åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "F.1.8 Kontrol" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Reglerne for kontrol (§§ 22-24) fremgår af A.12.

OliefarvningFyringsolie må ikke påfyldes motorkøretøjers brændstoftanke. Fyringsolien er afgiftsmærket med et gult og et blåt farvestof, der tilsammen farver fyringsolien grøn. Se nærmere om oliefarvningsordningen under F.1 Bilag 2.  

Tankstationer Den 1. juli 2001 trådte bekendtgørelse nr. 585 af 21. juni 2001 om tankstationers salg af visse olieprodukter i kraft. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 987 af 1. november 2000. Bekendtgørelsen regulerer tankstationers salg af fyringsolie og petroleum, hvoraf der er betalt afgift efter satsen for de pågældende produkter til fyringsformål. Formålet med bekendtgørelsens regler er at sikre overholdelse af den fortsat gældende regel om, at fyringsolie og petroleum ikke må påfyldes motorkøretøjers brændstoftanke.

Reglerne indebærer bl.a., at tankstationen skal betjene standeren med fyringsolie, og at der skal sælges mindst 200 liter fyringsolie eller petroleum ad gangen.

Ved landsretsdom af 11. september 2002, offentliggjort på SKM2002.465.ØLR (TfS 2002, 888), blev bekendtgørelse nr. 987 af 1. november 2000's krav om salgsform og salgsmængde underkendt, da de pågældende foranstaltninger ikke kunne karakteriseres som nødvendige til lovens gennemførelse. Bekendtgørelsen er ophævet ved bekendtgørelse nr. 985 af 18. oktober 2005.