Bekendtgørelse nr. 158 af 6. december 1996 af DBO af 22. november 1995. Overenskomsten har virkning fra 1. januar 1997, jf. TfS 1996, 867.

Tillægsaftale af 9. september 1985 (udlevering af lovovertrædere og gensidig retshjælp i straffesager vedrørende fiskal kriminalitet).

Danmark og Tyskland har den 24. februar 2005 indgået ny aftale om gensidig administrativ bistand på skatteområdet, BKI nr. 11 af 29/4 2005 af aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Tyskland om gensidig administrativ bistand på skatteområdet.

Den normale selskabsskat er på 25 pct, der forhøjes til 26,375 pct. af et solidaritetstillæg på 5,5 pct. af selskabsskatten. Hertil kommer erhvervsskat, som fastsættes lokalt og varierer i størrelse. Skatteåret svarer til kalenderåret. Der er med hensyn til selskabsskatten carryback-regler for underskud, som med en beløbsbegrænsning på p.t. 511.500 EUR kan tilbageføres til modregning i det umiddelbart forudgående års skattepligtige overskud.

Indholdsfortegnelse:

Særlige bemærkninger - afvigelser fra OECD-modellen - praksis:

Artikel 1Generel hensigtserklæring om samarbejde for at undgå dobbeltbeskatning og for at sikre påligningen af skatter.

Artikel 2Regel om hvilke skatter og hvilke personer og dødsboer, der er omfattet af overenskomstens kapitler, samt i hvilke tilfælde arv og gave er omfattet af overenskomstens forskellige kapitler. Når det gælder skatter henvises til bilaget til overenskomsten jf. artikel 2, stk. 2.

Artikel 3Begge landes kontinentalsokkel er omfattet af overenskomsten.

Artikel 4I SKM2005.79.HR, som vedrører den dagældende art. 2, stk. 1, nr. 2, litra b, fandt Højesteret efter en samlet bedømmelse af skatteyderens tilknytning til Danmark og henholdsvis Tyskland og Storbritannien, at Danmark i 1994 var midtpunkt for hans livsinteresser, og han blev derfor anset for bosat eller hjemmehørende i Danmark i henhold til de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster, og beskatningsretten tilkom Danmark.

I SKM2004.257.HR, som vedrører den dagældende art. 2, stk. 1, nr. 2, litra b (1962-overenskomsten), fandt Højesteret efter en samlet bedømmelse af skatteyderens tilknytning til henholdsvis Danmark og Tyskland, at Danmark i perioden fra 1. marts 1986 til ultimo 1989 var midtpunkt for hans livsinteresser, og han blev derfor anset for hjemmehørende i Danmark i henhold til den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, og beskatningsretten tilkom Danmark.

Artikel 5De tyske skattemyndigheder har udtalt, at en server, der anvendes i forbindelse med elektronisk handel over Internettet, ikke udgør et fast driftssted. De tyske skattemyndigheder har i udtalelsen anført, at der alene er tale om et foreløbigt standpunkt, og myndighederne forbeholder sig således ret til senere at ændre standpunkt, hvis der i OECD-regi opnås enighed om et andet resultat, jf. Skat Udland 1999, 237.

I SKM2004.116.HR fandt  Højesteret ikke, at en virksomhed med udlejning af helikopter havde fast driftssted i Tyskland. Avancen ved salg af helikopteren skulle derfor beskattes i Danmark i henhold til den dagældende artikel 4, stk. 1, om fast driftssted.

Artikel 8Artiklen omfatter også indkomst, som et foretagende har erhvervet ved anvendelse eller udlejning af containere mv. til transport af varer i international trafik, hvis denne indkomst står i forbindelse med indkomst fra international trafik.

Artikel 9Artiklen afviger fra modellen, idet en korresponderende justering skal foretages, hvis den pågældende stat er enig og i det omfang, det er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning.

Artikel 10Kildestaten har beskatningsret til udbytte med 15 pct. Når et selskab ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, har kildestaten beskatningsret til udbyttet med 5 pct.

