Nedenstående skema viser lønmodtageres mulighed for at opnå trækfritagelse pga. af en DBO, når de har arbejde i udlandet. Offentligt ansatte er ikke omfattet, da Danmark har beskatningsretten til deres løn uanset længden af opholdet i udlandet.

Det bemærkes, at told- og skatteforvaltningen med hjemmel i arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 11, der er indsat ved lov nr. 527 af 17/6 2008, § 5, nr. 2, for fremtiden kan bestemme, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag. Afgørelsen kan også gå ud på, at indeholdelsen skal ske med en lavere procentsats end 8, når det er åbenbart, at den bidragspligtige som følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal svare arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal svare arbejdsmarkedsbidrag med et lavere beløb. Afgørelsen kan begrænses til at angå et bestemt bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som opgøres for en bestemt periode eller indtil et bestemt maksimalbeløb. 

Trækfritagelse pga. DBO
Arbejde i udlandet.

Dansk arbejdsgiver uden fast driftssted i arbejdslandet.

Dansk arbejdsgiver med fast driftssted i arbejdslandet.

Dansk lønmodtager med højst 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et kalenderår/ 12-måneders periode

Danmark har beskatningsretten til lønindkomsten.

Arbejdsgiver indeholder A-skat til Danmark. Trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan ikke udstedes.

Arbejdslandet har beskatningsretten til lønindkomsten. Evt. forskudsskat til arbejdslandet.

Trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan udstedes.

Dansk lønmodtager med mere end 183 dages ophold i arbejdslandet inden for et kalenderår/ 12-måneders periode

Arbejdslandet har beskatningsretten til lønindkomsten.

Evt. forskudsskat til arbejdslandet. Trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan udstedes.

Arbejdslandet har beskatningsretten til lønindkomsten.

Evt. forskudsskat til arbejdslandet. Trækfritagelse (01.006, 01.007 eller 02.016 NT2) kan udstedes.

Kommentar til skemaet:

Ved arbejde i EU-landene samt Island, Norge og - hvis lønmodtageren ikke er dansk statsborger - USA, kan fritagelse for indeholdelse af A-skat kun udstedes, hvis den skattepligtige dokumenterer, at der betales skat i arbejdsstaten af lønindkomsten for arbejdet der. Se om KSL § 62 D i L.V. dobbeltbeskatning afsnit D.C.

Bemærk, at der gælder særlige regler for, hvornår bygge-, anlægs- og monteringsvirksomhed udgør fast driftssted ifølge en DBO, se også afsnit C.1.

Der er nu også hjemmel i arbejdsmarkedsbidragsloven § 11, stk. 11 til at opnå trækfritagelse for AM-bidraget. Indsættelsen af stk. 11 i § 11 trådte i kraft den 19. juni 2008, jf. § 9 stk. 1, i lov nr. 527 af 17. juni 2008