Reglerne om klagevejledning i afgørelsessager findes i FVL § 25 og § 26. Reglerne er gentaget i de forskellige forretningsordner, der er udstedt i henhold til SFL . Reglerne betyder, at SKATs afgørelser, der skal meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang, hvor rette klagemyndighed, oplysning om fremgangsmåden og eventuel klagefrist angives.

Dette gælder også, når et moderselskab, som er sambeskattet med et datterselskab, underrettes om ændrede skatteansættelser for datterselskabet, jf. TfS 1999, 488 VLD, hvor landsretten udtalte, at klagevejledningen ikke indeholdt oplysning om, at også moderselskabet var klageberettiget, hvilket medførte suspension af klagefristen. Sagen er nu afgjort af Højesteret, jf. SKM2001.344.HR, hvor spørgsmålet om suspension af klagefrist ikke var til prøvelse. Klagevejledning skal dog ikke gives, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, fx i sager om registrering, hvor ansøgning om registrering imødekommes ubetinget.

Der skal gives klagevejledning, hvad enten klageadgangen er hjemlet i SFL, skatte- eller afgiftslovgivningen i øvrigt eller blot følger af den almindelige ulovbestemte regel om administrativ rekurs, jf. afsnit H.

Ved klage til vurderingsankenævnI sager, der kan påklages til vurderingsankenævn, skal der vejledes om:

• At afgørelsen kan påklages til vurderingsankenævnet.
• At klage kan indgives af ejeren af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig, direkte retlig interesse i vurderingens resultat.
• At afgørelsen skal være modtaget i vurderingsankenævnet senest 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Ved de almindelige vurderinger eller omvurderinger efter vurderingslovens § 1 eller § 3, skal klagen dog være modtaget senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, medmindre skatteministeren fastsætter en længere frist.
• At klagen skal være skriftlig og begrundet.

• At afgørelsen kan påklages til motorankenævnet
• At klage til motorankenævnet kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.
• At klagen skal indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Ved klage til skatteankenævn I sager, der kan påklages til skatteankenævn , skal der vejledes om:

• At afgørelsen kan påklages til skatteankenævnet.  
• At klage til skatteankenævnet kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.
• At afgørelsen skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over, eller hvor særskilt underretning om afgørelsen er undladt, jf. SFL § 20, stk. 2 , fra modtagelsen af årsopgørelsen.
• At klagen skal være skriftlig og begrundet.
• At det offentlige efter kapitel 19 i SFL efter anmodning yder godtgørelse af visse udgifter ved at klage til skatteankenævnet.

Ved klage til Landsskatteretten I sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal der vejledes om:

• At afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten, Ved Vesterport 6, 6. sal, 1612 København V.
• At klage til Landsskatteretten kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.
• At klage over en afgørelse, der kan påklages til vurderingsankenævn efter SFL § 8, stk. 1, nr. 1, kan indgives af de i § 38, stk. 1, nævnte.
• At klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over.
• At klagen skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig samt en begrundelse herfor.
• At der med klagen i original eller kopi skal indsendes den afgørelse, der klages over, den sagsfremstilling, der har ligget til grund for afgørelsen og som er sendt til klageren, og dokumenter, som klageren ønsker at anvende som bevis.
• At der samtidig med klagens indgivelse skal betales en klageafgift på 800 kr. til Landsskatteretten. Afgiften tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af spørgsmålet. Der skal dog ikke betales for klage over afgørelser, der efter landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter SFL § 13, stk. 3, 1. pkt, skal træffes uden medvirken af læge retsmedlemmer. Der henvises nærmere til bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007. 
• At det offentlige efter kapitel 19 i SFL efter anmodning yder godtgørelse af visse udgifter ved at klage til Landsskatteretten og at tilskudsordningen ikke omfatter klageafgiften.

