Se her, hvornår du skal udfylde en udlandsselvangivelse
Du skal udfylde Selvangivelse for udenlandsk indkomst, hvis du er fuldt skattepligtig her i landet og har indkomst fra udlandet. På selvangivelsen for udenlandsk indkomst skal du også skrive, hvis du har formue i udlandet. Har du indkomst fra eller formue i flere lande, skal du udfylde en selvangivelse for hvert land. Det gælder også, hvis du har flere typer af indkomst fra samme land, som er beskattet med forskellig skattesats. Indkomsten og formuen skal du opgøre efter danske regler.
Vær opmærksom på, at du på selvangivelsen skal skrive bruttobeløb (det vil sige før betalt skat i udlandet). Den skat, du har betalt i udlandet, skal du skrive i rubrikkerne for betalt skat i udlandet. Husk at vedlægge dokumentation for den skat, du har betalt.
Du behøver ikke udfylde en selvangivelse for udenlandsk indkomst, hvis du ikke har anden udenlandsk indkomst end udbytte af udenlandske børsnoterede aktier i dansk depot. Udbyttet herfra skal du skrive i rubrik 63. Det gælder dog ikke udbytte/udlodning fra udenlandske investeringsforeningsbeviser, eller beviser/aktier i et investeringsselskab, selvom de er dansk depotført. Disse skal du indberette på selvangivelsen for udenlandsk indkomst.
Find ud af hvilken selvangivelse og hvilke bilag du skal bruge
Der er to typer udlandsselvangivelser:
Desuden er der et specielt bilag til ejerbolig i udlandet: blanketten Ejendomsværdiskat vedrørende udenlandske ejendomme (blanket 04.053).
Der er også blanketten Kontrollerede transaktioner - et bilag til selvangivelsen (blanket 05.021).
Her får du selvangivelserne
Udlandsselvangivelserne har du fået sammen med den udvidede selvangivelse, hvis du har forskudsregistreret den udenlandske indkomst for 2008, eller hvis du ejer fast ejendom i udlandet. Har du ikke fået udlandsselvangivelserne, kan du benytte linkene ovenfor, kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 eller få dem i kommunens borgerservice.
Skatten, hvis du flytter til udlandet
Hvis du er flyttet til udlandet i 2008 kan det være, at din skattepligt til Danmark ophører eller dit skattemæssige hjemsted flytter til udlandet.
Flytter du til udlandet, skal du udfylde blanketten Erklæring om bopælsforhold ved fraflytning (blanket 04. 029).
Vær opmærksom på, at din skattepligt til Danmark ikke ophører blot fordi du framelder dig i folkeregistret.
Du kan læse mere i pjecen Skatten - når du flytter til udlandet.
Bemærk, der gælder særlige regler for diplomater, ansatte ved stat, regioner og kommuner samt for ansatte af og ved EU og for søfolk.