Hvis betingelserne i EU''s moder/datterselskabsdirektiv er opfyldt, har den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ingen beskatningsret til udbytte, der udloddes til moderselskabet. Se nærmere om disse betingelser under afsnit S.A.2.6.

Som følge af, at Tyskland ikke indrømmer udenlandske aktionærer skattegodtgørelse, skal danske aktionærer, der modtager udbytte fra tyske selskaber, ikke medregne skattegodtgørelsen. Ved indkomstopgørelsen medregnes udbyttet før fradrag af udbytteskat. Se også betænkning 1098, 1987, bilag 4, om den tyske udbyttebeskatning.

Med hensyn til definitionen af udbytte omfatter udtrykket i Tyskland også en stille deltagers indkomst, indkomst fra et Partiarisches Darlehen, Gewinnobligationen og lignende overskudsafhængig afkast så vel som udlodninger fra certifikater i investeringsforeninger.

Indkomst af rettigheder og fordringer med overskudsafhængigt afkast, herunder i Tyskland også en stille deltagers indkomst, indkomst fra et Partiarisches Darlehen eller Gewinnobligationen, beskattes i kildestaten, i henhold til lovgivningen der, hvis den er fradragsberettiget ved fastsættelsen af skyldnerens overskud. Kildeskatten må dog ikke overstige 25 pct. af bruttoindkomsten. Partiarisches Darlehen er et lån, som er afhængigt af overskud. Gewinnobligationen er obligationer, hvor afkastet beregnes i forhold til overskuddet.

Vedrørende tilbagesøgning af dansk udbytteskat, se afsnit D.D.2 artikel 10.

Artikel 11Bopælsstaten har beskatningsretten til renter.

Artikel 12Bopælsstaten har beskatningsretten til royalties.

Artikel 13Reglen om salg af fast ejendom er udvidet med en regel om, at det samme gælder ved afståelse af aktier i et selskab m.v., hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, eller af rettigheder hertil. Reglen gælder også afståelse af aktier i et selskab m.v., hvis datterselselskabs aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, eller af rettigheder hertil.

Der er indsat en regel om fraflytterbeskatning.

Artikel 15183-dages-reglen anvendes i forhold til kalenderåret. Ved anvendelsen af 183-dages-reglen medregnes samtlige opholdsdage i arbejdsstaten, jf. OECD-modellen, uanset der i artiklens stk. 2, litra a, er anvendt en anden formulering. Af SKM2001.26.LSR fremgår, at ved opgørelse af opholdsdage i Tyskland, jf. artiklens stk. 2, skulle medregnes både arbejdsdage og fridage. Opholdene i Tyskland oversteg hermed 183 dage, og Tyskland havde derfor beskatningsretten til arbejdsindkomst optjent i Tyskland. Lempelsesmetoden i den dansk-tyske overenskomst er ændret med virkning fra indkomståret 2000, hvorefter der kun kan ske lempelse efter eksemptionsmetoden i det omfang, den pågældende skatteyder er underkastet reglerne om social sikring i Tyskland. Se nærmere herom under artikel 24. Der er indsat en regel om arbejdsudleje. I disse tilfælde skal de kompetente myndigheder indgå de nødvendige aftaler både for at undgå dobbeltbeskatning og sikre beskatning, jf. også artikel 43.

Der er en SAS-regel i artiklens stk. 3.

Om halv lempelse ifølge LL § 33 A, stk. 3 i de tilfælde, hvor den ansatte uanset periodeangivelsen i ansættelseskontrakten kun opholder sig i Tyskland i 183 dage eller derunder, se afsnit D.C.2.7.

Artikel 16Artiklen indeholder en regel om, at ledelsen af et selskab beskattes på samme måde som bestyrelsen. Både i TfS 1997, 312 og TfS 1997, 526 har der været spørgsmål om fortolkningen af denne regel. Det er den øverste ansvarlige ledelse af selskabet, efter reglerne i erhvervslovgivningen i det land, hvor selskabet er hjemmehørende, der er omfattet, TfS 1998, 4. I TfS 1997, 526 var der tale om en prokurist, som på grundlag af ansættelseskontrakten m.v. ikke blev anset for omfattet af reglen.

