| I AL § 12 er reglerne for beskatning af fortjeneste og tab fastsat. Sælges et delvis erhvervsmæssigt benyttet driftsmiddel eller skib, kan der ikke beregnes afskrivning for salgsåret på det solgte driftsmiddel eller skib.
Forsikrings- eller erstatningssummer behandles som salgssummer, jf. AL § 48.
Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med så stor en del, som svarer til forholdet mellem den erhvervsmæssige benyttelse for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse for disse indkomstår. Fortjeneste og tab medregnes 100 pct., jf. nedenstående eksempel.
Beregningen skal ske under ét for alle indkomstårene. Opgørelsen sker ved at tælle den erhvervsmæssige brug (antal erhvervsmæssige kilometer) for indkomstårene forud for salgsåret sammen og dividere dette tal med de samme års samlede brug (alle bilens kørte kilometer). Hvor der er tale om en blandet benyttet bil, fremgår det af AL § 4, stk. 2, at overførsel fra virksomhedsordningen til den private sfære behandles som salg, jf. afsnit E.C.2.3.
Ved afståelse af driftsmidler inden den 14. december 2005 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt foretagne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger, jf. herved § 12, stk. 2, i lov nr. 308 af 19. april 2006 om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).
►SKM2008.1020.LSR: En blandet benyttet bil var overgået til privat anvendelse den 31. august 2005. Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til en betragtning, der gik ud på, at man - selv om der ikke var foretaget afskrivning på en blandet anvendt bil - kunne undgå at tab eller gevinst ved salg skulle beskattes efter forholdet mellem den erhvervsmæssige kørsel og den samlede kørsel.◄
Hvis et driftsmiddel med blandet benyttelse anskaffes og afhændes inden for samme indkomstår, skal der af en beregnet fortjeneste medregnes en så stor del, som svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse, mens der af et beregnet tab kan fradrages en tilsvarende del, jf. pkt. 34 i cirkulære nr. 188 af 22. november 1983 om den tidligere afskrivningslov (det fremgår af bemærkningerne til § 12 i den gældende afskrivningslov, L 102-2 1997/98, at bestemmelsen indholdsmæssigt svarer til den tidligere afskrivningslovs § 9).
EksempelEt driftsmiddel, som ejeren benytter både erhvervsmæssigt og privat, anskaffes i år 1 for 150.000 kr. Anskaffelsessummen skal ikke deles op i en afskrivningsberettiget del og en ikke-afskrivningsberettiget del.
År 1
Anskaffelsessum |
150.000 kr. |
Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning med 20 pct. |
30.000 kr. |
Der er i indkomståret i alt kørt 20.000 kilometer i bilen. Den erhvervsmæssige andel af driftsmidlets benyttelse har udgjort halvdelen, eller i alt 10.000 kilometer, og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage det halve af 30.000 kr. = 15.000 kr.
År 2
Det uafskrevne beløb udgør herefter ved årets begyndelse |
120.000 kr. |
|
|
I løbet af året er driftsmidlet forbedret for |
10.000 kr. |
Afskrivning beregnes på grundlag af |
130.000 kr. |
|
|
Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning med 20 pct. |
26.000 kr. |
Der er i indkomståret i alt kørt 40.000 kilometer i bilen. Den erhvervsmæssige andel af benyttelsen har udgjort 30 pct., eller i alt 12.000 kilometer, og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage 30 pct. af 26.000 kr. = 7.800 kr.
År 3
Det uafskrevne beløb udgør herefter ved årets begyndelse |
104.000 kr. |
Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning med 20 pct. |
20.800 kr. | Der er i indkomståret i alt kørt 50.000 kilometer i bilen. Den erhvervsmæssige andel af benyttelsen har udgjort halvdelen, eller i alt 25.000 kilometer, og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage halvdelen af 20.800 kr. = 10.400 kr.
År 4
Det uafskrevne beløb udgør herefter ved årets begyndelse |
83.200 kr. |
I løbet af året er driftsmidlet forbedret for |
800 kr. |
|
84.000 kr. |
|
|
Det uafskrevne beløb udgør herefter |
84.000 kr. |
|
|
I år 4 sælges driftsmidlet for |
152.000 kr. |
|
|
Herfra trækkes det uafskrevne beløb ved indkomstårets begyndelse med tillæg af den forbedringsudgift, der er afholdt i salgsåret |
84.000 kr. |
Fortjeneste |
68.000 kr. | Der er i de tre indkomstår i alt kørt 110.000 kilometer i bilen, hvoraf de 47.000 kilometer var erhvervsmæssige. Ved indkomstopgørelsen for år 4 skal den skattepligtige herefter medregne:
47.000 |
af fortjenesten på 68.000 kr. eller 29.055 kr. |
110.000 |
|
Sælges driftsmidlet i stedet i år 4 for |
47.000 kr. |
|
|
- det uafskrevne beløb ved indkomstårets begyndelse med tillæg af den forbedringsudgift, der er afholdt i salgsåret |
84.000 kr. |
Tab |
37.000 kr. | Heraf kan den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for år 4 fradrage den del, der svarer til forholdet mellem de erhvervsmæssigt antal kørte kilometer og det samlede antal kørte kilometer, altså:
47.000 |
af tabet på 37.000 kr. eller 15.809 kr. |
110.000 |
|
Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er solgt som led i den skattepligtiges næringsvirksomhed, behandles efter SL § 5, litra a, jf. AL § 50. I TfS 1998, 585 HRD leasede et selskab edb-udstyr og mobiltelefoner ud til kunder, som ved leasingaftalens udløb kunne købe udstyret for 10 pct. af den oprindelige anskaffelsessum. Salgene henhørte ikke til selskabets næringsvej, og der var ikke fradrag for tabene.
Se afsnit E.G.2.1.6.3 om salg af blandet benyttede biler, der indgår eller har indgået i virksomhedsordningen, og LV Almindelig del afsnit A.F.3.4.2 om salg af blandet benyttede biler, der ikke indgår eller har indgået i virksomhedsordningen.
|