Søfolk omfattet af DIS-færgefart i begrænset område
Er du ansat på et passagerskib eller en anden type skib, er du omfattet af DIS-ordningen og kan få befordringsfradrag på lige fod med andre lønmodtagere. Du skal trække befordringsudgifter, der knytter sig til landindkomsten, fra i rubrik 51.
Befordringsfradrag, der knytter sig til søindkomsten, skal fragå i søindkomsten ved beregning af lempelse. Du skal derfor fratrække den del af befordringsudgifterne, der vedrører søindkomsten, i rubrik 54.
Hvis fradragene vedrører både land- og søindkomst, skal du foretage en forholdsmæssig fordeling. Den del af fradraget, der knytter sig til landindkomsten, skal du skrive i rubrik 51, mens du skal skrive den del, der knytter sig til søindkomsten, i rubrik 54.