Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 31. december 2008) --- |
SKM2009.325.ØLR | Driftsomkostning - fremmed arbejdskraft - fakturaers realitet - bevisbyrde (12. maj 2009) |
|
Det er en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for købsmoms, at der som dokumetation kan fremlægges forskriftsmæssige fakturaer. Der henvises til kapitel 11 i momsbekendtgørelsen. Se N.5.2.1.2
Købekontrakter og slutsedler, f.eks. vedrørende motorkøretøjer, kan efter praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig dokumentation.
For importerede varer kan de månedlige importspecifikationer fra told- og skatteforvaltningen anvendes som dokumentation.
Vedrørende opgørelse af momstilsvaret, se afsnit O og momslovens § 56.
Hvis der i konkrete tilfælde kan konstateres unormale forhold, f.eks. i forbindelse med udstedelse af fakturaer, kan der stilles skærpede bevismæssige krav til dokumentation af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms.
I sagen SKM2008.721.BR fandt byretten eksempelvis ikke, at en virksomhed havde løftet bevisbyrden for, at der var fradragsret vedrørende en række fakturaer, som havde indgået i virksomhedens regnskab. Retten fastslog, at virksomheden efter de foreliggende omstændigheder i sagen havde en skærpet bevisbyrde for, at den havde købt og betalt for arbejde som anført i fakturaerne. Sagen drejede sig om en enkeltmandsvirksomhed, som antog underleverandører til udførelse af forskelligt arbejde for andre virksomheder, som var de egentlige aftagere af arbejdet. Sagen angik spørgsmålet om fradragsret for fakturaer fra en bestemt underleverandør. Det fremgik af sagen, at virksomheden angiveligt havde betalt underleverandøren kontant, og at der ikke kunne dokumenteres en pengestrøm i virksomheden, idet arbejdet angiveligt var betalt direkte via en check fra den egentlige aftagervirksomhed. Det fremgik også, at de udstedte fakturaer til dels var udfærdiget af køberen, at fakturaernes angivelse af leverandør var en anden end den faktiske leverandør, at den faktiske leverandør ikke kunne identificeres, samt at der på fakturaerne var anvendt SE-nummer, som ikke var gyldigt. Endvidere havde virksomheden under sagen afgivet skiftende forklaringer. På denne baggrund kunne virksomheden ikke få fradrag for købsmomsen angivet på de pågældende fakturaer.