| GenereltAfståelse kan ske ved frit salg, tvangsafståelse► eller som bortgivelse af virksomheden ved arv eller gave. De i dette afsnit angivne retningslinier finder anvendelse, uanset hvilken form for afståelse der er tale om.
KSL § 8 A Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler, inventar, m.v. har fundet sted.
Overførsel af ovennævnte ►aktiver◄ samt immaterielle aktiver som nævnt i AL § 40, stk. 1 og 2, der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet sidestilles med salg, jf. KSL § 8 A.
Om familieoverdragelser og overdragelser til nære medarbejdere, se afsnit E.I.7.
KøberetIndrømmelse af en køberet er ikke afståelse. Der er først tale om afståelse, når køberetten udnyttes, skd. 1975.31.2. Se i øvrigt om køberet afsnit E.J.5.2.2.
Ophævelse af kontraktOphævelse af en kontrakt om køb af en virksomhed på grund af købers misligholdelse sidestilles med et nyt køb og salg, således at det beløb, som køberen må udrede i erstatning i anledning af, at han ikke opfylder kontrakten, anses som et fradragsberettiget tab ved tilbagesalget, LSRM 1963, 24 og LSRM 1970, 129. Hvis kontrakten omvendt ophæves på grund af sælgerens misligholdelse, således at sælgeren må udrede erstatning til køberen, må køberen ud fra samme synspunkter anses for indkomstskattepligtig af erstatningen med fradrag af de omkostninger, som han har afholdt i anledning af handelen.
|