§ 9, stk. 1Virksomheder, der betaler afgift af svovlindholdet i forbrugte varer, og som begrænser udledningen af SO₂ til luften ved røgrensning eller binder svovl i andre materialer mv., kan få godtgjort afgiften af den mængde svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller bindes i andre materialer.

Godtgørelsen omfatter svovl, der fx

• bindes i et rensningsanlæg ved en egentlig svovlproduktion
• ved en proces går i forbindelse med kalkholdige vanddråber, hvorved der fremkommer gips
• går i forbindelse med kalkstøv eller
• bindes i slagger og aske.

§ 9, stk. 2Godtgørelsen beregnes for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Bruger virksomheden flere brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den bortrensede eller bundne mængde svovl for hvert brændsel i hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til mængden af svovl i de indfyrede brændsler.

§ 9, stk. 3Mængden af svovl, der ydes godtgørelse for, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler efter almindelig bundfradrag.

Afgiftsgodtgørelse kan ske efter måling, standardsats eller minimumssats, se G.11.5.2.1, G.11.5.2.2 og G.11.5.2.3.

§ 9, stk. 10De nærmere regler for måling mv. fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 21. december 1995. (Henvisninger til bekendtgørelsen er i nedenstående markeret med "bek." foran paragraftegnet.)