En kendelse om gældssanering forudsætter, at såvel en økonomisk som en subjektiv betingelse er opfyldt.

Det bemærkes, at den økonomiske og den subjektive betingelse vurderes hver for sig i nævnte rækkefølge, således at den subjektive betingelse vurderes, når den økonomiske betingelse er opfyldt.

Er den økonomiske betingelse ikke opfyldt, afvises gældssanering således allerede af denne grund.

Den økonomiske betingelseEn skyldner skal for det første godtgøre, at han ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf. KL § 197, stk. 1.

Ifølge KL § 197, stk. 1, kan skifteretten efter en skyldners begæring således afsige kendelse om gældssanering, såfremt

1. skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser ("kvalificeret insolvens"), og
2. det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

"Kvalificeret insolvens" (nr. 1)

Kravet om kvalificeret insolvens bygger på en vurdering af skyldnerens nuværende og fremtidige indtægts- og formueforhold samt den øvrige husstands indtægtsforhold. Det må herved søges afklaret, hvor stor en del af skyldnerens indtægt der bliver til overs, når samtlige udgifter til bolig, leveomkostninger og evt. underholdsforpligtelser er betalt. Gældens størrelse er ikke noget absolut beløb, men afhænger, hvor skyldneren ikke har eller vil få nogen formue, principielt udelukkende af en beregning over, hvor stor en gæld han kan forrente og afdrage. Det må undersøges, om skyldneren har mulighed for at rejse væsentlige beløb gennem realisation, om skyldnerens udgifter, fx til bolig, kan nedbringes. Skyldner skal være "håbløst forgældet".

Det forudsættes, at skifteretten ved vurderingen af, om skyldneren opfylder den økonomiske betingelse, alene medtager den del af skyldners aktivmasse, der skal realiseres eller på anden måde indgå i skyldners forslag til betaling til kreditorerne. Har skyldner fx modtaget en méngodtgørelse, der ikke skal inddrages i gældssaneringen, skal den heller ikke inddrages i vurderingen af, om skyldner ikke er og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Dette gælder i almindelighed også for skyldners pensionsordninger. I de tilfælde hvor skyldner har holdt en udbetalt kapitalpension klart adskilt fra sin øvrige formue, kan denne sum efter omstændighederne holdes delvist ude af gældssaneringssagen, når skyldner skal fremkomme med sit forslag til sanering. En sådan udbetalt kapitalpension kan dog ikke holdes ude af insolvensvurderingen, da det konkret kan virke stødende over for fordringshaverne.

Fra retspraksis kan henvises til fx UfR 1986,209 VLK (førtidspensionist - gæld 95.150 kr. - gældssanering indledt), UfR 1990,689 VLK (gældssanering, selv om en enkelt kreditor havde nedskrevet sin fordring fra 1,5 mill. kr. til 150.000 kr.) og UfR 1996,460 ØLK (gældssanering nægtet for færøsk par, der havde en efter færøske forhold god nettoindtægt).

Formuleringen "inden for de nærmeste år" må efter praksis antages at omfatte en tidshorisont på 5 år eller mere, jf. VLD 1485,1997 (dividende på mere end 82%, gældssanering nægtet), ØLK 834,1999 (dividende på 74,23%, gældssanering nægtet, da det ikke var godgjort, at skyldneren var ude af stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt havde til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser), UfR 1997,625 VLK (dividende 46,6%, den økonomiske betingelse ansås som opfyldt, henset til gældens størrelse, skyldners alder og indtægtsforhold, der ikke kunne påregnes væsentligt forbedret i en overskuelig fremtid).

Varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold (nr. 2)

Bestemmelsen er en kodificering af den praksis, der havde udviklet sig hos skifteretterne inden den ved lov nr. 365 af 24. maj 2005 gennemførte lovændring.

Må en skyldner trods en gældssanering forventes fortsat at være nødt til at stifte gæld for at overholde sine forpligtelser, udgør en gældssanering ikke nogen endelig løsning af skyldners økonomiske problemer. Gældssanering skal i denne situation nægtes. Er skyldner håbløst forgældet, og vil en gældssanering medføre en varig forbedring af skyldners økonomiske forhold, skal skyldner som hovedregel meddeles gældssanering, medmindre de forhold, der er nævnt i stk. 2 taler imod det.

Den subjektive betingelseFor det andet kan en kendelse om gældssanering ifølge KL § 197, stk. 2, i almindelighed ikke afsiges, såfremt:

1. skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,
2. skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld
1. er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,
2. er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,
3. er stiftet med henblik på forbrug eller
4. er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,
3. en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,
4. skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,
5. skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering eller
6. skyldneren stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt.

