Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet efter OPKL § 11, stk. 9, hæfter ifølge OPKL § 11, stk. 11, for de af opkrævningsloven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.
►En sådan personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse påhviler ifølge OPKL § 4, stk. 4, endvidere ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget efter OPKL § 4, stk. 3.◄
En solidarisk hæftelse vil kunne pålægges ved en administrativ afgørelse, hvilket indebærer, at SKATs pantefogeder kan foretage udlæg hos de personer, der er gjort hæftelsesansvarlige efter ►OPKL § 4, stk. 4, eller § 11,◄ stk. 11, på baggrund af den udpantningsret, der eksisterer for de ikke betalte skatter og afgifter, jf. herved INDL § 1.