Hvad SKAT ved
SKAT har modtaget oplysninger om dine renteindtægter af indestående beløb i danske pengeinstitutter m.fl., herunder renter af selvpensioneringskonti oprettet 2. juni 1998 eller senere, renteindtægter af obligationer og renteindtægter af pantebreve i depot.
Vi har også modtaget oplysninger om minimumsudlodning fra udloddende rene obligationsinvesterende investeringsforeninger, hvori der ikke er indeholdt udbytteskat, og oplysninger om renteindtægter i forbindelse med køb og salg af obligationer.
Det samlede beløb står i rubrik 31.
Udlodningsandele (fx aktier og obligationer) fra minimumsudloddende blandet investerende investeringsforeninger, fra investeringsforeningsselskaber/investeringsselskaber og fra minimumsudloddende aktieinvesterende investeringsforeninger, der er kapitalindkomst, kan du se under rubrik 34. Udlodningsandele (fx aktier og obligationer) fra en minmumsudloddende blandet investerende investeringsforening, og fra en minimumsudloddende aktieinvesterende investeringsforening, der er aktieindkomst, kan du se under rubrik 61. Se også afsnittet Aktieindkomst.
Hvis renteindtægter, indeståender og udlodninger vedrører to ejere, har vi fået oplysninger om det.
Hvad du selv skal oplyse
Når du får din årsopgørelse eller servicemeddelelse, kan du sammenligne oplysningerne herfra med dem, der er indberettet om dig til SKAT af dit pengeinstitut m.fl. Du kan finde oplysningerne i Skattemappen på TastSelv under Personlige oplysninger.
Mener du, at en eller flere af oplysningerne om dine renteindtægter mv. er forkerte, eller hvis der mangler renteindtægter mv., bør du undersøge beløbene ved udbetaler/indberetter. Er beløbene ikke korrekte, skal du indtaste de rigtige beløb via TastSelv eller skrive dem på oplysningskortet og sende det til SKAT.
Hvis du har konti, eller modtager udlodningsandele, der også tilhører andre end dig selv, skal du lægge din andel af renteindtægterne og udlodningsandelene til det oplyste beløb og skrive det samlede beløb i rubrik 31.
Har du foretaget indskud i en dansk kontoførende investeringsforening, skal du skrive den udlodningsandel, der er kapitalindkomst i rubrik 39.
Hvis du ejer et pantebrev, der kun har været i depot en del af året, skal du selv skrive oplysningen om dine samlede renteindtægter heraf i rubrik 38.
Læs mere om: