Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, har følgende ordlyd:

Afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden overfor personer, ►skal◄ fastsættes som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige indkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. indtægter omfattet af § 12, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 14, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat, jf. dog stk. 6 og 7.

Hovedregel

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er hovedreglen for fastsættelse af en afdragsordning. Afdragsordningen fastsættes som en procentdel af den årlige indkomst som anført ovenfor.

Tabeltræk

I SKM2009.5.SKAT er følgende anført:

Under henvisning til § 42 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige meddeles følgende beløbssatser, der pr. 1. januar hvert år reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Dette styresignal fastsætter satserne for 2009.

De i § 5, stk. 1, fastsatte beløbsgrænser for indkomster:

Det i § 14, stk. 4, nr. 3, fastsatte beløb udgør 640 kr.

De i § 16, stk. 3, nr. 4, fastsatte rådighedsbeløb udgør 1.420 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 1.810 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 2.600 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Det i § 21 fastsatte rådighedsbeløb udgør 5.170 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle eller samlever, forhøjes rådighedsbeløbet med 3.600 kr.

Den i § 31, stk. 2, fastsatte nedre grænse i nettoindkomsten udgør 95.310 kr. Når nettoindkomsten kommer under dette beløb, fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder enten under hensyntagen til gældens størrelse eller på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det fremgår af § 5, stk. 2, at det månedlige beløb, som skal afdrages, svarer til det i ovennævnte tabel fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede.

Det fremgår af § 5, stk. 3, at når afdragsordningen er fastsat efter § 5, stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie.

Begrebet afdragsprocent

I inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, fastsættes afdragsprocenten for afdragsordninger.

SKAT skal i forbindelse med fastsættelse af afdragsordninger efter tabeltrækket, fastsætte afdragsprocenten med udgangspunkt i skyldners indkomst, således som denne er defineret i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Afdragsprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan fra den 1. juni 2008 ikke længere anvendes direkte som lønindeholdelsesprocent, idet lønindeholdelsen efter dette tidspunkt skal foretages over eSkattekortet. Der skal derfor ske en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3. Omregning til lønindeholdelsesprocenten er nærmere beskrevet i inddrivelsesvejledningen afsnit I.3.6.

I SKM2008.5.SKAT er det indskærpet, at skattecentrene og Inddrivelsescentret skal anvende den beregnede nettoindkomst i TastSelv-systemet i forbindelse med fastsættelse af afdragsordninger eller lønindeholdelser på baggrund af tabeltræk.

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. ►10◄, at er forældrene ikke samlevende, anses den af forældrene, som børnefamilieydelsen udbetales til som forsørger.

Ændring af en afdragsordning

RIM kan efter § 5, stk. ►8◄, ændre afdragsbeløbet, når skyldners økonomiske forhold ændres.

Forbehold for tvangsinddrivelse

Af § 5, stk. ►9◄, fremgår, at en afdragsordning efter stk. 1 eller stk. 3, som overholdes af skyldner ikke er til hinder for, at RIM kan foretage og realisere udlæg, modregning og indtrædelse mv. Der bør som hidtil tages forbehold for udlæg/modregning/indtrædelse ved etablering af afdragsordning. 

Særlige forhold

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. ►6◄ pkt., at:

En afdragsordning kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor ►(eller hvis skyldneren anmoder derom).◄

SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.647.SKAT meddelt, at en afdragsordning som hovedregel, skal fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, det vil sige med udgangspunkt i skyldners nettoindkomst. Kun i de tilfælde, hvor særlige forhold taler derfor,►eller hvor skyldneren anmoder derom,◄ kan SKAT fastsætte afdragsordningen efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6.  

I SKM2006.558.LSR havde et skattecenter fastsat en afdragsordning efter en vurdering af skyldners betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsen. Skattecentret havde ikke nærmere begrundet hvorfor afdraget var fastsat efter en betalingsevnevurdering efter bekendtgørelsens § 5, stk. 3 og ikke efter tabellen i § 5, stk. 1, der ville medføre et mindre afdrag. Landsskatteretten udtalte i SKM2006.558.LSR, at det ikke i sig selv kan anses som særlige forhold, at afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering efter kapitel 6 ville være større end afdrag fastsat efter § 5, stk. 1. Der skal derimod være en nærmere begrundelse for, hvorfor en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering og ikke efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Alene den omstændighed, at en skyldner har en højere betalingsevne end det afdrag, der kan fastsættes efter § 5, stk. 1, berettiger ikke RIM til at fastsætte afdraget efter en betalingsevnevurdering. I så fald skulle dette udtrykkeligt være fremgået af bekendtgørelsen.

I SKM2007.617.LSR havde et skattecenter havde skattecenter fastsat en skyldners afdrag efter en betalingsevnevurdering, fordi et afdrag fastsat efter tabellen i § 5, stk. 1, ikke ville sikre en afvikling af gælden inden for rimelig tid. Landsskatteretten udtaler i SKM2007.617.LSR, at efter § 5, stk. 3, 2. punktum, kan en afdragsordning fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse, bl.a. hvis dens størrelse tilsiger det. Efter § 5, stk. 3, 4. punktum, kan RIM endvidere tiltræde et forslag til afvikling af gælden, hvis forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont. Landsskatteretten antager på den baggrund modsætningsvis, at "særlige forhold", der taler for, at et afdrag skal fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end efter tabellen i § 5 stk. 1, ikke kan være gældens størrelse og/eller tidshorisonten for dennes afvikling.

SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.647.SKAT og SKM2007.661.SKAT, meddelt, at der foreligger særlige forhold, som angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, 3. pkt., når

• Skyldnerens årlige nettoindkomst, opgjort efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ligger over den højeste nettoindkomstgrænse i tabellen.
• Sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. skyldners ægtefælles indtægtsforhold medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig højere eller væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst.
• En persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er meget lave, således at personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
• En fordringshaver i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, ►stk. 3◄, underretter restanceinddrivelsesmyndigheden om væsentlige ændringer i skyldnerens sociale eller økonomiske forhold, eller anmoder restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, ►stk. 4◄, fordi ændringer i skyldnerens forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold.
• Andre forhold, der efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.

  De særlige forhold, der skal tale for, at en afdragsordning fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, skal foreligge på det tidspunkt, hvor RIM beslutter at fastsætte afdragsordningen efter en konkret betalingsevnevurdering.

   

  RIM skal i hver enkelt sag nærmere kunne begrunde, hvilke særlige forhold der berettiger til, at afdragsordningen fastsættes efter en betalingsevnevurdering frem for tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsenms § 5, stk. 1. 

   

  RIM skal i forbindelse med, at en skyldner anmodes om at indsende opæysninger til brug for betalingsevneberegningen efter kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, meddele skyldner, hvilke særlige forhold, der fører til at afdragsordningen skal fastsættes efter en konkret betalingsevneberegning og ikke efter et tabeltræk. Anmodningen skal således angive det eller de konkrete forhold, der begrunder at sagen udtages til betalingsevnevurdering.

   

  I afgørelsen om afdragets størrelse på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, skal den konkrete begrundelse for, hvilke særlige forhold, der har ført til, at RIM har fastsat afdragsordningen efter reglerne i kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, gentages.

   

  Forhøjelse af afdraget

   

  SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.647.SKAT udtalt, at hvis RIM har fastsat en afdragsordning overfor en skyldner i henhold til tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og skyldner anmoder om at afdragsordningen fastsættes på baggrund af en betalingsevnevurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, bør SKAT foretage en konkret betalingsevnevurdering af skyldner.

   

  I denne situation kan SKAT fastsætte en afdragsordning hos skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering, selvom dette afdrag er større end afdraget i henhold til tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

   

  RIM skal i forbindelse med fremsendelse af budgetskema til skyldner oplyse skyldner om, at "SKAT gør opmærksom på, at hvis vurderingen af dit budget viser, at der kan fastsættes et højere afdrag, vil der blive fastsat en afdragsordning overfor dig med dette højere afdrag. Du vil så modtage en ny afgørelse fra SKAT."

   

  Landsskatteretten har i SKM2007.617.LSR udtalt, at "særlige forhold", der taler for, at et afdrag skal fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end efter tabellen i § 5 stk. 1, ikke kan være gældens størrelse og/eller tidshorisonten for dennes afvikling. Det følger således modsætningsvis af denne afgørelse, at hvis der foreligger særlige forhold, kan afdraget fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end det beløb som afdraget ville udgøre efter tabeltrækket i § 5, stk. 1.

   

  Skyldnere med lavindkomst

   

  SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.136.SKAT præciseret adgangen til at fastsætte afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse hos modtagere af kontanthjælp og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen. Med hensyn til lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og andre henvises der til afsnit I.3.6.1. 

   

  Der er i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat og uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn, fastsat en nedre nettoindkomstgrænse for, hvornår der normalt skal iværksættes inddrivelse.

   

  Den nedre nettoindkomstgrænse, der reguleres hvert år, er for 200►9◄ følgende:

   

Såfremt en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan der som hovedregel ikke iværksættes inddrivelse overfor en skyldner, hverken i form af en afdragsordning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, eller en lønindeholdelse i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden på baggrund af de skematiske regler i tabellen en afdragsordning eller en lønindeholdelsesprocent.

Særlige forhold, jf. § 5, stk. ►6◄ vedr. skyldnere med lavindkomst

Det fremgår af § 5, stk.► 6◄ i inddrivelsesbekendtgørelsen, at en afdragsordning kan fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler derfor. SKAT, Hovedcentret har i SKM2007.136.SKAT udtalt, at særlige forhold i relation til kontanthjælpsmodtagerne m.fl. alene antages at foreligge, hvor

• En persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er lave eller er lig nul, således at personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til de skematiserede regler i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Særlige forhold antages derimod ikke at foreligge, hvor en person ikke opfylder pålagte forpligtelser eller ikke betaler sine faktiske udgifter og derved oparbejder restancer til inddrivelse:

• En person modtager forhøjet kontanthjælp som bidragsforpligtet, men undlader at betale bidraget til det bidragsberettigede barn og oparbejder således en bidragsrestance. Selvom kontanthjælpen er fastsat således, at der må antages at være plads til betaling af bidragsforpligtelsen, foreligger der ikke sådanne særlige forhold ved manglende betaling af forpligtelsen, at det kan begrunde en lønindeholdelse hos den pågældende.
• En person, der modtager kontanthjælp og hvis nettoindkomst er under den nedre grænse i tabellen, betaler ikke sin licens, eller bliver pålagt at betale kontrolafgifter i bus eller tog - måske gentagne gange - fordi den pågældende ikke har en gyldig billet, eller oparbejder på anden måde gæld til det offentlige. Selvom kontanthjælpen er fastsat således, at der må antages at være plads til betaling af licens og transport mv. vil der heller ikke i denne situation foreligge særlige forhold, der kan begrunde en lønindeholdelse hos den pågældende.

  Afdragsordninger vedrørende bøder

   

  Der er i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 9 fastsat særlige regler om inddrivelse af visse idømte og vedtagne bøder. Det fremgår således af inddrivelsesbekendtgørelsens § 3►1◄, stk. 2, at hvis skyldners nettoindkomst er mindre end ►95.310 ◄kr. (sats for 200►9◄), fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder enten under hensynstagen til gældens størrelse eller på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter regler i kapitel 6.