Afsagt af dommerne:

3 dommere

Sagen angår

Den 29. august 1997 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, A, med hensyn til opgørelsen af sagsøgerens kapitalindkomst for indkomståret 1992:

	"Kapitalindkomst
	Beskatning af kursgevinst i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1	32.940 kr.

...

Det fremgår af sagens oplysninger, klageren ultimo 1991 erhvervede for nom. 16.470.000 statsgældsbeviser 9 % Stgb. III 1992 til kurs 99,375. Klageren har samtidig optaget lån til erhvervelse af statsgældsbeviserne i B-bank, der har haft håndpant i beviserne som sikkerhed for lånet.

Skatteforvaltningen har anset en kursgevinst på 32.940 kr. for skattepligtig i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1. Skatteforvaltningen har herved anført, at der er en klar sammenhæng mellem erhvervelsen af statsgældsbeviserne og låneoptagelsen.

Kursgevinst til beskatning efter kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, er opgjort således:

	Udtrækning nom. 16.820.000 kurs 100	16.470.000 kr.
	Kursværdi pr. 16.6.92 (if. oplysninger fra B-bank: kurs 99,80)	16.437.060 kr.
	Kursgevinst til beskatning	32.940 kr.

Skatteforvaltningen har herved ikke anset forholdet for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 3, 2. pkt. Det er herved forvaltningens opfattelse, at man ikke ved bedømmelse af, hvorvidt arrangementet har givet tab efter skat kan bortse fra andre dispositioner i 1992, der har påvirket opgørelsen af skattepligtig indkomst.

Skatteforvaltningen har til belysning af det omhandlede arrangements resultat før skat foretaget 2 skatteberegninger.

1.
Beregning på grundlag af det selvangivne
2.
Beregning, hvor der bortses fra renteindtægter og -udgifter vedrørende omhandlede arrangement.

I begge beregninger er indkomstskatten 0. Beregning 1 viser en negativ skattepligtig indkomst på -116.341 kr., der modregnes i 6 % og 12 % skatter. Beregning 2 viser en negativ skattepligtig indkomst på -1.352.947 kr., hvoraf der er 1.112.740 kr. til fremførsel til efterfølgende indkomstår. Skatteværdien af dette underskud vil udgøre ca. 53 % eller 589.756 kr.

Det er herefter forvaltningens opfattelse, at resultatet af arrangementet skal opgøres således:

	Tab før skat, if. revisors opgørelse	-69.266 kr.
	Skattebesparelse 1991, if. revisors opgørelse	892.909 kr.
	Skat i 1992 svarende til skatteværdien af det "manglende underskud" 53 % af 1.115.843 kr.	-589.756 kr.
	Gevinst efter skat	233.887 kr.

Sagen har i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 4, været forelagt Ligningsrådet med bl.a. ovennævnte beregninger.

Ligningsrådet har ved brev af 21. april 1994 tilsluttet sig, at den af skatteforvaltningen foreslåede beskatning gennemføres.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 1992 nedsættes med 36.640 kr. vedrørende omhandlede kursgevinst.

Advokaten har fremlagt følgende beregning foretaget af klagerens revisor:
Arrangement 1:

	Køb obligationer december 1991, nom. 16.470.000 kr.		16.367.063 kr.
	Vedhængende renter		452.925 kr.
			16.819.988 kr.
	Renter lån B-bank 1991	955.884 kr.
	Renter lån B-bank 1992	245.694 kr.	1.201.578 kr.
			18.021.566 kr.
	Indfrielse obligationer	16.470.000 kr.
	Renter af obligationer ved indfrielse	1.482.300 kr.
			17.952.300 kr.
	Tab før skat		-69.266 kr.
	Skattebesparelse 1991 af 1.438.747	892.909 kr.
	Skat 1992 af 1.262.885 kr.	-840.892 kr.	52.017 kr.
	Tab arrangement 1 efter skat		-17.249 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand har advokaten gjort gældende, at kursgevinsten må anses som skattefri i medfør af kursgevinstlovens § 7 A, stk. 3, 2. pkt., da det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat, selv uden beskatning efter § 7 A, stk. 1.

Hun har dertil anført, at man ikke kan anvende den af skattemyndighederne og Ligningsrådet anlagte fortolkning om, at den enkelte skatteyders samtlige dispositioner må tages i betragtning.

