En forening er akkumulerende og skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1. nr. 5a såfremt foreningen ikke har foretaget en udlodning omfattet af LL § 16 C, eller er omfattet af reglerne om investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2 enten fordi der er tale om et moderselskab eller en investeringsforening, der beherskes af et andet selskab. Såfremt foreningen er skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, undergives foreningen aktieselskabsbeskatning. Bestemmelsen omfatter andre end de rene investeringsforeninger, således at bestemmelsen finder anvendelse, selv om foreningen tillige har biformål udover investeringsvirksomhed.

►Det bemærkes, at ABL § 19, stk. 2, blev ændret ved lov nr. 98 af af 10. februar 2009. Ændringen har virkning fra den 12. februar 2009. ◄

►ABL § 19, stk. 2, er desuden ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010. Loven har ikke virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009.◄