Spørgsmål

1. Kan arbejdsgiveren selskabet A reducerer bruttolønnen vedrørende medarbejder M, som følge af anskaffelsen af en sikkerhedsvest til ca. 5.000 kr., uden at det får skattemæssig konsekvens for hverken lønmodtager eller arbejdsgiver.
2. Ændrer det svaret, hvis lønaftalen indeholder en betingelse om, at M´s kontante løn reduceres med restbeløbet, såfremt M fratræder sin stilling hos A indenfor betalingsperioden?

Svar

1. Ja, under forudsætning af, at betingelserne som nævnt i punkt 1-6 i nedenstående indstilling og begrundelse er opfyldt.
2. Ja, se nedenstående indstilling og begrundelse.                                             

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet driver et securityfirma med speciale i sikringstjeneste i varehuse, indkøbscentre og lignende.

Som et led i beskyttelsen af selskabets personale i en periode, hvor knivstikkerier i Danmark desværre slår nye rekorder, har selskabets ledelse i samråd med sine medarbejdere besluttet, at samtlige ansatte securityfolk skal udstyres med en vest, som skal beskytte dem imod bl.a. denne form for angrebsvåben.

Der indkøbes et antal beskyttelsesveste, som bliver individuelt tilpasset den enkelte medarbejder hvad angår højde, drøjde m.v. Vestene er således et personligt og individuelt tilpasset stykke arbejdsværktøj, som ikke umiddelbart kan overdrages til en ny medarbejder.

Personalet ønsker, at vesten tilhører den enkelte medarbejder, og kan følge dem videre i deres arbejdsliv, såfremt de på sigt måtte ønske at skifte arbejdsgiver.

Anskaffelsesprisen pr. vest andrager ca. kr. 5.000.

Der er således tale om en planlagt, men ej gennemført disposition.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Idet der er tale om et legitimt arbejdsredskab, som ikke umiddelbart kan benyttes i privat regi, og som holder sig under bagatelgrænsen for 2008 på kr. 5.400, mener vi, at der må være tale om et skattefrit personalegode. 

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er i praksis anerkendt, at en arbejdstager kan indgå en fremadrettet og ændret vederlagsaftale i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier med den virkning, at skatten beregnes på grundlag af den aftalte lavere kontante løn, og med tillæg af den eventuelle skatteværdi af det pågældende gode.

Den overordnede betragtning er, at skattemyndighederne kan anerkende en ny ændret vederlagsaftale i et bestående ansættelsesforhold, hvis myndighederne ville kunne anerkende den tilsvarende aftale i forbindelse med en nyansættelse eller i forbindelse med en udmøntning af en fremtidig vederlags-stigning.

Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne kan godkende ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren jr. Ligningsvejledningen, Almindelig del afsnit A.B.1.9.1:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden, og skal udgøre en periode på mindst 12 måneder
4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3 - dvs. med tilbagevirkende kraft.
5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Der har herudover i Skatterådets praksis været opstillet to støttekriterier.

Der skal således være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen. Begge kriterier kan ses som supplement til kravet om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko f.eks. ved at den ansatte kan udtræde af ordningen jf. blandt andet .

Efter praksis er det en betingelse, at nedgangen i den kontante løn skal ske i en periode på mindst 12 måneder jf. SKM2007.683.SR og SKM2006.657.SR.

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer ja til spørgsmålet under forudsætning af, at aftalen mellem parterne om ændret vederlagssammensætning opfylder ovenstående kriterier.

Spørgsmål 2

En aftale om, at medarbejderen ved fratræden indenfor betalingsperioden, skal indbetale restbeløbet, er efter SKATs opfattelse ensbetydende med, at arbejdsgiveren eliminerer sin økonomiske risiko ved at indgå i en aftale om ændret vederlagssammensætning.

Indsættes et sådan vilkår i aftalen vil reduktionen i medarbejderens månedlige løn derfor blive anset, som en afdragsvis betaling af sikkerhedsvesten.

En sådan betaling er i strid med kildeskattelovens § 46 stk. 3, idet et allerede erhvervet krav på kontantløn ikke kan konverteres til en naturalieydelse, og vilkårene i punkt 4 og 5 er derfor ikke opfyldte jf. SKM2006.632.SR.

SKAT indstiller derfor, at Skatterådet svarer ja til spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.