Videre har hun anført, at de enkelte investeringspakker må behandles ens, uanset hvilket skatteyder, der har deltaget.

Hun har gjort gældende, at der er 3 mulige opgørelsesmetoder:

1.
Arrangement 1 og arrangement 2 vurderes isoleret, dvs. opgørelsen for arrangement 1 for 1991/1992 foretages uden hensyn til arrangement 2, ligesom opgørelsen for arrangement 2 for 1992/1993 foretages uden hensyn til arrangement 1.
2.
Arrangementerne vurderes under ét for 1991-1993, således at der tages hensyn til samtlige effekter af arrangement 1 og arrangement 2.
3.
Der foretages en vilkårlig skæring af arrangementerne, således at arrangement 1 for 1991 og 1992 opgøres under hensyntagen til en del af arrangement 2, nemlig den del af arrangement 2, der vedrører 1992, mens arrangement 2 for 1992 og 1993 opgøres under hensyntagen til, dels en del af arrangement 1, nemlig den del af arrangement 1, der vedrører 1992, og dels en del af et 3. arrangement, nemlig den del af dette 3. arrangement, der vedrører 1993.

Hun har dertil anført, at en opgørelse af arrangementernes resultat må foretages efter fremgangsmåde nr. 1 eller nr. 2. Hun har anført, at en vilkårlig skæring som nævnt under nr. 3, og som foretaget af skattemyndighederne ikke kan accepteres. Dertil har hun anført, at skattemyndighedernes opgørelsesmetode medfører, at der ved opgørelsen af arrangement 1 tages hensyn til (a) hele arrangement 1, samt (b) halvdelen af arrangement 2 (den del af arrangement 2, der vedrører 1992). Ved opgørelsen af arrangement 2 tages hensyn til (a) halvdelen af arrangement 1 (den del af arrangement 1, der vedrører 1992), (b) hele arrangement 2, og (c) halvdelen af et tredje arrangement (den del af dette tredje arrangement, der vedrører 1993). Hun har hertil anført, at hverken formuleringen i kursgevinstlovens § 7 A, bestemmelsens forarbejder eller cirkulæret til kursgevinstlovens giver anledning til en sådan opgørelse.

Hun har endvidere anført, at beregningen af resultatet af arrangement 1 ikke er gennemført konsekvent, idet skattemyndighederne for den del af arrangementet, der vedrører 1991 har anvendt "den faktiske skattemæssige værdi af rentefradraget". For den del af arrangement 1, der vedrører 1992, har skattemyndighederne anvendt en metode, hvor der "bortses fra renteindtægter og - udgifter, der vedrører det omhandlede arrangement. Denne beregning (beregning 2) indebærer for arrangement 1, at der er bortset fra renteindtægterne fra arrangement 1, der vedrører indkomståret 1992. Disse renteindtægter er således ikke medregnet i den alternative beregning.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen stadfæstes. Styrelsen har dertil anført, at der ved beregningen i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 3, 2. pkt., af om det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under ét er negativt efter skat, må tages hensyn til samtlige dispositioner foretaget af skatteyderen det pågældende år. Styrelsen har dertil anført, at der ikke i bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne til bestemmelsen findes holdepunkter for, at beregningen skal foretages isoleret og uden hensyn til øvrige indkomstforhold. Styrelsen har anført, at der således skal tages hensyn til klagerens samlede beskatningsforhold og dermed den faktiske skatteværdi af henholdsvis fradragsberettigede udgifter og skattepligtige indtægter for det enkelte arrangement. Videre har styrelsen anført, at det samlede resultat ud fra de foreliggende beregninger bliver positivt, hvorfor der skal ske beskatning af omhandlede kursgevinster i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1.

