Parter

A
(advokat Bertil Jacobi, besk.)

mod

SKAT, Hovedcentret (tidl. Told-og Skattestyrelsen)
(Kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Karen-Anke Tørring, Inge Neergaard Jessen og Peter Pagh (kst.).

Under denne sag, der er anlagt den 22. juni 2004 har sagsøgeren, A, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, SKAT, Hovedcentret, tidl. Told- og Skattestyrelsen, tilpligtes at betale 62.312 kr. med procesrente fra den 19. juli 2004 til betaling sker.

Sagsøgte, SKAT, Hovedcentret, har påstået frifindelse.

A har opgjort sit krav således:

Sagens omstændigheder

A var i årene 1994-1997 bosat i Danmark og ansat på den svenske ambassade. Sagsøgerens indkomst blev på daværende tidspunkt beskattet i Danmark. Efter at de danske skattemyndigheder i år 2000 blev opmærksom på, at det efter den nordiske dobbeltbeskatningsaftale var Sverige, der havde beskatningsretten ved sagsøgerens ansættelse på den svenske ambassade, traf ToldSkat i december 2000 afgørelse om at overføre beskatningsretten til Sverige. Som følge heraf overførte de danske skattemyndigheder til de svenske skattemyndigheder det beløb, som sagsøgeren skulle betale i skat efter svensk lov, hvilket sagsøger blev underrettet om. Det resterende beløb af sagsøgerens indbetaling blev ifølge de danske skattemyndigheder udbetalt til sagsøgeren.

Da sagsøgeren ikke mente at have fået fuld dækning, klagede hun til Told- og Skattestyrelsen, som i afgørelse af 26. juni 2001 afviste sagsøgers indsigelser. Parallelt hermed rettede sagsøgeren henvendelse til skattemyndighederne i kommunen. Efter drøftelse og korrespondance med forvaltningen indgav sagsøgeren en formel klage, der blev afgjort af Skatteforvaltningen i brev af 13. september 2002 til sagsøger. I brevet gennemgår forvaltningen detaljeret for hvert af årene, hvor meget sagsøgeren har betalt i skat, og hvordan beløbet er blevet anvendt. Som følge af den digitale registrering indeholder oversigten tillige mellemregninger mellem de enkelte år.

Efter at have modtaget denne afgørelse, gjorde sagsøgeren indsigelser og bad om at få tilbagebetalt yderligere 87.551 kr., som sagsøgeren mente at have til gode. Denne henvendelse blev besvaret af Skatteforvaltningen i brev af den 28. oktober 2003, hvori indgik en lidt anderledes gennemgang af betalinger, udbetalinger og modregninger end i den første oversigt fra september 2002, men med samme resultat, hvorfor sagsøgerens anmodning blev afvist.

Parallelt hermed klagede sagsøgeren den 30. juli 2003 til ToldSkat over, at ToldSkat ikke havde udbetalt procentgodtgørelse og renter af den overskydende skat. I afgørelse den 18. maj 2004 oplyste ToldSkat til sagsøgeren, at renter og godtgørelse for det beløb, som var tilgået Sverige, var tilgået Sverige i overensstemmelse med fast praksis.

Sagsøgeren var ikke tilfreds med svaret og rejste fornyet indsigelse. Dette gav anledning til, at ToldSkat på ny gennemgik hele sagen for at undersøge, om der var fejl i afgørelsen. På grundlag af denne gennemgang afslog ToldSkat i brev af 17. august 2004 sagsøgerens anmodning om ændringer, ligesom ToldSkat afviste sagsøgerens indsigelser om manglende klagevejledning og manglende orientering.

Procedure

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 3. maj 2007, hvoraf fremgår, at sagsøgeren til støtte for sin påstand har henvist til, at ToldSkat ikke har bestridt, at A har krav på at få tilbagebetalt al skat og alle arbejdsmarksbidrag, som er indbetalt, og der er derfor ikke nogen juridisk strid mellem parterne om begrundelsen for de rejste krav. Derimod har ToldSkat for så vidt angår beløbene på 17.603 kr. og 12.289 kr. bestridt rigtigheden af, at sagsøgeren har indbetalt mere, eller har mere til gode end der er udbetalt. A har dokumenteret at have indbetalt 17.603 kr. som en ekstraordinær betaling den 27. september 1995. I en opgørelse af mellemværendet er krav både opgjort som skyldigt og som tilgodehavende, hvilket første bestrides. For kravet på 12.289 kr. har ToldSkat erkendt, at betaling af dette krav er sket, men har undladt at udbetale det. I stedet er beløbet anvendt til betaling af registrerede restskatter, som efterfølgende erkendes ikke skulle være pålignet. Da A har bevist at have betalt, men ToldSkat ikke har bevist, at man har været berettiget til at anvende betalingerne til skyldige krav, må A's påstand om refusion af betalingerne lægges til grund.

