Der fremgår følgende regler for afgiftsfritagelse og - godtgørelse i lovens § 7:
Skibe og luftfartøjer § 7, stk. 1, nr. 1Registrerede virksomheder kan levere varer, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-4 og 9-11, uden afgift til brug om bord i skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover, se F.1.5.2, og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, se F.1.5.1.
Ved lov nr. 524 af 17. juni 2008 er reglerne om afgiftsfritagelse for varer anvendt i luftfartøjer ændret til at omfatte jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt. Ifølge bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008 om ikrafttræden af dele af lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love er bestemmelsen trådt i kraft den 1. oktober 2008.
Diplomater § 7, stk. 1, nr. 4Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til diplomater og internationale organisationer som anført i A.7.1.2.5.
Ordningen med fritagelse for CO2-afgift af energiprodukter til diplomater og internationale organisationer administreres på samme måde som for den tilhørende energiafgift. Reglerne herom fremgår af A.7.1.2.5.
Derudover henvises til F.1.5.4 om særlige regler for olie, som diplomater mv. køber på tankstationer, og for fjernvarme, der leveres til diplomater mv.
Fremstilling af elektricitet § 7, stk. 1, nr. 2 og 3Der ydes afgiftsfrihed for CO2-afgift af olieprodukter, kul og naturgas, der anvendes til fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den fremstillede elektricitet efter elafgiftsloven.
Der gælder forskellige regler for fordeling af energiforbruget mellem elproduktion og varmeproduktion i centrale kraftvarmeværker (værker omfatter af bilaget til bl.a. mineralolieafgiftsloven) og i decentrale og industrielle kraftværker. Reglerne herom fremgår af
- mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2, se F.1.5.5
- kulafgiftslovens § 7, stk. 1, se F.2.5, og
- naturgasafgiftslovens § 8, se F.4.5.
Dampskibsfart og jernbanedrift § 7, stk. 1, nr. 4Der ydes afgiftsfrihed for CO2-afgift af stenkul, brunkul og koks mv., der anvendes til dampskibsfart og jernbanedrift.
Elektricitet § 7, stk. 2 Fritaget for afgift er elektricitet, der er undtaget fra afgiftspligten efter elafgiftslovens § 2.
§ 7, stk. 3 Fritaget for CO2-afgift er et energiprodukt omfattet af § 2, stk. 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Det gælder dog ikke forbrug af mineralolieprodukter, der anvendes som motorbrændstof.
§ 7, stk. 4Fritaget for afgift er biobrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof. Biobrændstoffer er flydende eller gasformige brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fremstillet på grund af biomasse.
§ 7, stk. 5, nr. 1Virksomheder kan opnå godtgørelse for hele CO2-afgiften af mineralolie, kul og gas (varer omfattet af afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 1. nr. 1-7 og 9-13), der anvendes til følgende formål:
- til erhvervsmæssig sejlads med andre skibe og fartøjer end dem, der er berettiget til at få leveret de pågældende produkter afgiftsfrit, bortset fra lystfartøjer.
- på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme
- til fremstilling af elektricitet, som ikke er fritaget for CO2-afgift efter § 7, stk. 2.
Færgedrift § 7, stk. 5, nr. 2Der ydes godtgørelse af hele CO2-afgiften af mineralolieprodukter (varer omfattet af afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1-4 og 9-11), der anvendes til færgedrift. De nærmere regler fremgår af F.1.6.3.
RutekørselDer ydes ikke længere godtgørelse af hele CO2-afgiften af svovlfri og -fattig dieselolie, LPG-gas og elektricitet, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel. De nærmere regler fremgår af F.6.11.
Bestemmelsen om godtgørelse af afgiften ved rutekørsel er ophævet ved lov nr. 524 af 17. juni 2008. Ifølge bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008 om ikrafttræden af dele af lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love er bestemmelsen trådt i kraft den 1. september 2008.
El til elfremstilling § 7, stk. 5, nr. 3 Der ydes godtgørelse for CO2-afgiften af el anvendt direkte til elfremstilling i elselskaber, jf. § 5, stk. 2.
Benzin § 7, stk. 5, nr. 4Der ydes godtgørelse af hele CO2-afgiften for benzin - § 2, stk. 1, nr. 14 - i det omfang der ydes tilbagebetaling efter lov om energiafgifter af mineralolieprodukter mv. for disse varer.
Luftfartøjer § 7, stk. 5, nr. 5 Afgiften godtgøres af andre varer end jetfuel, der anvendes til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, se lov nr. 524 af 17. juni 2008. Ifølge bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008 om ikrafttræden af dele af lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love er bestemmelsen trådt i kraft den 1. oktober 2008.
Afgiftslempelse på fjernvarme - § 7, stk. 7 og 8
"Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 8, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 8, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen."
"Stk. 8. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen."
Bestemmelserne er godkendt af Europa-kommissionen. Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 1327 af 30. november 2007 sat ændringerne i kraft den 1. januar 2008. Der vil være sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunktet og virkningstidspunktet for lempelsen.
Satserne, der er nævnt i 2. og 3. pkt. i § 7, stk. 7 ovenfor reguleres/opskrives med 1,8 pct. hvert år i perioden 2008 - 2015, se § 5, nr. 2 og CO2-afgiftslovens bilag 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007 (indeksering af energiafgifterne).
Satserne i perioden 1.1.2008 til 31.12.2008 er 5,1 kr./GJ fjernevarme ab værk og 1,8 øre/kWh fjernvarme ab værk.
Satserne i perioden ►1.1.2009 til 31.12.2009 er 5,2 kr./GJ fjernvarme ab værk og 1,9 øre/kWh fjernvarme ab værk.◄
Ordningen om afgiftslempelse på fjernvarme er nærmere beskrevet i et nyhedsbrev af 20. december 2007 med titlen: "Energiafgifter - afgiftslempelse på fjernvarme".
Dele af nyhedsbrevet vil ved en senere ajourføring blive indarbejdet i Punktafgiftsvejledningen.
Jernbanedrift § 9, stk. 19Bestemmelsen blev ophævet ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, som trådte i kraft den 1. januar 2005.
Indtil 1. januar 2005 blev der ydet godtgørelse af CO2-afgift af energi, der vedrører personbefordring med jernbane. Godtgørelsen blev ydet efter reglerne for let proces.
Godtgørelse iøvrigt Se F.5.6 om afgiftsgodtgørelsesregler iøvrigt.
|