Spørgsmål

Kan kommuner udstede medarbejderobligationer i henhold til reglerne i ligningslovens 7 A?

Svar

Ja.

Spørgers opfattelse ifølge anmodningen

Kommunen ønsker at få afklaret, om den har mulighed for at tilbyde sine ansatte medarbejderobligationer i henhold til reglerne i ligningsloven § 7 A, stk. 1, nr. 3.

Konkurrencen om arbejdskraften i Danmark er i fuld gang. Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet overstiger i stadig større omfang det antal unge mennesker som er på vej ind på arbejdsmarkedet. Der opstår derfor efterspørgsel og stor konkurrence om arbejdskraften i de enkelte regioner.

For at være attraktiv som arbejdsgiver, udvises der stor kreativitet for at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere. Det private arbejdsmarked har været foran på dette område, men det offentlige er godt på vej.

Alle kommuner arbejder med trivsel og velfærd, og i de kommunale overenskomster indarbejdes regler om sundhedsfremmende aktiviteter o.l., (som i parentes bemærket, er skattefrie for de ansatte).

I den konkrete kommune arbejdes med trivsel og velfærd, som udover at forsøge at skabe attraktive arbejdspladser, også omhandler personalegoder. Det er derfor nærliggende at få afklaret, om en kommune også har mulighed for at tilbyde sine ansatte de samme medarbejdergoder som det private arbejdsmarked, da der jo konkurrerer om de samme ansatte.

På den baggrund er spørgsmålet, om en kommune, på lige fod med private og halvoffentlige virksomheder, kan tilbyde medarbejderobligationer til sine ansatte, opstået.

Kommunen er klar over, at det ikke er en normal kommunal opgave at udstede medarbejderobligationer, og vil derfor efter modtagelsen af Skatterådets forhåbentlige positive svar på spørgsmålet, rette henvendelse til Tilsynsmyndigheden for at afklare forholdet til kommunalfuldmagten. Kommunen har dog umiddelbart svært ved at se hvorfor kommunalt ansatte, blot fordi de er ansat ved en offentlig arbejdsgiver, skal være afskåret fra skattemæssige muligheder.

SKATs indstilling og begrundelse

1. Indledende bemærkninger

SKAT skal hermed præcisere, at kommunens spørgsmål til Skatterådet alene angår, hvorvidt der er skatteretlige hindringer for, at en kommune udsteder medarbejderobligationer i henhold til LL § 7 A, stk. 1, nr. 3.

Kommunen stiller ikke spørgsmål om der kan udstedes medarbejderobligationer kombineret med aftale om kontantlønsnedgang. SKAT vedlægger for god ordens skyld Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål 94 af 11. september 2007. Det fremgår af svaret, at det er den umiddelbare vurdering, at en offentlig arbejdsgiver vil kunne anses for en virksomhed efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 3. Der vil imidlertid være visse overenskomstmæssige hindringer for anvendelse af generelle medarbejderobligationsordninger.

SKAT vedlægger endvidere Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål 93 af 11. september 2007 til orientering.

2. Hvorvidt kommuner kan udstede medarbejderobligationer, jf. LL § 7 A, stk. 1, nr. 3

Ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3 er sålydende:

"Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

.....

3) Værdien af udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de ansatte overstiger et grundbeløb på 2.800 kr., skal virksomheden for den ansatte senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger et grundbeløb på 2.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusive afgift efter 2. pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20."

Ved lov nr. 148 af 28. maj 1958 om særlig indkomstskat m.v. § 12 blev der indført regler om såkaldte "arbejderobligationer", hvorved der efter anmodning kunne tildeles medarbejderobligationer fritaget for almindelig indkomstbeskatning hos modtageren.

Følgende fremgår af lovbemærkningerne:

"§ 12 indeholder regler om "arbejderaktier" og "arbejderobligationer". Ved "arbejderaktier" forstås aktier, som et aktieselskab udsteder som led i en udbyttedelingsordning eller som anden form for tillæg til aflønning til de personer, der er ansat hos selskabet. Ved "arbejderobligationer" forstås fordringer på arbejdsgiveren, som af denne under tilsvarende omstændigheder udloddes til personer, der er ansat i hans virksomhed."

Det er ikke i de oprindelige eller i senere lovbemærkninger nærmere redegjort for hvordan begrebet "virksomhed" i § 7 A, stk. 1, nr. 3 skal forstås.

Ifølge ligningsvejledningens afsnit A.B.1.10.3. kan medarbejderobligationer tildeles af alle arbejdsgivere, hvad enten virksomheden bliver drevet i selskabsform eller personlig regi.

I ligningslovens § 30 som også omhandler personalegoder; arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter m.v., anvendes begreberne "virksomheden" og "arbejdsgiveren". Det er en betingelse for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderen, at udgiften afholdes som et led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens ansatte. I praksis har Ligningsrådet fundet, at ansatte i en kommune er skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere, jf. SKM2004.217.LR.

Med henvisning til sammenhængen i fortolkningen af ligningslovens bestemmelser om personalegoder, vurderer SKAT, at også § 7 A, stk. 1, nr. 3 om medarbejderobligationer kan anvendes af kommuner.

Endvidere henvises til SKM2008.436.SR, hvor Skatterådet bekræfter, at virksomheder, der kan betragtes som "halvoffentlige" kan udstede medarbejderobligationer i henhold til § 7 A, stk. 1, nr. 3.

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs afgørelse og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.