Skyldnerens økonomiske forhold uafklarede (nr. 1)

En evt. usikkerhed om skyldnerens økonomiske forhold har for det første betydning for skifterettens vurdering af, om den skyldneren kan godtgøre ikke at være i stand til og navnlig også i fremtiden ikke vil blive i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, ligesom den kan have betydning for vurderingen af, om det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Vurderingen skal således indgå som en del af vurderingen efter stk. 1, dvs. kravet om kvalificeret insolvens.

Dernæst har usikkerhed om skyldnerens økonomiske forhold betydning for, om skifteretten har tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilrettelægge skyldnerens afdragsordning.

Efter § 216, stk. 3, skal skifteretten i en kendelse om gældssanering, hvor skyldneren meddeles henstand med betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå, således angive afdragsperiodens længde samt størrelsen af og forfaldstiden for de afdrag, som skyldneren skal betale i afdragsperioden. Bestemmelsen forudsætter, at skyldnerens budgetmæssige forhold (indtægts- og udgiftsforhold) i afdragsperioden kan fastslås med den fornødne grad af sikkerhed. Er skyldnerens indkomst- eller budgetforhold uafklarede i et sådant omfang, at det har betydning for gældssaneringssagen, skal skifteretten som altovervejende hovedregel afslå en begæring om gældssanering.

Skyldnerens økonomiske forhold er fx uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs eller under uddannelse, jf. dog nedenfor. Er der usikkerhed om skyldnerens boligforhold, medfører dette også typisk, at skyldnerens økonomiske forhold må anses for at være uafklarede.

Har skyldneren i en længere periode fx været arbejdsløs, kan den pågældendes økonomiske forhold dog efter omstændighederne anses for at være afklarede, uanset at skyldneren modtager arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp. Har en skyldner (eller dennes ægtefælle) eksempelvis gennem længere tid reelt ikke været tilknyttet arbejdsmarkedet, og er den pågældende uden nogen relevant uddannelse, er det i retspraksis antaget, at der kan være tilstrækkelig klarhed med hensyn til skyldnerens (eller ægtefællens) fremtidige beskæftigelsessituation og indtægtsforhold, således at den pågældende kan få gældssanering.

Har skyldneren en tidsbegrænset ansættelse, herunder fx ansættelse på åremål, må det ligeledes bero på en konkret vurdering af den pågældendes nuværende og tidligere ansættelsesforhold, økonomiske forhold mv., om hans eller hendes økonomiske forhold må anses for afklarede i en sådan grad, at den pågældende kan få gældssanering. Har en skyldner fx igennem en årrække været ansat i flere på hinanden følgende tidsbegrænsede stillinger af nogenlunde ensartet karakter, kan den pågældendes arbejdsmæssige og økonomiske forhold således efter omstændighederne anses for afklarede.

Har skyldneren ikke indgivet selvangivelse i året eller årene forud for en begæring om gældssanering, har den pågældende som udgangspunkt uafklarede økonomiske forhold, da det således fx ikke er muligt at fastslå, om skyldneren er berettiget til at fremføre et skattemæssigt underskud, eller om der vil blive udløst en restskat.

Må det lægges til grund, at ansøgeren er arveberettiget efter en person, hvis dødsfald er meget nært forestående, kan den pågældendes økonomiske forhold endvidere efter omstændighederne også være uafklarede.

Det skal bemærkes, at insolvensbedømmelsen foruden den øjeblikkelige situation kun skal dække de nærmeste år. Formodning om stor indtægtsforøgelse eller arv, der kan ligge langt ude i fremtiden, er således uden betydning. Hvor langt perioden kan strækkes, afhænger af, hvor stor sikkerhed der er for fremtidige forbedringer.

Økonomisk uforsvarlighed (nr. 2)

Der er i litra a-d opregnet nogle ikke udtømmende eksempler en sådan økonomisk uansvarlighed, at gældssanering er udelukket. 

Under litra a nævnes, at en væsentligt gæld er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Det er fx tilfældet, hvis skyldner optager nye lån for at kunne afdrage på sine allerede forfaldne gældsforpligtelser.

I litra b nævnes en væsentlig gæld, der er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation. Herved tænkes fx på, at skyldneren på et tidspunkt, hvor den pågældende var insolvent eller risikerede at blive insolent ved den påtagne risiko, har foretaget økonomiske transaktioner, der må karakteriseres som, spekulationsprægede, fx forpligtelser, der er opstået ved tegning af anparter uden sammenhæng med skyldnerens erhvervsudøvelse.

I litra c nævnes væsentlig gæld, der er stiftet med henblik på forbrug. Det drejer sig fx lån stiftet til indkøb af større forbrugsgoder og til almindelige dagligvarer.

