Som bidragsforpligtelser medregnes ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag.

Landskatteretten har i SKM2006.558.LSR fastslået, at det ikke efter § 17 (nu § 18) er en betingelse for medregning af udgiften, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidragsforpligtigelser. Skattecentret foretog i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag en betalingsevnevurdering af skyldner. Denne vurdering blev foretaget på grundlag af reglerne i bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (Inddrivelsesbekendtgørelsen). Skyldner var bidragspligtig til 3 børn med normalbidraget.  Da skyldner ikke betalte sine løbende børnebidrag, og ikke havde fremsat ønske om, at påbegynde på dette, medtog skattecentret ikke forpligtelsen til at betale børnebidrag i betalingsevneberegningen.

Landsskatteretten udtalte i SKM2006.558.LSR, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, 4. pkt., jf. § 17, (nu § 13, stk. 1, 4. pkt, jf. § 18) skal bidragsforpligtelser fradrages i den månedlige nettoindkomst. Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, (nu § 18, stk. 1) medregnes som bidragsforpligtelse skyldners og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Det er ikke efter § 17, (nu § 18) en betingelse, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Formuleringen af bekendtgørelsen § 12, stk. 2, (nu § 13, stk. 2) hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkelig belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales. Skyldners løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med dette beløb og således at afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne. Landsskatterettens afgørelse er ikke indbragt for domstolene og er derfor endelig.

Det fremgår af SKM2007.265.SKAT, at som følge af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2 (nu § 13, stk. 2) . Det er ikke en betingelse for fradrag at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. I forbindelse med beregning af en skyldners betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdbidrag således fratrækkes jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2 (nu § 13, stk. 2), uanset at der ikke sker betaling af de løbende bidrag.

SKM2007.265.SKAT indeholder nærmere retningslinjer for genoptagelse af beregningen af skyldners betalingsevne som følge af afgørelsen i SKM2006.558.LSR.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2, kan den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse ("børneforsørgelsesloven").

►Landsskatteretten udtalte i SKM2009.613.LSR, at "Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 13, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning."◄

►Ifølge § 49 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, træffes der i forbindelse med separation eller skilsmisse bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold.◄

►Der fremgår af § 50, stk. 1, at hvis ægtefællerne ikke selv indgår aftale herom, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, mens Statsforvaltningen fastsætter bidragets størrelse. Af § 50, stk. 2, fremgår det, hvilket hensyn der indgår ved afgørelser efter stk. 1. Justitsministeriet har endvidere ved vejledning nr. 9857 af 11. december 2008 fastsat retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009.◄

►Der er indgået en bindende aftale om bidragspligt mellem klageren og hans fraseparerede ægtefælle, som er optaget som vilkår for separationen.◄

►Aftalen om, at klageren skal betale ægtefællebidrag, er indgået på et tidspunkt, hvor klageren havde ikke ubetydelige restancer til det offentlige. Under disse omstændigheder må det påhvile klageren at godtgøre, både at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, og at et eventuelt bidrag ville være blevet fastsat til de nu aftalte 5.000 kr. pr. måned.◄

►Det har klageren ikke godtgjort.◄

Ved opgørelsen af klagerens betalingsevne skal der derfor ikke foretages fradrag for det aftalte ægtefællebidrag."