RPL § 508, 2. pkt., fastslår, at udlæg kan foretages, selv om et aktiv i forvejen er behæftet.

For løsøres vedkommende kan sådanne hæftelser bestå af

• andre udlæg
• ejendomsforbehold ifølge kontrakt
• løsørepantsætning ifølge løsørepantebrev
• håndpantsætning ifølge håndpantsætningserklæring (herunder håndpant i løsøreejerpantebrev).

For at sådanne foranstående hæftelser skal respekteres, skal en række formelle regler for de enkelte hæftelser være iagttaget.

For så vidt angår ejendomsforbehold ifølge kontrakt skal der allerede ved overgivelsen af løsøret til køber være truffet aftale om ejendomsforbeholdet. Aftale herom kan ikke indgås senere, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om kreditaftaler.

Det samlede beløb, der skal betales, skal overstige 2.000 kr., og der skal være præsteret den nødvendige udbetaling på mindst 20 % af kontantprisen, jf. § 34, stk. 1, nr. 2 og 4, i lov om kreditaftaler. Dog er der ved erhvervskøb ikke krav om udbetaling, jf. § 50, stk. 2. Se nedenfor i G.5.7.5 om ejendomsforbehold.

Pantsætning af løsøre kan ske ved underpantsætning eller ved håndpantsætning.

Hvis løsøret er underpantsat, er sikringsakten tinglysning. For andet løsøre end biler bestemmer TL § 46, stk. 1, at et (pantsætnings)dokument anses for tinglyst, når det er indført i personbogen og udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret. Med hensyn til tinglysningens retsvirkninger finder § 42g, stk. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse. TL § 42g, der omhandler biler, bestemmer, at et dokument anses for tinglyst, når det er indført i bilbogen og udleveret eller afsendt fra tinglysningskontoret (stk. 1, 1. pkt.). Tinglysningens retsvirkninger regnes fra den dag, hvor dokumentet anmeldes til tinglysning (stk. 1, 2. pkt.). Dokumenter, der anmeldes til tinglysning samme dag, ligestilles (stk. 1, 3. pkt.). Se om underpantsætning af løsøre G.5.7.11.2.

Er der tale om håndpantsætning, er sikringsakten, at skyldner effektivt skal være berøvet rådigheden over løsøret. Det er dog almindeligt anerkendt, at en frivillig udlevering af pantet til pantsætter for et kort tidsrum til varetagelse af et begrænset formål - fx fremvisning af pantet for en liebhaver - ikke bringer sikkerhedsretten til ophør. For at bevare sikkerhedsretten (dvs. opretholde sikringsakten) må panthaveren imidlertid sørge for at reagere med det samme og forfølge sin ret, hvis det viser sig, at tingen ikke bliver leveret tilbage i overensstemmelse med aftalen om den kortvarige udlevering med det begrænsede formål. Se herom afsnit G.5.7.11.1 om håndpant.

For alle tilfælde gælder, at der i dokumenterne skal være foretaget en så tydelig individualisering af løsøret, at forveksling eller ombytning ikke er mulig.

Hvis man vælger at foretage udlæg i behæftet løsøre, får dette udlæg prioritet efter den tidligere etablerede hæftelse og skal respektere denne, medmindre en eventuel sikringsakt for denne anden hæftelse ikke er iagttaget, og udlægshaveren selv har iagttaget sin eventuelle sikringsakt.

Et sådant udlæg med sekundær sikkerhed kan også opnå en bedre prioritetsstilling, hvis den foranstående hæftelse bortfalder på grund af forældelse (ved udlæg) eller ved indfrielse. Udlægget kan også i kraft af oprykning opnå bedre mulighed for dækning, efterhånden som den foranstående hæftelse afvikles. Se om oprykning afsnit G.5.9.5.

Man skal ved sådanne udlæg være opmærksom på, at det er aktivets værdi på et senere udbringnings- eller tvangsauktionstidspunkt, der er afgørende for, om aktivet værdimæssigt kan falde ind under bestemmelserne i RPL § 509, stk. 3, om erhvervsaktiver. Se herom UfR 1986, 592 VLK.

For så vidt angår håndpantsatte effekter antages det, at et udlæg forældes efter 1 år i overensstemmelse med RPL § 526, stk. 4. Dette medfører, at sådanne effekter skal tvangssælges af udlægshaver inden for fristen. Vestre Landsret fastslog i UfR 1995, 324 VLK, at en håndpanteret i pantebreve ikke var til hinder for, at en efterstående udlægshaver kunne have krævet tvangsauktion over pantebrevene, da udlægshaver ikke ved tredjemands ret havde været forhindret i at kræve tvangsauktion afholdt inden et år efter udlæggets foretagelse; udlægget var derfor forældet.

For at tvangsauktion kan gennemføres, vil det være nødvendigt, at udlægshaveren indfrier den foranstående håndpanthaver eller på forhånd tilsikrer håndpanthaveren, at denne vil få sin fulde fordring dækket ved tvangsauktionen. Udlæg i håndpantsatte effekter vil derfor kun undtagelsesvist medføre en tilstrækkelig dækning for det krav, der er foretaget udlæg for, idet man må være sikker på, at et tvangsauktionsprovenu ikke blot vil kunne dække den foranstående håndpanthaver, men også de med udlægget og auktionen forbundne omkostninger.

For underpantsatte effekters vedkommende forældes efterstående udlæg ikke på 1 år, jf. RPL § 526, stk. 4 ("tredjemands ret"), og UfR 1985, 962 VLD. Se om underpant G.5.7.11.2.

Et det udlagte løsøre behæftet med et ejendomsforbehold efter lov om kreditaftaler, vil ejendomsforbeholdet som hovedregel være til hinder for afholdelse af tvangsauktion, hvilket betyder, at 1-års fristen suspenderes. Det gælder dog ikke, hvis udlægshaveren er klar over eller burde vide, at ejendomsforbeholdet er ugyldigt.

Se om RPL § 526, stk. 4, tillige G.5.7.2.

RPL § 526, stk. 5, udtaler, at reglerne i stk. 1-4 ikke gælder for udlæg i biler mv., som skal tinglyses efter reglerne i tinglysningslovens kapitel 6a, og den 1-årige forældelsesfrist gælder således ikke her, jf. nedenfor i G.5.7.11.2.2.