Told- og Skattestyrelsen har bestridt, at der ved foretagne beregninger er skiftet opgørelsesprincip. Det er dertil bemærket, at arrangementerne har påvirket indkomstansættelserne således:

	Arrangement 1
	Indkomståret 1991
	Selvangivet skattepligtig indkomst	191.820 kr.
	Renteudgifter af arrangementet	1.408.809 kr.
	Indkomst ekskl. arrangementet	1.600.629 kr.
	Indkomståret 1992
	Selvangivet skattepligtig indkomst	- 116.341 kr.
	Renteindtægter af arrangementet	1.236.607 kr.
	Indkomst ekskl. arrangementet	-1.352.948 kr.
	Arrangement 2
	Indkomståret 1992	- 116.341 kr.
	Renteudgifter af arrangementet	2.476.060 kr.
	Indkomst ekskl. arrangementet	2.359.719 kr.
	Indkomståret 1993
	Selvangivet skattepligtig indkomst	- 224.644 kr.
	Renteindtægter af arrangementet	2.160.000 kr.
	Indkomst ekskl. arrangementet	-2.384.644 kr.

Told- og Skattestyrelsen har anført, at da der ved beregningen af resultatet skal tages hensyn til, hvilke faktiske skattemæssige konsekvenser dispositionerne har medført, har ligningsmyndigheden derfor vedrørende arrangementet 1 taget udgangspunkt i den faktiske skattemæssige værdi af rentefradraget i 1991, der med udgangspunkt i revisorens beregning er opgjort til 892.909 kr. Det er dertil bemærket, at styrelsen har foretaget en skatteberegning for indkomståret 1991, hvor skatteværdien er opgjort til 924.443 kr. (samlet skat, if. beregning 1.125.779 kr. - samlet skat, if. årsopgørelsen 201.366 kr.).

Videre har Told- og Skattestyrelsen anført, at der ikke ved de foretagne beregninger ses at være skiftet opgørelsesprincip.

Landsskatteretten skal udtale:

Efter bestemmelsen i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, medregnes gevinst på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler. Efter bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., finder beskatning efter stk. 1 dog ikke sted, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede økonomiske resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. i.

Henset til bestemmelsens ordlyd og forarbejder finder retten, at der ved beregningen af, om det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat, må tages hensyn til samtlige dispositioner foretaget af skatteyderen det pågældende år, således at der tages hensyn til skatteyderens samlede beskatningsforhold og herunder den faktiske skatteværdi af henholdsvis fradragsberettigede udgifter og skattepligtige indtægter for det enkelte arrangement. Retten finder således, at det er det faktiske resultat for den pågældende skatteyder, der er afgørende.

Ud fra denne angivne opgørelsesmetode og ud fra de i sagen foreliggende oplysninger og beregninger finder retten endvidere, at det må lægges til grund, at det samlede økonomiske resultat herefter bliver positivt. Der skal følgelig ske beskatning af kursgevinsten i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, hvorfor den påklagede ansættelse vil være at stadfæste.

..."

Samme dag afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende As kapitalindkomst for indkomståret 1993. I kendelsen stod følgende:

	"Kapitalindkomst
	Beskatning af kursgevinst i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1	216.000 kr.

...

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren den 14. december 1992 har anmodet B-bank, F-by om, at stille en kreditfacilitet på i alt 25.560.000 kr. til rådighed. Denne etableres som trækningsret pr. 16. december 1992 på en af klagerens konti i B-bank.

Af skrivelse af 14. december 1992 fra klageren til B-bank fremgår bl.a.:

"jeg tilbyder,

at
indfri gælden 22.02.1993. Forfaldsbeløb er kr. 26.260.060,
at
forrente gælden med p.t. 14,50 % p.a. (divisor 360) med rentetilskrivning 16.12.1992, for perioden frem til 22.02.1992
at
betale renter 16.12.1992 med kr. 700.060,00 ..."

Den 16. december 1992 har klageren endvidere erhvervet nom. 24.000.000 kr. Danske Statsgældsbeviser 93.1 for kurs 99,1.

Klageren har i december 1993 indgået et nyt arrangement. Han har den 16. december 1993 gennem P-Bank i L-by købt obligationer nom. 36.000.000 B.T.A.N. 8 % 89/94 med udløb den 12. januar 1994. Til finansiering heraf har klageren optaget et lån i samme bank på 38.880.000 Franske Franc til en forretning på 11,27 %.

