Hvad SKAT ved
SKAT har oplysninger om udbytte fra udenlandske børsnoterede aktier, du har i dansk depot. Beløbet er taget med på årsopgørelsen før indeholdelse af udenlandsk udbytteskat. Beløbet står i rubrik 63.
Hvad du selv skal oplyse
Er oplysningerne forkerte, skal du udfylde og indsende skemaet
Specifikation af udbytte af børsnoterede udenlandske aktier i dansk depot (blanket nr. 04.054) og sende det til
dit skattecenter.
Du skal bruge Selvangivelsen for udenlandsk indkomst, hvis du har modtaget udbytte eller udlodning fra eller har beholdning af:
- udenlandske børsnoterede aktier, der ikke er i dansk depot
- unoterede udenlandske aktier
- udenlandske aktier/beviser i investeringsforening-/selskab/fond
- udenlandske aktier/beviser i investeringsforening, der har valgt at følge de danske regler for minimumsudloddende investeringsforening
- fortjeneste på udenlandske aktier mv., hvor kildelandet helt eller delvist har beskatningsretten
- kontoførende dansk investeringsforening med udlodningsandele, der stammer fra udenlandske aktier mv.
Du kan finde oplysningerne i Skattemappen i TastSelv under Personlige skatteoplysninger.