Der er indgået aftale med Styrelsen for Bibliotek og Medier om modregningsprocedure ved udbetaling af biblioteksafgift til forfattere. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på SKM2008.136.LSR. Denne Landsskatteretskendelse vedrørte modregning i tilgodehavende biblioteksafgift for studiegæld. I kendelsen ansås biblioteksafgift for en støtteordning af offentligretlig karakter. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret (i fordringer af formueretlig karakter) var derfor ikke til hinder for, at der blev foretaget modregning i tilgodehavende biblioteksafgift til dækning af studiegæld.

Der er endvidere i 1999 indgået aftale med EU-Direktoratet om en iværksættelse af modregning over for RIM´s  skyldnere. Aftalen angår udbetaling af tilskud, som direktoratet administrerer.

Det samme gælder i forholdet til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Der er kontakt med yderligere myndigheder med statslige udbetalinger af forskellig art.

I den forbindelse henledes opmærksomheden på UfR 2001, 149 HD om mulighed for modregning i hektarstøtte.

Spørgsmålet i denne sag var, om der var den fornødne gensidighed, når den støtteudbetalende myndighed var EU, og den danske stat vil modregne i støtten.

Retten udtalte, at forvaltningen efter EU-reglerne varetages af medlemsstaterne, som pligten til at foretage støtteudbetalingen påhviler. Det er derfor den danske stat ved Direktoratet for FødevareErhverv, der er debitor i forhold til den støtteberettigede, og da samme stat jo er kreditor i medfør af modregningsfordringen, er gensidighedsbetingelsen opfyldt.

Dette betyder, at hvis man er bekendt med, at en debitor i henhold til et statsligt krav samtidig har et beløb til gode, der skal udbetales af Direktoratet for FødevareErhverv, vil man efter de almindelige regler kunne rette henvendelse til dette om en modregning. Der kan måske her opstå spørgsmål om, hvornår kravet på udbetaling fra direktoratet er stiftet. Det vil af praktiske og omkostningsmæssige grunde være formålstjenligt, at der er en mindstegrænse, således at kun krav på 1.000 kr og derover bør fremsendes til Fødevaredirektoratet. RIM vil herudover ved vurderingen af, om det kan betale sig at fremsende kravet, kunne lægge principperne i inddrivelsesstrategien til grund.