Den skattemæssige påvirkning heraf er i 1993:

	Vedhængende renter	3.095.095
	Forudbetalte renter på lån	381.378
	Renteudgifter heraf i alt i 1993	3.476.473

Skatteforvaltningen har udarbejdet følgende opgørelse over resultatet af investeringerne:

	nom. 24.000.000 kr. danske statsgældsbeviser 93.1 til kurs 99,1	23.784.000
	Vedhængende renter i 296 dage	1.776.000
	I alt	25.560.000
	Betalt renter af lån 14,5 % af 25.560.000 kr. for perioden 16. december 1992 til 20. februar 1993 betalt den 16. december 1992	700.060
	Lånebeløb i alt	26.160.000
	Obligationerne udtrukket den 20. februar 1993	24.000.000
	Renteindtægt af obligationerne pr. 20. februar 1993	2.160.000
		26.160.000
	Underskud før skat	100.060
	Kursgevinst 24.000.000-23.784.000	216.000
	Nettorenteudgift:
	1.776.000 + 700.060 - 2.160.000	316.060
	Skattefordel heraf minimum 53,16 % svarende til laveste marginalskat i 1992 og 1993	148.043
	Gevinst efter skat men før beskatning af kursgevinst	67.957

Efter skatteadministationens opgørelse er det samlede resultat vedrørende fordringerne og lånet således positivt efter skat (uden beskatning af kursgevinsten efter kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1)

Klageren revisor har lavet følgende opgørelse med beregning af resultatet efter skat:

	Køb af obligationer nom. 24.000.000	23.784.000
	Vedhængende renter ved køb af obligationer	1.776.000
		25.560.000
	Renter lån B-bank 1992	700.060
		26.260.060
	Indfrielse af obligationer 1993	24.000.000
	Renter obligationer ved indfrielse	2.160.000
	I alt	26.160.000
	Tab før skat	100.060
	Skattebesparelse 1992	1.583.761
	Skat 1993 68.86 % af 2.160.000	- 1.487.376
	Tab efter skat	3.675

Efter revisors opgørelse er der således tab før som efter skat. Skatten for 1993 er beregnet under forudsætning af, at man ikke etablerer et tilsvarende obligationskøb for lånte midler ved udgangen af 1993.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse anset klageren for skattepligtig af kursgevinst på 216.000 kr. efter kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1. Nævnet har herved henset til, at anskaffelsen af statsgældsbeviser er sket for lånte midler, og at der er en klar sammenhæng mellem erhvervelsen og låneoptagelsen. Videre har nævnet bemærket, at det optagne lån står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som klagerens øvrige virksomhed og privatforbrug betinger, og at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det optagne lån i B-bank overstiger de skattepligtige indtægter af statsgældsbeviserne. Nævnet har fundet, at det samlede resultat vedrørende lånet og købet af statsgældsbeviserne under ét er positivt. Endvidere har nævnet henvist til, at Ligningsrådet ved brev af 15. marts 1995 har besluttet, at beskatning af kursgevinsten kan gennemføres.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 1993 nedsættes med 216.000 kr. vedrørende kursgevinst ved indfrielse af nom. 24.000.000 kr. Danske Statsgældsbeviser 93.1.

..."

Den øvrige del af kendelsen er bortset fra beløbsangivelserne identisk med den førstnævnte kendelse, og den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

Landsskatteretten har den 29. august 1997 ligeledes afsagt 2 kendelser vedrørende sagsøgeren Bs kapitalindkomst for indkomstårene 1992 og 1993, som bortset fra beløbsangivelser er identiske med kendelserne vedrørende A.

Parternes påstande

Under disse sager, som er anlagt den 28. november 1997, har A nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 nedsættes med 32.940 kr. fra minus 83.401 kr. til minus 116.341 kr., samt at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1993 nedsættes med 216.000 kr. fra minus 8.644 kr. til minus 224.644 kr.

