TL § 47b, stk. 2, åbner mulighed for, at en virksomhed, der drives fra lejede lokaler, kan pantsætte driftsmidler og driftsinventar blot med en summarisk angivelse. Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om, at pantsatte effekter skal være bindende individualiseret, idet der ikke kan stiftes en panteret i såkaldte "tingsindbegreb" (dvs. samlinger af ikke-specificerede løsøregenstande), jf. stk. 1.
Pantsætning efter TL § 47b, stk. 2, omfatter reelt de samme genstande, som ville høre under TL § 37, hvis virksomheden i stedet havde ejet ejendommen. Reglen skyldes da også et ønske om at give virksomheder, der drives fra lejet ejendom, samme mulighed for at benytte virksomhedens driftsinventar og driftsmateriel som kreditgrundlag, som virksomheder, der drives fra egen ejendom, har i kraft af § 37. Der er dog den forskel, at den lejede ejendom ikke behøver at være indrettet med erhvervsvirksomhed for øje. Det er imidlertid en betingelse, at virksomheden virkelig kan siges at være drevet fra lejet ejendom. Hvis virksomheden primært drives fra egen ejendom, medens den lejede ejendom alene er at betragte som et accessorium hertil, kan løsøre, der befinder sig på den lejede ejendom, derfor ikke gyldigt pantsættes under ét i medfør af § 47b, stk. 2.
Varelager og lignende omfattes ikke af en sådan pantsætning - heller ikke, selv om pantebrevet måtte angive at have pant i varelageret, idet hovedreglen i stk. 1, hvorefter der består et forbud mod pant i "tingsindbegreb", da finder anvendelse.
I lighed med § 37 omfattes heller ikke de i § 42c nævnte køretøjer.
Pantsætningen hindrer ikke, at driftsmidler mv. udskilles ifølge en regelmæssig drift af virksomheden, og nye driftsmidler mv., som anskaffes i forbindelse med en sådan udskiftning, vil blive omfattet af pantsætningen af denne form for "tingsindbegreb". Udskillelse ifølge retsforfølgning er principielt ikke en udskillelse ifølge regelmæssig drift. Dette har ikke nogen større betydning i relation til driftsmidler mv., der omfattes af TL § 37, da der ifølge RPL § 510 ikke uden samtykke fra såvel skyldneren som panthaverne og eventuelle andre berettigede kan foretages særskilt udlæg i disse driftsmidler mv. Med hensyn til § 47b, stk. 2, får det dog betydning, idet denne bestemmelse, der er formuleret på samme måde som § 37, ikke omfattes af henvisningen i RPL § 510. Drives virksomheden fra lejet ejendom, og har virksomhedens indehaver udstedt et pantebrev i medfør af § 47b, stk. 2, kan der således nok foretages særskilt udlæg i enkelte driftsmidler mv., men kun med respekt af panthaverens ret, hvilket kan give anledning til visse praktiske problemer i forbindelse med afholdelse af tvangsauktion på grundlag af udlægget.
Der kræves i pantebrevet ikke nogen specifikation af de driftsmidler og det driftsinventar, der er pantsat. Der kræves blot en beskrivelse af, at pantet vedrører driftsmidler og driftsinventar tilhørende en bestemt virksomhed, der drives fra lejede lokaler på en bestemt adresse. Deri ligger, at hvis virksomheden skifter adresse, eller hvis en del af driftsmidlerne/driftsinventaret flyttes til en anden adresse, uden at pantebrevet tinglyses med ændringen, er de genstande, der ikke længere er på den oprindelige adresse, ikke længere omfattet af pantet.
Efter lov om høstpant kan ejeren eller brugeren af en landbrugsejendom stifte pant i ejendommens afgrøder til sikkerhed for betalingen af gæld opstået i forbindelse med køb af visse rå- og hjælpestoffer. Panteretten efter et sådant høstpantebrev går ifølge lovens § 7, stk. 3, forud for såvel alle tidligere stiftede panterettigheder i den faste ejendom med tilbehør som panterettigheder efter § 47b, stk. 2.