Endelig omtaler litra d er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk. Det gælder fx være moms- og skattegæld, børnepenge og licensbetaling. Gælden anses for at være oparbejdet systematisk, hvis skyldneren over en årrække har benyttet de offentlige kasser som en "selvbestaltet kredit", altså uden at det offentlige har haft mulighed for at hindre kravets opståen, fx en bevidst fejlagtig udfyldelse af sin forskudsregistrering mv.

Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser:

Fuldmægtigen 1986,94 (gældssanering nægtet, da der var tale om offentlig gæld oparbejdet gennem flere år, ligesom der forelå en nyere straf for momsunddragelse) og UfR 1998,979 VLK (gældssanering ikke nægtet, selv om hovedparten af gælden stammede fra køb af skibsanparter i 1980'erne - der var ikke oparbejdet væsentlig gæld siden).

Såfremt skyldneren i en andens navn reelt fortsætter den virksomhed, der har påført skyldneren den gæld, der ønskes omfattet af en gældssanering, er gældssanering udelukket, jf. Vestre Landsrets kendelse af 19. januar 2005 i SKM2005.73.VLR.

Restskatter, der udelukkende skyldes renter af gammel skattegæld, er ikke systematisk oparbejdet.

Der kan ligeledes i den samlede afvejning tages hensyn til, om restancer hovedsageligt bygger på skønsmæssige ansættelser (evt. ansat for højt), og om disse ikke er blevet genoptaget i rette tid, eventuelt grundet sygdom, økonomisk sammenbrud mv.

Strafbare eller erstatningspådragende forhold (nr. 3)

Gældssanering er som regel også udelukket, hvis en væsentlig gæld er er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold.

En gældspost kan være "ikke uvæsentlig" både ud fra en relativ vurdering i forhold til skyldnerens samlede gæld og ud fra en absolut             vurdering. For en skyldner, der har en samlet gæld på 250.000 kr., er fx en yderligere låneoptagelse på 2.500 kr. i almindelighed uvæsentlig. Har skyldneren på den anden side fx en gæld på flere millioner kroner, kan en yderligere låneoptagelse, der alene udgør få procent af gældens samlede størrelse, men som i absolutte tal er betydelig, efter omstændighederne være væsentlig.

Gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, omfatter også sagsomkostninger mv. forbundet med en straffesag. Det ville virke stødende, hvis gæld, der er pådraget ved strafbart forhold, skulle kunne bortfalde helt eller delvist ved en gældssanering umiddelbart efter den strafbare handling eller undladelse. Sådanne krav skal derfor være noget ældre end anden gæld, før de kan gældssaneres. Længden af den periode, der skal være forløbet, inden der kan meddeles gældssanering, når gælden stammer fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, afhænger af en konkret vurdering af omstændighederne ved pådragelsen af kravet. Er et erstatningskrav eksempelvis opstået som følge af et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, er gældssanering udelukket i længere tid, end hvis kravet er pådraget ved simpel uagtsomhed.

Fra retspraksis kan nævnes UfR 2000, 2528 ØLK (hvor gældssanering ikke var udelukket, selvom en del af gælden var pådraget ved strafbart forhold) og UfR 2001, 221 VLK (gældssanering ikke udelukket, selv om størstedelen af gælden hidrørte fra erstatning i forbindelse med kriminalitet).

Mindre bøde- eller erstatningskrav hindrer normalt ikke i sig selv en gældssanering.

Undladt at afdrage gælden trods rimelig mulighed herfor (nr. 4)

Det er fx tilfældet, hvis skyldneren har haft en indtægt, der muliggjorde afdrag, eller hvor der er tilfaldet skyldneren midler fra en ophævet pensionsordning, gavebeløb eller lignende, og hvor skyldneren i stedet for at betale af på gælden selv har brugt beløbet.

Indrettet sig på gældssanering (nr. 5)

Skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering, hvis han fx inden indgivelse af begæring har bragt sine aktiver i kreditorly eller ved at indbetale et beløb på en pensionsordning, der ikke kan tilbagekøbes og dermed ikke indgå i sagen om gældssanering. 

Foreligger der utilbørlige forhold af mere systematisk art, må gældssanering som hovedregel anses for udelukket. Det gælder fx i tilfælde, hvor skyldner gennem særlige arrangementer har forstået at indrette sig således, at han og hans husstand har kunnet opretholde en i forhold til gælden urimelig høj levestandard, men samtidig har vist sig at være immune over for retsforfølgning.

Såfremt skyldner alene eller fortrinsvis har betalt på kautionssikret gæld med henblik på at friholde kautionisterne for deres kautionsforpligtelser, taler dette også mod gældssanering.