For så vidt angår den del af påstanden, som vedrører uberettigede modregninger har A gjort gældende, at de foretagne modregninger er sket ved, at sagsøgerens tilgodehavender af ToldSkat er anvendt til betaling af krav, der urigtigt er pålagt A. Disse modregninger er efter A opfattelse uberettigede, idet A ikke har nogen gæld til det danske skattevæsen, hvori modregning skulle kunne ske, og idet dansk rets modregningsbetingelser ikke er opfyldt. ToldSkat er derfor forpligtet til at refundere også de uretmæssigt tilbageholdte beløb, hvori man har foretaget modregning.

ToldSkat har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 1. maj 2007 og har således til støtte for frifindelsespåstanden anført, at sagsøgeren i årene 1994-1997 var ansat på Den Svenske Ambassade. Hun betalte i hele perioden skat her i landet, og de danske skattemyndigheder opkrævede forfaldne skatter og arbejdsmarkedsbidrag baseret på en antagelse om, at sagsøgeren faktisk skulle betale skat m.v. til Danmark. Sagsøgerens lønindkomst i Danmark blev ikke beskattet i Sverige. I forbindelse med beskatning af sagsøgeren fratrædelsesgodtgørelse meddelte de svenske myndigheder imidlertid (i 1999), at det var deres opfattelse, at beskatningsretten for hele perioden skulle være tillagt Sverige. Denne opfattelse tiltrådte Told- og Skattestyrelsen (nu SKAT, Hovedcentret) ved en afgørelse af 26. oktober 2000.

I medfør af artikel 8 i den nordiske overenskomst om opkrævning og overførsel af skat (bilag 2 til cirkulære nr. 174 af 3. december 1997) blev de overskydende skatte- og arbejdsmarkedsbidragsbeløb overført til Sverige med henblik på dækning af Sveriges krav på betaling af skatter og arbejdsgiverafgifter vedrørende den lønindkomst, som Sverige havde beskatningsretten til. Sagsøgerne har ikke bestridt, at der har været hjemmel til at foretage en sådan overførsel. I påstandsdokumentet har sagsøgeren imidlertid opregnet 5 konkrete beløb, som sagsøgeren mener at have krav på udbetaling af. Vedrørende hver enkelt af disse beløb bemærkes følgende:

1. Overskydende skat for indkomståret 1994 - 17.603 kr.

I henhold til årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 1994 skulle sagsøgeren have udbetalt overskydende skat med 17.603 kr. Det er korrekt, at dette beløb ikke er udbetalt til sagsøgerne, men det er derimod anvendt til dækning af en B-skatterate for indkomståret 1995 (12.289 kr.) samt en del af en restskatterate for indkomståret 1994 (5.314 kr.). Det bemærkes for en ordens skyld, at det er helt i overensstemmelse med lovgivningens regler, at det omhandlede beløb til dels er anvendt til dækning af uforfaldne restskattebeløb, jf. herved kildeskattelovens § 62A, stk. 3, 4. punktum, der udtrykkeligt fastslår, at der inden eventuel udbetaling af overskydende skat skal modregnes i eventuel uforfalden restskat.

2. Betaling foretaget den 27. oktober 1995 med 12.289 kr.

Det er ubestridt, at det pågældende beløb er indbetalt, men det er, som det fremgår af bilagssamlingen side 62, anvendt til dækning af restskattekrav vedrørende indkomståret 1994. Dette er årsagen til, at beløbene ikke er medtaget ved opgørelsen af indbetalte skatter for indkomståret 1995 (bortset fra et beløb på 2 kr.)

3. Overskydende skat fra 1995 8.796 kr.

I henhold til årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 1995 skulle sagsøgeren have udbetalt 8.796 i overskydende skat. Det overskydende skattebeløb skulle udbetales til sagsøgeren inden 1. oktober 1996, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 3, hvoraf det også fremgår, at der, inden tilbagebetalingen finder sted, modregnes med eventuelle restancer af personlig skat. Det var netop det, der varsket, idet beløb blev benyttet til modregning i en B-skatterate, der forfaldt i september 1996.

4. Arbejdsmarkedsbidrag for 1995 17.687 kr.

I henhold til den første AM-bidragsopgørelse skulle sagsøgeren indbetale 17.687 kr. i AM-bidrag. Dette beløb er ikke indbetalt af sagsøgeren. Da sagsøgeren ikke skulle være pålignet det pågældende arbejdsmarkedsbidrag, blev der udskrevet en ny arbejdsmarkedsbidragsopgørelse, som angiver et overskydende arbejdsmarkedsbidrag på samme beløb altså 17.687 kr. De 2 beløb udligner altså hinanden.

5. Overskydende arbejdsmarkedsbidrag for 1997 5.937 kr.

Som det fremgår af Skatteforvaltningens underretning om modregning af 29. oktober 1998, er det omhandlede beløb benyttet til modregning i restskattekrav for indkomstårene 1996 og 1997. Som det fremgår af debitornummeret (sagsøgerens personnummer), er der tale om sagsøgerens og ikke dennes ægtefælles restskat.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten findes A ikke at have godtgjort rigtigheden af det af hende rejste krav. Herefter, og idet landsretten af de grunde, som ToldSkat har gjort gældende, må lægge til grund, at de af A fem anfægtede beløb er anvendt som oplyst af ToldSkat, vil ToldSkat være at frifinde.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Told- og Skattestyrelsen frifindes.

Sagens omkostninger ophæves.