B har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 nedsættes med 33.640 kr. fra minus 68.761 kr. til minus 102.401 kr., samt at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1993 nedsættes med 216.000 kr. fra 125.540 kr. til minus 90.460 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsøgernes revisor, F1, F-by, har den 30. marts 1999 udarbejdet en beregning over konsekvenserne af arrangement 2 uden indarbejdelse af konsekvenserne af arrangement 1 og 3. Beregningen ser for så vidt angår A således ud:

	"Skattepligtig indkomst, selvangivet 1992		-116.341
	Tilbageførelse af renteindtægt fra arrangement I i 1992		-1.236.607
	Indkomst 1992 uden arrangement I		-1.352.948
	Selvangivet indkomst 1992		-116.341
	Tilbageførsel af renteindtægt fra arrangement I i 1992		-1.236.607
	Tillæg af renteudgift fra arrangement II i 1992		+2.476.060
	Skattepligtig indkomst 1992 uden påvirkning af arrangement I og II		1.123.112
	Selvangivet indkomst 1993		-224.644
	Tilbageførsel af renteudgift fra arrangement III i 1993		+3.476.385
	Indkomst 1993 uden konsekvens af arrangement III i 1993		3.251.741
	Selvangivet indkomst 1993		-224.644
	Tilbageførsel af renteindtægt fra arrangement II i 1992		-2.160.000
	Tilbageførsel af renteudgift fra arrangement III i 1992		+3.476.385
	Skattepligtig indkomst 1993 uden påvirkning af arrangement II og III.		1.091.741
	Vi har beregnet konsekvenserne for arrangement II for A således:
	Tab før skat af arrangement II		-100.060
	Skat af indkomst for 1992 uden indgåelse af arrangement, jævnfør vort brev af 29. maj 1997	737.691
	Skat af indkomst for 1992 uden påvirkning af arrangement I, men med påvirkning af arrangement II, jævnfør vedlagte beregning	15.817
	Skattebesparelse 1992		+721.874
	Skat af indkomst for 1993 uden indgåelse af arrangementer, jævnfør vort brev af 29. maj 1997	719.820
	Skat af indkomst for 1993 uden påvirkning af arrangement III, men med påvirkning af arrangement II og underskudsfremførsel fra 1992, jævnfør vedlagte beregning	1.594.405
	Mer medskat 1993 ved arrangement II		-874.585
	Tab efter skat		-252.771

..."

Beregningen vedrørende B udviser ligeledes et tab efter skat.

Der er mellem parterne enighed om de talmæssige opgørelser i sagerne, og der er ikke uenighed om, at fordringerne er erhvervet for lånte midler.

Parternes argumenter

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande gjort gældende, at de af sagsøgte foretagne indkomstforhøjelser savner hjemmel. De i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, jf. stk. 3, stillede betingelser for at gennemføre beskatning af de i sagen omhandlede kursgevinster er ikke opfyldt. Sagsøgerne har over tid, herunder i de omhandlede indkomstår, foretaget flere successive køb af fordringer. De i 1992 realiserede kursgevinster vedrører obligationer, der er erhvervet i 1991 og indfriet i 1992. De i 1993 realiserede kursgevinster vedrører obligationer, der er erhvervet i 1992 og indfriet i 1993.

Da der er tale om flere successive arrangementer, der hviler på hvert sit aftalegrundlag, skal vurderingen af, hvorvidt det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under ét er negativt efter skat, selv uden beskatning efter § 7 A, stk. 1, foretages på et af 3 grundlag, således 1) at hvert arrangement skal vurderes isoleret og således uafhængigt af øvrige arrangementer, 2) at et givet arrangement betragtes som et hypotetisk sidste led i en kæde, således at også konsekvenserne af det umiddelbart forudgående arrangement inddrages, eller 3) at samtlige arrangementer betragtes under ét for en given periode. De anførte opgørelsesmetoder har støtte i ordlyden af § 7 A, stk. 3, 2. pkt., og denne bestemmelses forarbejder.