Artikel 17Reglerne om kildestatsbeskatning gælder ikke i tilfælde, hvor besøget i væsentligt omfang direkte eller indirekte er støttet af offentlige midler fra bopælsstaten.

Artikel 18Sociale ydelser såsom folke- og invalidepension mv. er omfattet af denne bestemmelse, og skal beskattes i kildestaten. Vestre Landsret udtaler i SKM2002.91VLR, at folkepension er en social pension, der er omfattet af den begrænsede skattepligt til Danmark, og at artikel 18, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland efter sin ordlyd og efter bemærkningerne til lovforslaget vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomsten vedrører private pensioner og ikke sociale pensioner. Landsretten udtaler videre, at sociale pensioner, som udbetales af Danmark til en person, som er bosat i Tyskland, ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 2, skal beskattes i Danmark, og at sagsøgeren derfor skulle beskattes i Danmark af den udbetalte folkepension. I SKM2003.90.HR har Højesteret stadfæstet landsrettens dom. Reglen omfatter også udbetalinger fra ATP, Bundesversicherungsanstalt für Angestellte og Rentenversicherung für Seeleute. Se i øvrigt Skat Udland 1995, 10 hvor de gamle og nye regler sammenlignes i et svar til Folketingets Skatteudvalg.

Artiklen omfatter ligeledes de særlige pensioner mv., der udbetales som godtgørelse for en skade, der er opstået som følge af krigshandlinger eller politisk forfølgelse jf. stk. 3, hvorefter kildelandet har beskatningsretten. For så vidt angår private pensioner, er der i stk. 4 en beskatningsret for kildelandet, i de tilfælde, hvor en person var hjemmehørende i denne stat og er blevet hjemmehørende i den anden stat. Reglen om kildestatsbeskatning af private pensioner for fraflyttede personer gælder dog ikke for personer, som allerede inden den nye overenskomsts ikrafttræden (dvs. den 25. december 1996) er blevet hjemmehørende i den anden stat end den, hvorfra pensionen udbetales.

Danmark skal give eksemptionslempelse for så vidt angår ydelser, der betales fra Tyskland til personer bosiddende i Danmark, når der er tale om ydelser, der falder ind under art. 18, stk. 2, i den dansk-tyske DBO, dvs. ydelser i henhold til tysk sociallovgivning. Dette gælder uanset, at visse af disse ydelser ikke beskattes i Tyskland, men i stedet udbetales med et nettobeløb, TfS 1998, 307.

Ifølge lov nr. 492 af 12. juni 1996 skal reglen ved den skattemæssige behandling her i landet ikke omfatte fysiske personer, der er hjemmehørende i Tyskland og blev hjemmehørende dér senest den 31. december 1996.

Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst nedsættes for en person, som er hjemmehørende i Tyskland, og som modtager pension i forbindelse med tidligere personligt arbejde for det danske mindretal i Sydslesvig. Nedsættelsen udgør 50 pct. af den modtagne pension, hvis den skattepligtige var hjemmehørende i Tyskland og arbejdede for mindretallets institutioner i Sydslesvig i hele den periode, hvori den pågældende optjente ret til pensionen. Såfremt den skattepligtige kun var hjemmehørende i Tyskland og arbejdede for mindretallets institutioner i Sydslesvig en del af den periode, hvori den pågældende optjente ret til pensionen, reduceres nedsættelsen efter forholdet mellem det antal år, hvori den pågældende var hjemmehørende i Tyskland og arbejdede for mindretallets institutioner i Sydslesvig, og det antal år, hvori den pågældende optjente ret til pensionen. Hvis en person hjemmehørende i Tyskland modtager pension i forbindelse med en anden persons tidligere arbejde for mindretallets institutioner, er nedsættelsen afhængig af den periode, hvor den person, der optjente retten til pensionen, var hjemmehørende i Tyskland og arbejdede for mindretallets instiutioner i Sydslesvig. Nedsættelsen kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst  og den personlige indkomst bliver negativ.