Nævnes kan UfR 2000, 2216 HKK, hvor en ikke-aktuel kautionsforpligtelse dog ikke var til hinder for, at der kunne indledes gældssaneringssag.

Det bemærkes, at en begrænsning af gældssaneringen til kun at angå den ældre del af gælden, jf. KL § 199, stk. 1, efter omstændighederne kan fjerne betænkelighederne ved gældssanering, når skyldnerens utilbørlige forhold alene har relation til den nye del af gælden. 

Ny gæld efter indledningen af gældssaneringssag (nr. 6)

Dette gælder selv helt små låneoptagelser eller nye restancer m.v.

Gældens alderIfølge KL § 197, stk. 3, skal der lægges vægt på gældens alder.

De omstændigheder, der efter stk. 2 i almindelighed skal udelukke gældssanering, indebærer ikke, at en skyldner varigt er afskåret fra at opnå gældssanering. Omstændighederne omkring gældsstiftelsen skal vurderes i sammenhæng med gældens alder.

Bestemmelsen er udtryk for et princip om, at jo yngre gælden er, desto mere tungtvejende for afgørelsen om gældssanering bliver omstændighederne ved gældens pådragelse. Det samme kan anføres om de handlinger, der er nævnt i stk. 2, nr. 4 og 5, idet betydningen heraf ligeledes afsvækkes med tiden. Det forhold, at skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor, vil eksempelvis efter en længere årrække ikke i sig selv udelukke gældssanering.

Der kan ikke fastsættes en absolut grænse for, hvornår en gældspost har nået en alder, hvor betydningen af de forhold vedrørende gældsstiftelsen, der er nævnt i stk. 2, er aftaget i en sådan grad, at gældssanering ikke længere er udelukket. Gældens alder må vurderes sammen med med omstændighederne ved gældens pådragelse, herunder grovheden af det forhold, der udelukker gældssanering.

Har skyldneren enkelte mindre gældsposter af nyere dato, forhindrer dette efter stk. 2, nr. 2, litra a, ikke i sig selv gældssanering, hvis der kan anføres en rimelig begrundelse for gældsstiftelsen. Dette kan fx være låneoptagelse med henblik på at skaffe skyldneren og dennes familie en nødvendig bolig eller et transportmiddel, som er nødvendigt for, at skyldneren kan komme til og fra arbejde. I den situation kan skifteretten dog bestemme, at kendelse om gældssanering kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt, der ligger forud for gældssaneringssagens indledning, jf. § 199, stk. 1. Det er i sådanne situationer endvidere naturligt for skifteretten at overveje at forlænge den periode, hvor skyldneren skal afdrage på den bestående del af gælden som led i gældssaneringen.

Er gælden opstået som følge af en enkeltstående og nu overstået begivenhed, fx en erhvervsvirksomheds sammenbrud eller en tvangsauktion, skal gældens alder som hidtil tillægges mindre betydning.

På samme måde indebærer det forhold, at en skyldner, som tidligere er nægtet gældssanering, fordi skyldneren har stiftet gæld efter sagens indledning, jf. stk. 2, nr. 6, ikke, at den pågældende i al fremtid er afskåret fra at få gældssanering.

Har en skyldner tidligere opnået gældssanering, kan en ny gældssanering ikke udelukkes - heller ikke selv om der er forløbet relativ kort tid fra den tidligere gældssanering - såfremt de foreliggende omstændigheder klart viser, at gældssanering er ubetænkelig. Dette kan fx være tilfældet, når skyldner fuldt ud har opfyldt sine forpligtelser i henhold til den tidligere gældssaneringskendelse, og der ikke er noget mistænkeligt i omstændighederne ved pådragelsen af den nye gæld.

Andre omstændigheder imod gældssaneringUanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering, jf. KL § 197, stk. 4.

Der kan forekomme situationer, hvor gældssanering efter en konkret vurdering bør nægtes, selv om der ikke foreligger nogen af de opregnede udelukkelsesgrunde. Det kan fx være tilfældet, hvor skyldneren eller et medlem af husstanden har valgt ikke at udnytte sin erhvervsevne fuldt ud ved fx alene at have deltidsbeskæftigelse.    

Mulighed for eftergivelse efter anden lovgivning uden betydning Ifølge KL § 197, stk. 5, skal det ved afgørelsen om gældssanering ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgivning. At skyldner fx kan opnå eftergivelse af gæld for skatter og afgifter, udelukker således ikke gældssanering.

Fysiske personerKendelse om gældssanering kan kun afsiges for så vidt angør skyldnere, som er fysiske personer, jf. § 197, stk. 6. Disse skal i henhold til KL § 3 have værneting i Danmark.