Valg af klageinstans Klagevejledningen skal indeholde oplysning om, at afgørelser, som kan påklages til skatteankenævnet, efter klagerens valg i stedet kan påklages til Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke afgørelser om forskudsregistrering, jf. SFL § 5, stk. 2.

Klagevejledningen skal i fornødent omfang indeholde oplysning om, hvorvidt der inden for det pågældende sagsområde gælder særlige begrænsninger i klageinstansens kompetence.

Suspension af klagefrist Af dommen SKM2001.62.VLR kan udledes, at hvis der under en løbende klagefrist anmodes om genoptagelse af den påklagede afgørelse, vil klagefristen som udgangspunkt være suspenderet indtil genoptagelsesspørgsmålet er afgjort, jf. FVL § 20, stk. 3.

Særligt om betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 4 Som anført under afsnit E.3.1 er der i forbindelse med ændringer af skatteansættelser efter ligningslovens § 2 pligt til at vejlede om adgangen til betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 4. Hvis der er givet en sådan vejledning, vil klagefristen vedrørende ansættelsesændringen løbe på normal måde. Hvis der derimod ikke er givet korrekt vejledning om adgangen til betalingskorrektion, vil der efter en færdigbehandling af en efterfølgende anmodning om betalingskorrektion skulle gives fornyet klagevejledning også vedrørende selve den ansættelsesændring, der har givet anledning til betalingskorrektionen.

Lovbestemt frist for sagsanlæg Efter FVL § 26 skal der gives vejledning om muligheden for sagsanlæg ved domstolene, hvis der gælder lovbestemte frister for et sagsanlæg. Reglen har betydning for alle sager, hvor SKAT træffer endelig administrativ afgørelse, jf. SFL § 48. I sager, hvor der ikke kan ske yderligere administrativ påklage, skal der således vejledes om, at fristen for domstolsprøvelse er 3 måneder fra sagens afgørelse eller afvisning. I SKM2007.545.Br fastslog retten, at den omstændighed, at sagsøgeren ikke var givet en korrekt klageadgang ikke kunne føre til, at kravet om udnyttelse af administrativ rekurs kunne fraviges. Se desuden om domstolsprøvelse afsnit I.

OverspringelsesreglenEfter SFL § 48, stk. 2 - som benævnes overspringelsesreglen - kan en sag indbringes for domstolene, inden der er truffet endelig administrativ afgørelse, hvis der er forløbet mere end 6 måneder efter sagens indbringelse for den endelige administrative instans. I sager, hvor sagsbehandlingstiden forventes at blive på mere end 6 måneder, skal der derfor vejledes om overspringelsesreglen senest ved fristens udløb.

Anden vejledningReglerne i FVL § 25, stk. 1, fastsætter alene regler om administrativ rekurs. Det følger imidlertid af den vejledningspligt, som efter FVL § 7 påhviler SKAT, at der efter omstændighederne bør vejledes om muligheden for klage til Folketingets Ombudsmand.

Særligt for told Klagevejledningen i toldsager, hvor Landsskatteretten er klageinstans, indeholder et afsnit om såkaldt anfægtelse af afgørelser. Reglerne om anfægtelse skal ses i lyset af de EU-retlige regler om afregning af egne indtægter.

Der er tale om anfægtelse af en afgørelse, når parten meddeler SKAT, at han ikke er enig i den trufne afgørelse og at han derfor agter at påklage den. Anfægtelsen skal ske skriftligt og inden 4 uger fra datoen for afgørelsen.

For borgeren eller virksomheden er der ingen retsvirkninger knyttet til anfægtelse. Selv om en afgørelse ikke er anfægtet inden for de 4 uger, afskærer det ikke parten fra at indbringe afgørelsen for Landsskatteretten. Omvendt er parten ikke forpligtet til at klage til Landsskatteretten, selv om afgørelsen er blevet anfægtet.

På toldområdet gælder herudover art. 6, stk. 3 i EF's toldkodeks.

Se nærmere om konsekvenserne af manglende klagevejledning afsnit F.