Når resultatet af de i sagen omhandlede arrangementer efter sagsøgernes opfattelse skal opgøres på en af nævnte måder, skyldes det, at der alene ved disse fremgangsmåder tages hensyn til samtlige skattemæssige konsekvenser af et givet arrangement, herunder navnlig den skattebyrde, der er knyttet til renteindtægterne fra arrangementernes udløbsår. Når der tages hensyn til denne beskatning, vil det samlede resultat vedrørende lånene og fordringerne under ét være negativt efter skat, selv uden beskatning af kursgevinsterne. Kursgevinsterne i sagen er derfor skattefrie i medfør af den dagældende kursgevinstlov.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at kursgevinsterne er skattepligtige i medfør af den dagældende kursgevinstlovs § 7 A, stk. 1. Det bestrides, at de samlede økonomiske resultater vedrørende lånene og fordringerne under et er negative efter skat, selv uden beskatning efter kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1. Bedømmelsen af, om resultatet af det enkelte arrangement er negativt eller positivt efter skat, må foretages ved at sammenligne henholdsvis den skat, der ville være blevet udløst, hvis arrangementet ikke var indgået med den skat, der udløses som følge af arrangementet. Ved denne beregning må der tages hensyn til samtlige dispositioner foretaget af sagsøgerne det pågældende år, således at der tages hensyn til sagsøgernes samlede beskatningsforhold og herunder den faktiske skatteværdi af henholdsvis fradragsberettigede udgifter og skattepligtige indtægter for det enkelte arrangement. Det er således det faktiske resultat for sagsøgerne, der er afgørende. Der skal derfor ved opgørelsen af arrangement 1 ikke ses bort fra den renteudgift, der opstår i samme indkomstår i forbindelse med optagelsen af lånet til brug for køb af obligationer vedrørende arrangement 2.

Tilsvarende skal der for arrangement 2's vedkommende ved opgørelsen ikke ses bort fra den renteudgift, der relaterer sig til arrangement 3. Denne opgørelsesmetode er i overensstemmelse med kursgevinstlovens § 7 A, stk. 3, 2. pkt. Det gøres herved gældende, at hvert arrangement skal opgøres for sig, og at det med den i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 3, 2. pkt. anvendte formulering er forudsat, at der skal foretages en samlet bedømmelse af det enkelte afsluttede skattearrangements konsekvenser for skatteyderens beskatningsforhold. Hvis man skulle opgøre arrangement 1 i overensstemmelse med sagsøgernes opfattelse, ville der ikke blive foretaget en opgørelse af resultatet af hvert enkelt arrangement. Endvidere ville konsekvensen være, at sagsøgerne vilkårligt kunne udskyde beskatningstidspunktet, hvilket ikke er i overensstemmelse med det formål, der lå bag indførelsen af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1.

Begrundelse og konklusion

Det fremgår af forarbejderne til kursgevinstloven, at formålet med bestemmelserne i den dagældende § 7 A var at sikre et hjemmelsgrundlag for at beskatte kursgevinster på fordringer som blev erhvervet for lånte midler i forbindelse med arrangementer, der ikke tjente et reelt økonomisk formål, men alene beroede på skattetekniske overvejelser.

Lovens udgangspunkt var derfor efter § 7 A, stk. 1, at gevinst på fordringer skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den pågældende fordring var erhvervet for lånte midler. Det skulle dog bl.a. ikke gælde, hvis den skattepligtige kunne godtgøre, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under ét var negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Ved fastlæggelsen af, om betingelserne i undtagelsesbestemmelsen i lovens § 7 A, stk. 3, 2. led er opfyldt, må der ved opgørelsen af "det samlede resultat" i overensstemmelse med almindelige ligningsmæssige principper tages hensyn til sagsøgernes øvrige skattemæssige dispositioner i det pågældende år, således at opgørelsen bygger på den faktiske skattemæssige værdi af fradragsberettigede udgifter og skattepligtige indtægter for det pågældende arrangement.

Det følger endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at bedømmelsen af, i hvilket omfang de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne, og om lånet og fordringerne giver positivt resultat efter skat, "foretages for den skattepligtiges samlede ejer- henholdsvis skyldnerperiode". Bemærkningerne må i den givne sammenhæng forstås således, at de relaterer sig til det enkelte arrangement, når dette løber over flere skatteår, men ikke angår flere successive arrangementer.

Efter lovens ordlyd, formål og forarbejder må det herefter, som anført af sagsøgte, lægges til grund, at der i tilfælde af flere fortløbende arrangementer af den pågældende karakter skal foretages en opgørelse af det enkelte arrangements konsekvenser for sagsøgerne efter skattemyndighedernes opgørelsesmetode, således at beskatningstidspunktet ikke udskydes vilkårligt.

Idet bemærkes, at der mellem parterne er enighed om den talmæssige opgørelse i sagerne, har sagsøgerne på dette opgørelsesgrundlag ikke godtgjort, at betingelserne for at ikke at blive beskattet af kursgevinster efter § 7 A, stk. 1, er opfyldt, og landsretten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstande til følge.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 13.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, B, betale 18.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.