Forkortelse af afregningsfristerne med moms er langt den vigtigste og mest anvendte form for kreditbegrænsning.

Momslovens § 62, stk. 1Hjemlen til at sætte en igangværende virksomhed på forkortet afregning for moms findes i ML § 62, stk. 1 og 2.

Efter ML § 62, stk. 1, jf. OPKL § 2, kan told- og skatteforvaltningen pålægge en momsregistreret virksomhed at bruge en forkortet afregningsperiode. Det betyder for eksempelvis en kvartalsvist afregnende virksomhed, at den skal anvende måneden i stedet for kvartalet som afregningsperiode, og at sidste rettidige indbetalingsdag er 15 dage frem for en måned og 10 dage efter udløbet af afgiftsperioden. Eksempelvis vil den kvartalsvist afregnende virksomhed, der pålægges forkortet afregning, skulle afregne sin moms vedrørende april måned allerede den 15. maj i stedet for under normale omstændigheder den 10. august s.å.

Derimod er virkningen af forkortet afregning for månedsafregnende virksomheder meget beskeden, idet forkortning af afregningsperioden alene medfører en reduktion af kredittiden på 10 dage, nemlig fra 25 dage til 15 dage.

Told- og skatteforvaltningen kan dog, jf. ML § 62, stk. 1, kun bringe dette middel i anvendelse, hvis betingelserne i OPKL § 11, stk. 1, er opfyldt.

Opkrævningslovens § 11, stk. 1Bestemmelsen i OPKL § 11, stk. 1, der efter sin ordlyd vedrører sikkerhedsstillelse, men som efter ML § 62, stk. 1, også finder anvendelse på forkortet afregning, oplister en række objektive betingelser, som skal være opfyldt, for at told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at bruge forkortet afregningsperiode. Herudover skal told- og skatteforvaltningen foretage en subjektiv vurdering, som skal tale for at anvende dette forebyggende restanceinstrument.

Objektive betingelserKreditbegrænsning kan iværksættes, hvis en af følgende objektive betingelser er opfyldt:

• Virksomheden har 4 gange inden for de seneste 12 afregningsperioder for sent indbetalt (uden hensyn til beløbsstørrelse) skatter og afgifter m.v. omfattet af opkrævningsloven ►og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift,◄ og virksomheden er i restance med mere end 25.000 kr. for moms, skatter (herunder selskabsskat ►og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift◄) og afgifter (det samlede beløb skal være et nettobeløb og må således ikke indeholde renter, gebyrer, eventuelle bøder mv.), og virksomheden har ikke betalt denne restance inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse herom. Alle 3 kriterier skal være opfyldt.
• Virksomheden har ikke rettidigt indsendt selvangivelse, og virksomheden har 4 gange inden for de seneste 12 afregningsperioder for sent indbetalt (uden hensyn til beløbsstørrelse) skatter og afgifter m.v. omfattet af opkrævningsloven ►og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift◄. Begge kriterier skal være opfyldt.
• Virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af virksomheden, herunder den lovpligtige kapital i selskabet. Kun dette ene kriterium skal være opfyldt.
• Efter virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold, som efter OPKL § 11, stk. 2, jf. stk. 4, kan begrunde pålæg om sikkerhedsstillelse. 
• Virksomheden leverer varer med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, som den har erhvervet fra udlandet eller af en virksomhed, som selv har erhvervet varerne fra udlandet, jf. momslovens kapitel 3, eller af enhver anden virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, når den merværdiafgift, der opstår i forbindelse med virksomhedens indenlandske salg, forsætligt eller groft uagtsomt ikke vil blive afregnet til told- og skatteforvaltningen, jf. momslovens kapitel 15.

En risikovurdering skal foretagesDa lovens forskrift er fakultativ, jf. ordet "kan" først i bestemmelsen, betyder det, at told- og skatteforvaltningen i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om den pågældende virksomhed har en god undskyldning for, at den nu opfylder lovens objektive betingelser for at blive mødt med et pålæg om forkortet afregningsperiode, eller om der er risiko for, at virksomheden vil oparbejde yderligere restancer, hvis told- og skatteforvaltningen fravælger sanktionen.

Undskyldelige omstændigheder kan eksempelvis være pludseligt opstået sygdom eller ulykkestilfælde i en enkeltmandsvirksomhed, manglende betaling fra en i forhold til virksomhedens økonomi særligt betydende skyldner på grund af dennes konkurs, anmeldte eller ikke anmeldte (de facto) betalingsstandsning, tyveri eller lign.

Fritagelse for forkortet afregningI tilknytning hertil skal nævnes bestemmelsen i ML § 62, stk. 3, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan fritage en virksomhed for forkortet afregningsperiode, hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afgiftsperiode mv.

Told- og skatteforvaltningen skal til brug for sin vurdering, indhente regnskab og budget samt foretage en kreditvurdering, der baserer sig på dette materiale samt kendskab i øvrigt til virksomhedens ejerkreds og tidligere betalingsmønster.

