Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for advokatudgifter i forbindelse med køb af aktier.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Skattemyndigheden har ikke godkendt fradrag for advokatudgift med i alt 628.140 kr., men har tillagt den aktiernes anskaffelsessum.

Landsskatteretten finder, at udgiften skal fordeles forholdsmæssigt på de ved overdragelsen af bankaktiviteterne i B A/S erhvervede aktiver.

Sagens oplysninger

C AB afgav den 11. april 2001 et købstilbud på den samlede aktiekapital i A/S B. Købstilbuddet blev accepteret, og med skæring pr. 14. maj 2001 var C AB eneaktionær i A/S B.

C AB ejede herefter to danske bankorganisationer, dels en filial af C, dels B A/S.

Blandt andet som følge af interne økonomiske og organisatoriske årsager - herunder en "konflikt" mellem på den ene side D's krav til forretningsgang til den selvstændige bank B på kreditområdet og på den anden side C-koncernens regler for bevillingsprocedure - blev det ved årsskiftet 2001/2002 besluttet at overdrage bankaktiviteten, det vil sige aktiver og passiver, i A/S B til C-filialen.

Overdragelsen gennemførtes i løbet af efteråret 2001 og frem til foråret 2002 som et almindeligt salg på markedsvilkår med effekt pr. l. januar 2002. Salgets væsentligste poster omfattede udlån og goodwill.

Advokatfirmaet E var juridisk rådgiver i forbindelse med salget af bankaktiviteten. Advokatfirmaet modtog i den anledning salær i henhold til faktura af 28. juni 2002 for arbejde udført i perioden 10. oktober 2001 til 30. juni 2002, i alt 628.140 kr. inkl. moms.

Advokatfirmaet har i brev af 20. april 2006 oplyst følgende om det udførte arbejde:

"Bistanden har ikke omfattet C AB (Publ.)'s køb af aktier i Aktieselskabet B. Bistanden bestod af rådgivning i perioden oktober 2001 til juni 2002 og vedrørte overdragelse af bankvirksomheden fra Aktieselskabet B til C AB (Publ.) gennem en overdragelse af visse aktiver og passiver, herunder:

• Rådgivning vedrørende den dagældende bank og sparekasselov ("BSL") § 47, stk. 2 (afvikling på anden måde end likvidation) og BSL § 48 (overdragelse af bankvirksomhed),
• Rådgivning vedrørende de skattemæssige konsekvenser af omstruktureringen,
• Udarbejdelse af virksomhedsoverdragelsesaftale,
• Ansøgning om tilladelse til overdragelse af bankvirksomhed, jf. BSL § 48, og afvikling på anden måde end likvidation, jf. BlS § 47, stk. 2, og
• Omfattende drøftelser med D vedrørende overdragelsen og vilkårene for D's tilladelse.

Vores bistand resulterede i (a) Virksomhedsoverdragelsesaftale af 18. marts 2002 som ændret ved Tillæg 1 af 27. marts 2002 mellem Aktieselskabet B og C AB (Publ.) og (b) at D den 18. april 2002 gav tilladelse til overdragelse af bankvirksomheden fra Aktieselskabet B til C AB (Publ.) gennem en overdragelse af visse aktiver og passiver samt afvikling af Aktieselskabet B på anden måde end ved likvidation.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for advokatudgiften, 628.140 kr. ved indkomstopgørelsen.

SKAT har henvist til, at formålet med C's køb af aktierne i B A/S var at overtage aktiviteterne og indlemme dem i C.

De omhandlede udgifter anses herefter for at have en så nær tilknytning til købet af B-aktierne, at de skal tillægges købsprisen, jf. ligningslovens § 8 J, stk. 3.

SKAT har henvist til Østre Landsrets dom af 9. juni 2005 offentliggjort i SKM2005.540.ØLR (TfS 2005.540) om fradrag for udgifter til advokat og revisor i forbindelse med erhvervelse af datterselskab. Efter dommen er udgifterne anset for et tillæg til købesummen for aktierne, hvorfor der ikke var fradrag herfor efter ligningslovens § 8 J, stk. 1.

Filialens påstand og argumenter

Filialens repræsentant har fremsat påstand om, at fradrag for advokatudgiften godkendes med 628.140 kr., jf. ligningslovens § 8 J, stk. 1. Repræsentanten har subsidiært fremsat påstand om, at advokatudgiften fordeles forholdsmæssigt på de erhvervede nettoaktiver i forbindelse med erhvervelsen.

Repræsentanten har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at advokatudgiften har tilknytning til C's køb af aktiviteten i selskabet A/S B og ikke til bankens tidligere køb af aktier heri.

Erhvervelse af aktiviteten, der udgør pengeinstitutaktivitet, må anses for etablering af virksomhed i ligningslovens § 8 J, stk. 1's forstand. Udgiften vil herefter være fradragsberettiget efter § 8 J, stk. 1, idet den ikke kan anses for omfattet af § 8 J, stk. 3.

Hovedreglen er således fradrag efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, mens undtagelsen er ligningslovens § 8 J, stk. 3, der kun finder anvendelse, når omkostninger kan refereres direkte til et eller flere relevante aktiver. Almindelig rådgivning i forbindelse med en overdragelse, som her, kan ikke referere sig til enkelte aktiver. Referenten har henvist til lovens forarbejder, Folketingstidende 1991-1992, Tillæg A, sp. 918, samt til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, punkt 14.10.

Repræsentanten har endvidere henvist til Landsskatterettens kendelse af 6. november 2001 offentliggjort i SKM2001.583.LSR (TfS 2001.987), hvori retten har godkendt fradragsret efter § 8 J, stk. 1 for revisorudgifter afholdt i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse. Han har desuden henvist til Landsskatterettens kendelse af 21. september 2001 refereret i SKM2001.471.LSR (TfS 2001. 904), hvori retten har godkendt fradragsret for advokat- og revisorudgifter i forbindelse med skattefri tilførsel af aktiver.

Repræsentanten har til sin subsidiære påstand anført, at omkostningerne skal fordeles på de erhvervede aktiver i forhold til aktivernes størrelse. Efter hans opfattelse vil udgiften i det omfang, den kan henføres til posten: udlån, være fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 25, stk. 6.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter til advokat og revisor kan fradrages, hvis udgifterne er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det fremgår af ligningslovens § 8 J, stk. 1.

Udgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum for et aktiv, kan ikke fradrages efter ligningslovens § 8 J, stk. 1. Det følger af ligningslovens § 8 J, stk. 3. Bedømmelsen af, hvilke advokat- og revisorudgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum, skal ifølge lovens forarbejder ske på grundlag af hidtidig praksis, jf. Folketingstidende 1991-1992, Tillæg A, sp. 918.

Den skattepligtige har ikke valgfrihed mellem at benytte fradragsreglen, jf. § 8 J, stk. 1, eller at lægge udgifterne til købesummen, jf. § 8 J, stk. 3.

Efter det oplyste må det lægges til grund, at den pågældende advokatudgift blev afholdt i forbindelse med filialens erhvervelse af A/S B's bankvirksomhed.

Advokatudgiften har herefter ikke en sådan forbindelse til aktieerhvervelsen, at udgiften kan anses som accessorisk hertil og dermed medregnes til købesummen for aktierne.

Advokatudgiften må derimod anses for accessorisk til aktivitetsoverdragelsen.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at der er fradragsret for udgiften, jf. § 8 J, stk. 1, men at denne skal fordeles forholdsmæssigt på de erhvervede aktiver, jf. § 8 J, stk. 3. Den forholdsmæssige del af udgiften tillægges herefter købesummen for aktivet og behandles på samme måde som denne.