| ►Bestemmelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 10-12 indeholder regler for momsfri leveringer af og til fly. Bestemmelserne tilpasser de danske regler til momssystemdirektivet og er indført som en konsekvens af EF-domstolens dom i sagen C-382/02 (Cimber Air). ◄
►I henhold til § 34, stk. 1, nr. 10, at det kun er luftfartsselskaber, der flyver mod betaling, der kan få momsfri leveringer. Dette medfører, at det ikke vil være muligt at få momsfri leveringer af varer og ydelser til private fly og fly ejet af almindelige erhvervsvirksomheder (uanset om de flyver udenrigs- eller indenrigs). Selve flyene vil heller ikke kunne leveres eller lejes momsfrit.◄
►Momsregistrerede virksomheder, der indkøber et fly til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, vil dog have fradragsret for købsmomsen, fordi flyet anses for at være et driftsmiddel. For ikke-momsregistrerede virksomheder og registrerede virksomheder, hvor flyene anvendes til momsfri virksomhed, vil der imidlertid ikke være fradragsret for købsmomsen.◄
►I henhold til § 34, stk. 1, nr. 10 og 11, er det endvidere kun luftfartsselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, der kan få momsfri leverancer af og til deres fly. Dette indebærer, at disse »udenrigsluftfartsselskaber« kan få momsfri leverancer til deres indenrigsflyvninger i samme omfang, som de kan få til deres udenrigsflyvninger. Dette betyder, at de selskaber, der hovedsagelig flyver i indenrigstrafik, ikke kan få momsfri leveringer af og til deres fly, uanset om de bruges til indenrigs- eller udenrigsflyvninger.◄
►For så vidt angår indenrigsflyselskabernes udenrigsflyvninger, kan selskaberne dog i stedet for momsfri leveringer få godtgørelse af købsmomsen efter momslovens § 45, stk. 3.◄
Salg og udlejning►Der skal ikke beregnes moms ved salg og udlejning af luftfartøjer, som anvendes af de i nr. 10 anførte luftfartsselskaber.◄
►Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal der betales moms af det fulde vederlag.◄
Der skal i alle tilfælde betales moms af momspligtige ydelser, der præsteres i forbindelse med udlejningen. Det kan f.eks. være leje af specielt udstyr til brug om bord, betaling for olieforbrug eller teknisk assistance.
EF-domstolen har i dommen i sag C-97/06, Navicon SA, udtalt, at 6. momsdirektivs artikel 15, nr. 5 (nu Momssystemdirektivets artikel 148, litra c), skal fortolkes således, at det både omfatter total befragtning og delvis befragtning af de omhandlede fartøjer.
Reparation, vedeligeholdelse mv.Der skal ikke beregnes moms af reparations-, vedligeholdelses- og ombygningsarbejder på de i § 34, stk. 1, nr. 10, omhandlede fly samt levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr.
De materialer, der bruges i forbindelse med de omhandlede reparations- og vedligeholdelsesarbejder mv., er ligeledes momsfrie.
Levering af materialer, der sker i forbindelse med de nævnte arbejder på fly og disses faste udstyr, er også omfattet af momsfritagelsen.
Underleverandører til virksomheder, der udfører de nævnte arbejder, skal derimod betale moms efter de almindelige regler. Der skal således betales moms af varer og ydelser i forbindelse hermed (maling, stålvarer og lign., reservedele til motorer og diverse tekniske installationer (radar og andet navigationsudstyr) mv.), der leveres uden tilknytning til de nævnte arbejder på fly og disses faste udstyr.
Lovens udtryk disses faste udstyr er ikke nærmere defineret, men må i et vist omfang vurderes ud fra, om udstyret er fast installeret, herunder om det er nødvendigt af hensyn til fartøjets indretning og konstruktion. Som fast udstyr anses f.eks. motorer, radar, andet fast navigationsudstyr og andet sikkerhedsudstyr. Se TfS 1999, 393.
Klargøringen af fly i form af ind- og udvendig rengøring, tømning af toiletter og afisning mv. er momsfritaget, når ydelserne præsteres for luftfartøjer omfattet af nr. 10, jf. momlovens § 34, stk. 1, nr. 11.
Nødvendigt udstyrDer skal ikke betales moms af nødvendigt udstyr, der leveres til brug i luftfartøjer, som anvendes af de i nr. 10 anførte luftfartsselskaber.
Bestemmelsen omfatter både udstyr til installation og løst udstyr. Det afgørende for momsfriheden er, at udstyret er nødvendigt for luftfartøjets drift, herunder udførelsen af de opgaver, som fartøjet løser.
Momsfritagelsen omfatter også ydelser, der præsteres for sådanne fly. Momsfritagelsen er dog betinget af, at ydelserne udføres for at dække et umiddelbart behov i forbindelse med flyet og dets ladning. Fritagelsen omfatter alene ydelser, der leveres direkte til flyselskabet, jf. EF-domstolens dom i sagerne C-181/04-C183/04.
Bestemmelsen omfatter også nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord i restaurationer mv. i de nævnte fartøjer.
Skatterådet har i SKM2008.953.SR truffet afgørelse i en sag, der vedrørte et nødvendigt, individuelt tilpasset, flytbart udstyr til fly.
Ved salg til internationale luftfartsselskaber, kan udstyret momsfritages efter den dagældende § 34, stk. 1 nr. 7, medmindre der leveres til danske luftfartsselskaber, der ikke opfylder betingelserne i den midlertidige ordning for luftfartsselskaber, der mod betaling flyver i udenrigstrafik.
Når en pilot kan dokumentere, at han er ansat i et luftfartsselskab, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigsfart, og udstyret faktureres direkte til piloten, kan dette momsfritages efter den dagældende § 34, stk. 1, nr. 7, når køberen er bosiddende i et EU-land.
Hvis udstyret udføres til steder uden for EU, og køberen ikke er registreret her i landet, kan det momsfritages efter den dagældende § 34, stk. 1, nr. 5. Skatterådet fandt ikke, at den dagældende § 34, stk. 1, nr. 7, kan fortolkes på en sådan måde, at en levering kan momsfritages, når et udstyr faktureres direkte til piloten, hvis denne ikke er ansat i et luftfartsselskab, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik.
LufthavnsvirksomhedStartafgifter, supplerende startafgifter, hangarafgifter, opholds- og standpladsafgifter, afgift for beflyvning uden for normal åbningstid samt betaling for handling og andre assistanceopgaver, der præsteres for luftfartøjer i udenrigsfart, er fritaget for moms.
Der skal dog betales moms af lejeindtægter vedrørende udlejning af hangarplads i henhold til overenskomst eller lejekontrakt med f.eks. flyselskaber.
|