AL § 14 afgrænser de bygninger, hvorpå der kan afskrives. Der er tale om en negativ afgrænsning, idet der ifølge AL § 14, stk. 1, kan foretages skattemæssig afskrivning på alle erhvervsmæssigt benyttede bygninger, der ikke anvendes til de formål, der opregnes i AL § 14, stk. 2. Det er uden betydning for retten til at afskrive, om det er ejeren selv eller en lejer, der anvender bygningen til et afskrivningsberettiget formål, jf. SKM2002.3.ØLR og SKM2002.4.DEP.

►Det fremgår således hverken af lovteksten eller forarbejderne til AL § 14, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet "bygning". Ved afgrænsningen af begrebet må der derfor tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse heraf. Det må dog antages, at begrebet "bygning" udover egentlige bygninger også omfatter bygningsværker, jf. således Vestre Landsrets dom af 4. juni 2009 (ikke offentliggjort ved redaktionens slutning). I forbindelse med afgrænsning af begrebet "bygning" henvises der i dommen til Vurderingsvejledningens afsnit A.4.2, hvorefter alene "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele". I den nævnte dom blev det afvist at anse et golfbaneanlæg for en bygning i afskrivningslovens forstand.◄  

Husbåde anses for skibe i afskrivningslovens forstand og afskrives som sådan, jf. SKM2003.418.LR.

I SKM2007.876.VLR fandtes det ikke godtgjort, at nogle bygninger, der tilhørte en møbelfabrik, der var delvist nedbrændt august 2000, var blevet anvendt erhvervsmæssigt i 2001 og 2002. Der kunne derfor ikke afskrives på de pågældende bygninger.