Fradrag for dokumenterede, faktiske udgifter eller standardfradrag efter LL § 9 HDagplejere kan vælge enten at fratrække de dokumenterede, faktiske udgifter, der er forbundet med erhvervelsen af indkomsten, eller at foretage et pct.-fradrag i den skattepligtige del af det modtagne vederlag for dagplejen, jf. LL § 9 H. Dette standardfradrag skal dække de udokumenterede udgifter til børnenes kost, sanitær service og slitage på dagplejerens hjem.

Standardfradraget er uafhængigt af, om arbejdsgiveren stiller legetøj, høje stole mv. til rådighed for den kommunale dagplejer, ligesom fradraget ikke beskæres, hvis forældrene stiller lignende ting til rådighed for den private dagplejer, jf. skatteministerens svar til Folketingets skatteudvalg 2000-2001 alm del bilag 190 og 374.

Skatterådet bekræftede, at en dagplejer via det ligningsmæssige standardfradrag på 46% er kompenseret for udgifter vedrørende bortskaffelse af renovation som følge af funktionen. Et månedligt tilskud på f.eks 300 kr. til dækning af dagplejerens udgift til renovation vil være en del af vederlaget, og skal derfor lægges til dagplejerens personlige indkomst jf. SKM2008.564.SR.

Dokumenterede udgifter til fagforeningskontingent, befordring og til personer, som hjælper med plejen, kan fradrages ved siden af standardfradraget efter LL § 9 H.

Betingelserne for standardfradrag efter LL § 9 HStandardfradraget efter LL § 9 H kan benyttes af dagplejere, som udfører privat dagpasning omfattet af kap. 10 i lov om social service eller kommunalt formidlet dagpleje omfattet af kap. 4 i lov om social service. I SKM2004.506.LSR statuerede Landsskatteretten, at en dagplejer var berettiget til at foretage standardfradrag af hele indkomsten ved privat dagpleje, uanset der var ydet tilskud til forældrene.

Bestemmelsen i LL § 9 H om standardfradrag gælder for dagplejere med op til 5 børn, når der er tale om én person, og op til 10 børn, når dagplejen varetages af flere personer, jf. lov om social service kap. 10. Derimod antages bestemmelsen ikke at gælde for gårdpleje, som ikke anses for dagpleje, jf. TfS 1994, 551. LL § 9 H gælder heller ikke for dagplejere, der varetager dagplejen som selvstændigt erhvervsdrivende, idet de kan fratrække udgifterne i den personlige indkomst og har mulighed for at bruge virksomhedsskattelovens regler.

Fradraget udgør ifølge LL § 9 H, stk. 3, 46 pct. af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen. AM-bidrag, bidrag til ATP og indbetalinger til den særlig pensionsordning, hvor arbejdsgiveren skal fratrække indbetalingen i vederlaget, før der beregnes skat (arbejdsgiverordninger med bortseelsesret), indgår derfor ikke i beregningsgrundlaget, se SKM2001.305.LSR.

Dagpenge eller løn under barsel anses heller ikke for omfattet af beregningsgrundlaget. Se SKM2001.206.LSR, om en dagplejemor, som efter endt barselsorlov i 1997 fratrådte som dagplejer. Landsskatteretten fandt, at der hverken kunne beregnes dagplejefradrag af den optjente feriegodtgørelse, der tilfaldt den pågældende dagplejemor ved ansættelsens ophør, eller af det vederlag, som hun havde modtaget i forbindelse med barselsorloven, hvorimod der kunne beregnes dagplejefradrag af aften- og nattillæg vedrørende december 1996, der blev udbetalt i januar 1997.

Ved sammenhængende sygeperioder på mere end tre måneder inden for et indkomstår beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage af sygeperioden. Det vil sige, at der kun skal ses på det år, der lignes, når sygeperioden opgøres.

Om fradrag under orlov til efteruddannelse, se SKM2004.181.LSR. Landsretten statuerede, at der ikke kunne indrømmes fradrag for dagpleje efter LL § 9 H for en periode, hvor en kommunal dagplejer var på orlov/kursus(varighed 8 uger), og hvor der udbetaltes løn under kurset.

Fradrag efter LL § 9 H er ikke omfattet af begrænsningen i LL § 9, stk. 1, der i 2008 er på 5.400 kr. Vedrørende døgnplejevederlag se afsnit A.B.4.6.