Pendlere over Storebælt og Øresund
Er du pendler og kører i bil over Storebæltsbroen til arbejde, kan du få et fradrag på 90 kroner hver vej ud over dit almindelige befordringsfradrag. Bruger du kollektiv trafik, får du ud over kilometerfradraget et fradrag på 15 kroner hver vej.
Kører du i bil eller motorcykel over Øresund, får du et fradrag på 50 kr. hver vej ud over dit almindelige befordringsfradrag. Bruger du kollektiv trafik, får du ud over kilometerfradraget et fradrag på otte kroner hver vej.
Du skal kunne dokumentere udgiften til passage af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. For bilisters vedkommende er der således kun tale om ét fradrag, uanset hvor mange der er i bilen. Hvis I er flere, der ønsker at dele udgifterne og fradraget, kan det fx ske ved, at afgiften betales skiftevis af de pågældende. Modtager føreren af bilen i stedet penge fra medkørerne, er føreren ikke skattepligtig af beløbet, og de medkørende har ikke fradrag for udgiften.