Ifølge SKM2006.1.SKAT er de danske og tyske kompetente myndigheder enige om, at visse tyske, tvungne pensionsordninger, hvortil der indbetales bidrag af selvstændige læger, apotekere, advokater, arkitekter m.fl., som derfor er fritaget for at betale obligatoriske sociale pensionsbidrag, skal anses som sociale pensioner. Udbetalinger fra disse ordninger skal anses for omfattet af artikel 18, stk. 2, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, således at Tyskland har beskatningsretten til udbetalingerne. Til aftalen knytter sig en liste over de omfattede pensionsordninger. Andre pensionsordninger kan først anses for omfattet, når de tyske skattemyndigheder har meddelt de danske skattemyndigheder, at der er tale om en pensionsordning, som kan sidestilles med de ordninger, der optræder på listen. 

Se SKM2006.462.LSR, der indrømmede exemptionslempelse jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 24, stk. 2, litra f, vedrørende pensionsudbetalinger fra Baden-Württembergische Versorgungsanstalt für Ärtze, Zahnärtze und Tierärtze.

Artikel 19Der er en subsidiær beskatningsret for bopælslandet, hvis vederlaget ikke kan beskattes i kildestaten efter denne stats lovgivning. Dette gælder dog kun, hvis modtageren af vederlaget ikke er statsborger i kildestaten.

I stk. 4 er der en særregel for vederlag og pension udbetalt af P&T, DSB og Nationalbanken i Danmark og for vederlag og pension udbetalt af en række tilsvarende institutioner i Tyskland.

Der er også en særregel om Det danske Kulturinstitut i Tyskland og det tyske Goethe Institut i Danmark og andre tilsvarende institutioner, som de to landes kompetente myndigheder bliver enige om.

Derudover er der en særregel om vederlag, der udbetales som udligningsbeløb fra offentlige midler i den ene stat til lærerpersonale, som er midlertidigt ansat i den anden stat.

Hvis kildestaten ikke kan beskatte disse beløb, skal artikel 15 anvendes.

Artikel 20Beskatningsretten til SU, der udbetales fra Danmark til personer med bopæl i Tyskland, og som alene pendler til et uddannelsessted i Danmark, tilkommer Tyskland, jf. TfS 1996, 800.

Artikel 23Artiklen indeholder en række særregler om virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter.

Artikel 24Dobbeltbeskatning ophæves i Danmark, som hovedregel efter creditmetoden. Se også TfS 1996, 464.

Dog anvendes metoden exemption med progressionsforbehold (ny-metode) i de tilfælde, hvor en indkomst efter overenskomsten kun kan beskattes i Tyskland, samt i visse tilfælde, hvor et dansk moderselskab modtager udbytte fra et tysk datterselskab. Endelig anvendes metoden vedrørende lønindtægt, som kan beskattes i Tyskland, og hvor lønmodtageren samtidig er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland, jf. artikel 24, stk. 2, litra f og g som ændret ved lov nr. 861 af 30. november 1999, om ændring af princip for beregningen af lempelse for udenlandsk skat af lønindkomst. De nye regler har virkning fra 1. januar 2000. Lovændringen indeholder en overgangsregel for ansættelsesforhold indgået den 25. november 1999 eller tidligere. For sådanne ansættelsesforhold opretholdes de gældende regler, dvs. lempelse efter eksemptionsprincippet, endnu et år. De nye regler finder anvendelse for sådanne ansættelsesforhold fra den 1. januar 2001. Selve lovændringen er beskrevet i afsnit D.E. Norden, artikel 25.

En skatteyder, der var bosat i Danmark og arbejdede i Tyskland kunne fra den 1. januar 2001 kun få creditlempelse for tysk skat af lønindkomsten, idet hun i henhold til aftale efter artikel 17 i EØF-forordning 1408/71 fortsat var omfattet af dansk lovgivning om social sikring og dermed ikke betalte sociale bidrag i Tyskland, jf. Vestre Landsrets dom af 18. januar 2007 (SKM2007.75.VLR).

