Indledning Efter de almindelige regler skal fradragsretten for større kapitalindskud til pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger fordeles over en periode på 10 år, dog således at der hvert år er mulighed for at fradrage 46.000 kr. (2009-niveau) 44.500 kr. (2008-niveau) - det såkaldte opfyldningsfradrag. ►(For ratepensionsordninger og ophørende livrenter er fradragsfordelingsreglerne dog ophævet ved lov nr. 412 af 29. maj 2009 med virkning fra og med indkomståret 2010. Ved samme lov er der ligeledes med virkning fra og med indkomståret 2010 indført et årligt loft på 100.000 kr. over, hvor meget der kan indbetales til en rateforsikring, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente med fradragsret.)◄
Efter de almindelige regler ►har det endvidere hidtil ikke været muligt◄ at nyoprette en ratepensionsordning efter opnåelse af efterlønsalderen. ►Dette krav er ophævet fra og med 1. juli 2009 ved lov nr. 412 af 29. maj 2009.◄
Disse regler begrænser de tidligere selvstændiges interesse i at indskyde provenuet ved afståelsen af virksomheden på en pensionsordning.
I pensionsbeskatningslovens § 15 A er der derfor indsat et regelsæt, der medfører, at de pågældende regler ikke skal gælde for pensionsordninger oprettet af tidligere selvstændigt erhvervsdrivende. Der er således fuld fradragsret allerede i indbetalingsåret eller -årene for indbetalinger inden for en beløbsramme, og det muligt at oprette ratepensionsordninger, selv om man har opnået efterlønsalderen, og muligt at aftale, at sidste rate 25 år efter, at man har opnået efterlønsalderen. Loven har virkning for hel og delvis afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted i indkomståret 2001 eller senere indkomstår.
►(Det ovenfor nævnte loft på 100.000 kr. for indbetalinger på rateforsikringer m.v. vil tilsvarende ikke gælde for ordninger omfattet af § 15 A.)◄ |