedes, skal være anført:
"Derogation - Decision No 2007/767/EC"
"Dérogation - Décision no 2007/767/CE"
Som en undtagelse fra bestemmelserne i bilag III til afgørelse 2001/822/EF anses kogte og frosne haler, ben og kløer af hummer (kontingentløbenummer 09.1660), som forarbejdes i Saint-Pierre og Miquelon, for at have oprindelse i Saint-Pierre og Miquelon, når der anvendes hummer uden oprindelsesstatus. I rubrik 7 på EUR.1-varecertifikater, der udstedes, anføres:
"Undtagelse - Beslutning 2003/673/EF". Som en undtagelse fra bestemmelserne i bilag III til Afgørelse 2001/822/EF anses de ferske og dybfrosne muskler af muslinger af slægten Placopecten magellanicus henhørerende under KN-kode 0307, som forarbejdes i Saint Pierre og Miquelon, for at have oprindelse i Saint Pierre og Miquelon, hvis de i overensstemmelse med betingelserne i beslutning 2005/578/EF er fremstillet af yngel, rå muslinger og muskler af muslinger af slægten Placopecten magellanicus, som ikke har oprindelsesstatus. I rubrik 7 på EUR.1 -varecertifikater, der udstedes i medfør af beslutningen, anføres en af følgende angivelser:
"Derogation - Commission Decision 2005/578/EC"
"Dérogation - Décision 2005/578/CE de la Commission".
Som en undtagelse fra bestemmelserne i bilag III til afgørelse 2001/822/EF anses visse fiskerivarer der forarbejdes på Saint Pierre og Miquelon for at have oprindelse på Saint Pierre og Miquelon, når de er fremstillet på Saint Pierre og Miquelon på basis af materialer uden oprindelsesstatus. I rubrik 7 på EUR.1-certifikater, der udstedes i medfør af beslutningen, anføres en af følgende angivelser:
"Derogation - Decision No. 2007/167/EC"
"Dérogation - Décision No. 2007/167/CE de la Commission"
► Som en undtagelse til bilag II til forordning (EF) nr. 1528/2007 og i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra a, i nævnte bilag anses konserveret tunfisk og tunfiskefileter henhørende under HS position 1604, og som er fremstillet af tun uden oprindelsesstatus, for at have oprindelse i Mauritius på de betingelser, der er fastsat i artikel 2,3 og 4 i beslutning K(2008) 3568. I rubrik 7 på varecertifikater EUR1, der udstedes i medfør af beslutning K(2008) 3568, anføres:
►"Dergogation - Decision C(2008) 3568"◄
►Som undtagelse fra bilag II til forordning (EF) nr. 1528/2007 og i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra a, i nævnte bilag skal tunkonserves under HS-pos. 1604, der er fremstillet af materiale uden oprindelsesstatus, betragtes som varer med oprindelse i Seychellerne på betingelserne i beslutningens artikel 2 til 6.. I rubrik 7 i EUR.1-varecertifikater, der udstedes i henhold til denne beslutning, anføres følgende:◄
►"Derogation - Decision 2008/691/EC"◄
►Som undtagelse fra bilag II til forordning (EF) nr. 1528/2007 og i overensstemmelse med artikel 36, stk.1, litra a, i nævnte bilag skal tunkonsrves og tunfilet under HS-pos. 1604, der er fremstillet af materiale uden oprindelsesstatus, betragtes som varer med oprindelse i Madagaskar.I rubrik 7 i EUR.1-varecertifikater, der udstedes i medfør til beslutningen, anføres følgende:◄
►"Derogation - Decision 2008/751/EC"◄ |