Dette gælder i den situation, hvor virksomheden inden for de seneste 12 afregningsperioder 4 gange har betalt for sent og er i restance med mere end 25. 000 kr., jf. OPKL § 11, stk. 1, nr. 1, litra a.

Den særlige procedure består i, at told- og skatteforvaltningen skal udsende en varselsbrev, hvori virksomheden underrettes om, at den pålægges en forkortet afregningsperiode vedrørende moms, hvis den undlader at betale restancen inden 10 hverdage efter, den har modtaget brevet. Det bør af varselsbrevet fremgå, hvad sanktionen konkret kan komme til at betyde for virksomheden. Det vil sige, at virksomheden i brevet skal underrettes om, at den kan blive pålagt at angive og afregne momsen månedsvis efter ML § 62, stk. 1, jf. OPKL § 2, og i henhold til OPKL § 2 er det ensbetydende med, at tilsvaret skal angives og indbetales senest 15 dage efter månedens udløb. Ydermere skal virksomheden i brevet orienteres om, at den pålægges et gebyr på 65 kr. for hver angivelse, der udskrives til virksomheder, der er på forkortet momsperiode, jf. ML § 62, stk. 8.

Hvis virksomheden opfylder betingelsen i OPKL § 11, stk. 1, nr. 1, litra b, og således har betalt for sent 4 gange inden for de seneste 12 afregningsperioder og desuden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse, kræver loven ikke, at der skal udsendes et varselsbrev om en påtænkt kreditbegrænsning.

Det samme gælder, hvis virksomheden opfylder de betingelser, der fremgår af OPKL § 11, stk. 1, nr. 2, om, at virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden, samt betingelserne i stk. 1, nr. 3 og 4.

Dog bør told- og skatteforvaltningen i navnlig de i § 11, stk. 1, nr. 1, litra b, og § 11, stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde give virksomheden en chance for at bringe forholdene i orden, og der skal derfor i disse tilfælde udsendes et varsel om kreditbegrænsning, forinden told- og skatteforvaltningen iværksætter sanktionen, medmindre der er tale om forhold, der i ganske særlig grad taler for en meget hurtig afgørelse. Over for en "missing trader" i en momskarrusel, jf. bestemmelsen i § 11, stk. 1, nr. 4, vil et pålæg om at anvende en forkortet afregningsperiode ikke have den ønskede tabsbegrænsende effekt, hvorfor som regel kun et krav om sikkerhedsstillelse er tilstrækkeligt i disse situationer.

Kreditbegrænsning har efter ML § 62, stk. 2, virkning fra den 1. i den måned, der følger umiddelbart efter, at virksomheden har modtaget afgørelsen herom. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og betalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første forkortede afgiftsperiode. Dette gælder dog ikke, hvis momstilsvar for den tidligere afgiftsperiode skal angives og indbetales på et tidligere tidspunkt. I så fald skal disse "gamle" momstilsvar angives og indbetales på dette tidligere tidspunkt.

Eksempel 1:

Eksempel 2:

Frivillig sikkerhedsstillelseVirksomheder kan ifølge ML § 62, stk. 5, i stedet for at anvende forkortet afgiftsperiode mv. vælge at stille sikkerhed efter reglen i OPKL § 11, stk. 5. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afgiftsperiode mv. efter ML § 62, stk. 1.

Ophør af forkortet afregningsperiodeVirksomheder, der er pålagt kreditbegrænsning, kan efter ML § 62, stk. 6, tidligst vende tilbage til normal afregningsperiode, når de har angivet og betalt moms rettidigt i 12 på hinanden følgende måneder, og de ikke i øvrigt skylder noget fra andre registreringsforhold.

Når virksomheden opfylder disse betingelser, fører told- og skatteforvaltningen virksomheden tilbage til normal afregningsperiode og underretter virksomheden herom. Virksomheden skal således ikke i denne situation foretage sig noget aktivt med hensyn til at komme på normal afregning.

Hvis virksomheden imidlertid ønsker at fortsætte med en kortere afregningsperiode, skal den anmode told- og skatteforvaltningen om at anvende kalendermåneden som afgiftsperiode. Det gælder såvel den kvartals- som den halvårsafregnende virksomhed, jf. ML § 57, stk. 7. Det bemærkes dog, at fristen til at angive og betale momsen er længere end under kreditbegrænsning, idet momsen skal betales 25 dage efter månedens udløb mod 15 dage, når virksomheden er på forkortet afregningsperiode.

Virksomheden slipper desuden for at betale gebyret på 65 kr. pr. angivelse efter ML § 62, stk. 8.

Pålæg om sikkerhedsstillelseDer er endelig i ML § 62, stk. 7, hjemmel til at pålægge en virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet afgiftsperiode mv., at stille sikkerhed efter reglerne i OPKL § 11. Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal herefter ikke anvende forkortet afgiftsperiode mv.