Lovgivningen indeholder visse undtagelser fra hovedreglen for fordeling af energiforbruget. Undtagelserne omfatter

• Kvadratmeterafgift ved virksomhedernes betaling af rumvarmeafgift, se F.6.8.4.
• Opgørelse af forbrug af mindre end 50 GJ varmt vand, der kan ske ved andet end måling, se F.6.8.5.
• Særregel for fordeling/måling af energi med en fremløbstemperatur på over 90 grader C (hedtvand og damp) og fordeling/måling, hvor det ikke-godtgørelsesberettigede forbrug udgør mindre end 10 pct. af den fremstillede mængde energi, se F.6.8.6.

Måling - tilbagevirkende kraftVed lov nr. 462 af 9. juni 2004 - med ikrafttræden den 1. juli 2004 - er energiafgifslovene forsynet med en bestemmelse, så virksomhederne på visse betingelser kan få afgiftsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft. Bemærk, at der ikke er ændret ved de grundliggende krav om måling for at få afgiftsgodtgørelse. Der er heller ikke ændret ved reglerne om standadsatser mv., f.eks. kvadratmeterafgift. 

Bestemmelsen sigter på de tilfælde, hvor der i en periode ikke har været installeret målere i tilstrækkeligt omfang, eller hvor de installerede målere ikke har været monteret korrekt eller ikke har virket.

Der kan også være tale om, at en virksomhed har installeret elvarmepaneler - som måske kun benyttes i kortere perioder af året - uden af virksomheden har målt elforbrug eller målt driftstiden i perioden.  

• Lempelsen retter sig mod virksomheder, der har bestræbt sig på at følge reglerne, og 
• virksomheder, der hidtil har benyttet standardsatser, f.eks. kvadratmeterafgift, ved opgørelse af den andel af energiforbruget, som er medgået til opvarmning - og som i stedet beslutter sig for at opsætte målere eller virksomheder, der hidtil ikke har fratrukket energiafgifterne pga. manglende måling.

Også de virksomheder, der måler det ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug, der er gået til rumvarme og varmt vand, kan få tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft.

Der gælder følgende betingelser for at foretage regulering af afgiftsgodtgørelse med tilbagevirkende kraft:

1) Regulering kan kun ske efter tilladelse fra virksomhedens told- og skatteområde.

2) Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling.

3) Regulering skal være baseret på en korrekt måling af mindst 12 måneders varighed. Virksomheden skal fremlægge månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12 måneders periode.

4) Virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold skal som udgangspunkt være uændrede.

5) Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. fratrækkes 10.000 kr.

6) Anmoder virksomheden om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr., skal anmodningen være attesteret af en revisor.

Reglerne herom fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 8, gasafgiftslovens § 10, stk. 8, elafgiftslovens § 11, stk. 8, kulafgiftslovens § 8, stk. 7 og kuldioxidafgiftslovens § 10, stk. 6.

Med reglerne er det muligt at regulere beløbet 3 år tilbage fra det tidspunkt virksomheden anmoder om regulering med tilbagevirkende kraft. Reguleringen sker efter at virksomheden efter aftale med SKAT har målt energiforbruget i et år. Fx anmoder virksomheden om regulering den 1. januar 2005. Virksomheden måler energiforbruget i perioden 1. januar 2005 til 1. januar 2006. På grundlag af målingerne reguleres der 3 år tilbage fra 1. januar 2005 dvs. tilbage til 1. januar 2002. Hvis virksomheden har foretaget målingen, og først herefter fremsætter en anmodning om tilbagebetaling for tidligere perioder, er det ifølge L 81 vedtaget den 16. december 2005 stadig anmodningstidspunktet, der er afgørende for, hvor langt tilbage, der kan reguleres. Der kan også i den situation reguleres 3 år tilbage fra anmodningstidspunket.

►Et selskab fik, jf. SKM2008.872.LSR, mulighed for at anvende bestemmelsen i elektricitetslovens § 11, stk. 8, til at regulere elektricitets- og kuldioxidafgifterne for tidligere afgiftsperioder. Baggrunden for sagen var, at Skattecentret ved et kontrolbesøg havde konstateret, at der ikke var installeret målere i tilstrækkeligt omfang. Selskabet besluttede herefter at installere målere, således at det for fremtiden ville være muligt at opgøre skyldig elektricitetsafgift baseret på det faktiske forbrug, samt anvende disse månedsvist registrerede data for tidligere afgiftsperioder. Landsskatteretten tilsluttede sig selskabets formodning om, at bestemmelsen i elektricitetslovens § 11, stk. 8, kunne anvendes i et tilfælde som det foreliggende.◄