Se SKM2002.221.TSS hvor Told- og Skattestyrelsen meddeler, at når en person bosat i Danmark har lønmodtagerarbejde i et nordisk land eller i Tyskland, og samtidig arbejder som selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, er han i henhold til EF-forordning 1408/71 socialt sikret både i det nordiske land/Tyskland og i Danmark. En sådan dobbelt social sikring er ikke til hinder for eksemptionslempelse af lønindkomsten fra udlandet.

Ifølge artikel 24, stk. 2, litra f og g, kan indtægt fra personligt arbejde i tjenesteforhold lempes efter eksemptionsprincippet, men kun i de tilfælde, hvor der overfor de kompetente myndigheder i Danmark forelægges dokumentbevis for, at der er taget skridt til betaling af tysk skat af den pågældende indkomst. En kommunal skatteforvaltning spurgte Told- og Skattestyrelsen om, hvorvidt det pågældende dokumentationskrav var opfyldt i følgende to situationer: Eks. 1: En til Danmark fuld skattepligtig skatteyder har arbejdet og opholdt sig Tyskland i mere end 183 dage i indkomståret 1997. Arbejdsgiveren er dansk, og der er trukket forskudsvis AM-bidrag og A-skat. Skatteyderen opfylder ikke betingelserne i ligningslovens § 33 A. Skatteyderen har ikke betalt tysk forskudsskat eller i øvrigt taget skridt til at indbetale tysk skat. Han selvangiver den tyske lønindtægt på sin danske selvangivelse for udenlandsk indkomst (blanket 4.012). Eks. 2: Samme eksempel som nr. 1, men skatteyderen oplyser nu, at han har indgivet tysk selvangivelse, og at den heraf følgende tyske skat sandsynligvis vil blive opkrævet i september 1999.

Efter at have forelagt spørgsmålene for Skatteministeriets departement svarede Told- og Skattestyrelsen således: Ifølge artikel 24, stk. 2, litra g, skal der som anført foreligge dokumentbevis for, at der er taget skridt til betaling af tysk skat. Det forhold, at der som nævnt i eks. 1 selvangives udenlandsk indkomst her i landet, og at de danske skattemyndigheder på baggrund heraf uopfordret underretter de tyske skattemyndigheder, opfylder efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse ikke den i artikel 24, stk. 2, litra g, stillede betingelse om, at der herved er taget skridt til betaling af tysk skat af den pågældende indkomst. Resultatet er derfor, at der alene skal indrømmes creditlempelse med kr. 0 som betalt tysk skat.    Heller ikke i den i eks. 2 optegnede situation er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at skatteyderen ved - dokumenterbart - at have indsendt selvangivelse til de tyske skattemyndigheder, har truffet sådanne sædvanlige foranstaltninger til at betale tysk skat, at denne situation er dækket af betingelsen i artikel 24, stk. 2, litra g. Resultatet bliver derfor, at der indrømmes en creditlempelse på kr. 0, og der vil først kunne lempes efter eksemptionsreglen, når skatteyderen senere kan fremvise en opkrævning på den tyske skat, TfS 1998, 299.  Se også KSL § 62D og afsnit D.C, som bl.a. vedrører Tyskland.

Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgifter til arbejdsløshedsforsikring og efterlønsordning ikke reducerer den udenlandske indkomst, jf. TfS 1995, 752 (LSR). Se også TfS 1993, 106.

Gewerbesteuer kan ikke sidestilles med i de i LL § 14, stk. 1, nævnte skatter af næring eller med driftsomkostninger efter SL § 6 a, men må anses for en indkomstskat, der ikke kan fradrages, skd.medd. nr. 28, s. 75.

Af SKM2004.165.TSS fremgår, at Tyskland tidligere i en konkret sag har meddelt, at man var enig med Danmark i, at bopælslandet Danmark var berettiget til at medregne en i Tyskland optjent indkomst i beregningsgrundlaget for den danske skat, men at Tyskland ikke tilsvarende kunne medregne den danske indkomst i beregningsgrundlaget ved beregningen af skatten af den tyske indkomst. Tyskland har nu forladt denne opfattelse og begrunder ændringen i opfattelsen med en ændring i interne tyske skatteregler. Told- og Skattestyrelsen er enig med Tyskland i, at der ikke er noget i den tidligere gældende dobbeltbeskatningsoverenskomsts progressionsforbehold i artikel 19 og for så vidt heller ikke i den nugældende overenskomsts artikel 24, stk. 2, litra f, der hindrer Tyskland i som kildestat at anvende et progressionsprincip herunder at medregne den indtjente indkomst i bopælslandet i beregningsgrundlaget for skatten af kildestatsindkomsten.

Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst nedsættes for en person, som er hjemmehørende i Tyskland, og som modtager pension i forbindelse med tidligere personligt arbejde for det danske mindretal i Sydslesvig. Nedsættelsen udgør 50 pct. af den modtagne pension, hvis den skattepligtige var hjemmehørende i Tyskland og arbejdede for mindretallets institutioner i Sydslesvig i hele den periode, hvori den pågældende optjente ret til pensionen. Såfremt den skattepligtige kun var hjemmehørende i Tyskland og arbejdede for mindretallets institutioner i Sydslesvig en del af den periode, hvori den pågældende optjente ret til pensionen, reduceres nedsættelsen efter forholdet mellem det antal år, hvori den pågældende var hjemmehørende i Tyskland og arbejdede for mindretallets institutioner i Sydslesvig, og det antal år, hvori den pågældende optjente ret til pensionen. Hvis en person hjemmehørende i Tyskland modtager pension i forbindelse med en anden persons tidligere arbejde for mindretallets institutioner, er nedsættelsen afhængig af den periode, hvor den person, der optjente retten til pensionen, var hjemmehørende i Tyskland og arbejdede for mindretallets instiutioner i Sydslesvig. Nedsættelsen kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst  og den personlige indkomst bliver negativ.

Artikel 26Både Danmark og Tyskland anvender creditmetoden til lempelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 27Artiklen indeholder en undtagelsesregel til artikel 4, således at især udstationerede personer, kan forblive omfattet af afgiftspligten i det land, hvor de er statsborgere og fuldt skattepligtige, i en periode efter de er flyttet til det andet land.

Artikel 29De kompetente myndigheder skal yde hinanden bistand i nærmere bestemt omfang. Danmark og Tyskland har den 24. februar 2005 indgået ny aftale om gensidig administrativ bistand på skatteområdet, BKI nr. 11 af 29/4 2005 af aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Tyskland om gensidig administrativ bistand på skatteområdet. Aftalen indeholder bestemmelser om bistand til udveksling af oplysninger i alle former, simultane revisioner og tilstedeværelse af udenlandske embedsmænd ved skatteundersøgelser. Der er udarbejdet et særligt tillæg om simultane revisioner.

Artikel 30Den kompetente myndighed i den ene stat skal efter anmodning fra den kompetente myndighed i den anden stat yde alle oplysninger, som er nødvendige for denne stat til påligning, opkrævning, inddrivelse og tvangsinddrivelse af skat eller for anvendelsen af overenskomsten.

Artikel 31Den kompetente myndighed skal uden forudgående anmodning videregive oplysninger i en række nærmere angivne tilfælde, herunder når der er grund til at antage, at der kan ske tab af skatteprovenu i den anden stat.

Artikel 32Der skal ske underretning, hvis de modtagne oplysninger forekommer at være i modstrid med oplysninger, som den kompetente myndighed er i besiddelse af.

Artikel 33Reglen forpligter de to stater til inddrivelse af skattekrav.

Inddrivelse i 1998 af tysk skattekrav vedrørende skat for 1990 i medfør af artikel 33 blev ikke forhindret af artikel 34, da den 5-årige forældelse efter 1908-loven skulle beregnes fra forfaldstidspunktet efter tyske regler, hvilket var den 7. oktober 1996, jf. TfS 1999, 807 (LR) og Skat Udland 1999, 245.

SKM2005.117.HR:Af de grunde, der om forældelse var anført af fogedretten og tiltrådt af Østre Landsret, tiltrådte Højesteret, at det rejste tyske skattekrav ikke var forældet efter dansk eller tysk ret.

