Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. juni 2009) --- |
SKM2009.477.VLR | Skønsmæssig fastsættelse - befordringsfradrag - overholdelse af frist (10. august 2009) |
|
Fradrag kan foretages for det faktiske antal befordringer, idet der også er mulighed for at foretage fradrag for flere daglige befordringer til og fra arbejdspladsen. Det bemærkes, at bundfradraget kun fratrækkes en gang pr. arbejdsdag, jf. Skat 1988.10.610 (TfS 1988, 563 LSR).
Ved vurderingen af, om flere daglige befordringer berettiger til fradrag, lægges der vægt på længden af intervallerne mellem arbejdsperioderne og på mulighederne for at indtage måltider på arbejdspladsen. Eksempelvis vil der normalt ikke kunne gives fradrag for befordring til bopælen i frokostpausen, hvis der er kantine eller lignende til rådighed på arbejdspladsen, jf. LSRM 1982,18 LSR.
I SKM2008.636.BR fastslog retten, at det ikke var sandsynliggjort, at skatteyderen havde foretaget flere daglige befordringer mellem fast arbejdssted og freelanceopgaver