Højesteret anførte videre, at et endeligt eksigibelt krav i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 33, skal inddrives, som om det var den anmodede stats eget krav, alene med forbehold af artikel 33, stk. 5 og artikel 34. (forældelse), medmindre inddrivelse vil være i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 37.

Da der ikke forelå sådanne omstændigheder, at inddrivelsen ville være i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 37, stadfæstede Højesteret Østre Landsrets kendelse, og det foretagne udlæg blev derfor opretholdt.

Højesteret afviste under henvisning til dette at tage de øvrige indsigelser fremsat af kærende under påkendelse. Kærendes indsigelser var bl.a. at det tyske skattekrav ikke var tilstrækkeligt sikkert til, at der kunne foretages udlæg, idet det var usikkert om Tyskland i de pågældende indkomstår havde beskatningsretten til kærendes indkomst, at det rejste krav ikke var korrekt opgjort, og at de tyske skattemyndigheder havde udvist retsfortabende passivitet.

Artikel 34Bestemmelsen regulerer lovvalget i forældelsesspørgsmål.

Den stat, der skal foretage inddrivelsen, er ikke pligtig til at inddrive kravet, hvis det ikke kan inddrives i henhold til dens egen lovgivning, se i øvrigt artikel 33.

Se SKM2005.117.HR, refereret under Artikel 33 samt SKM2006.218.ØLR.

Artikel 35Reglen forpligter de to stater til at yde bistand med forkyndelse af dokumenter.

Artikel 36Det er her nærmere angivet, hvilke oplysninger, der skal medsendes i forbindelse med en anmodning om bistand, samt regler om underretning om resultatet.

Artikel 37 Artiklen fastlægger nærmere regler om begrænsninger i pligten til at yde bistand.

Se SKM2005.117.HR, refereret under Artikel 33.

Artikel 38De modtagne oplysninger er undergivet tavshedspligt efter reglerne i den modtagende stat eller efter reglerne i den meddelende stat, hvis disse regler er mere restriktive. Oplysningerne må meddeles til personer eller myndigheder beskæftiget med forskellige nærmere nævnte opgaver vedrørende skat.

Artikel 39Bestemmelsen fastslår, at indsigelser som hovedregel skal behandles af den stat, der har truffet foranstaltninger i henhold til overenskomsten.

Artikel 40Sædvanlige omkostninger ved at yde bistand dækkes af det land, der yder bistand. Ekstraordinære omkostninger dækkes af det land, der anmoder om bistanden.

Artikel 41Statsløse personer er ikke omfattet af artiklen.

Artikel 42Reglen giver mulighed for forhandlinger mellem de kompetente myndigheder om tvivlsspørgsmål m.v.

Artikel 43Artiklen er udvidet med en regel om tilfælde, hvor de kompetente myndigheder kan rådføre sig med hinanden med henblik på så vidt muligt at opnå enighed.

Artikel 44De to landes kompetente myndigheder kan kommunikere direkte med hinanden, og de kan anmode et uafhængigt organ om at afgive en ekspertudtalelse om en konkret sag. Derudover kan der blive tale om anvendelse af et voldgiftsudvalg ifølge EU´s voldgiftskonvention (Konvention af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud - 90/436/EØF).

Artikel 45Artiklen handler om et muligt skift fra eksemptionsmetoden til creditmetoden, dels for konkrete sager, dels generelt for bestemte indkomsttyper.

Artikel 46Artiklen vedrører tilbagebetaling af kildeskat efter anmodning vedrørende især udbytter, renter og royalties. Tidsfristen for anmodning om tilbagebetaling af kildeskat er 4 år efter udløbet af det kalenderår, hvor den pågældende indkomst blev udbetalt. Anmodning om tilbagebetaling skal rettes til den stat, der har tilbageholdt kildeskatten. Denne stat kan forlange en bekræftelse vedrørende fuld skattepligt fra den anden stat.

Artikel 47Artiklen indeholder en subsidiær beskatningsret for udsenderstaten, når modtagerstaten ikke kan beskatte på grund af folkeretten eller særlige aftaler. Derudover er der en særlig regel om, hvor de pågældende person skal anses for hjemmehørende.