Uafhængige parters aftale om overdragelse af goodwill bør lægges til grund, medmindre tilstedeværelsen af et andet aktiv, der ikke er ydet fuldt vederlag for, kan påvises. Ved overdragelse af goodwill mellem interesseforbundne parter skal goodwill ansættes til handelsværdien.

Handelsværdien Handelsværdien for goodwill værdiansættes efter et skøn under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder.

►Se bl.a. herom SKATs vejledning "Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse" af 21. august 2009, der indeholder en beskrivelse af værdiansættelsesmodeller, anbefalinger til brug af værdiansættelsesmodellerne samt anbefalinger til indholdet af dokumentationen for værdiansættelsen. Vejledningen retter sig primært mod værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, herunder værdiansættelse af goodwill og andre immaterielle rettigheder, ved koncerninterne overdragelser. De værdiansættelsesmetoder og retningslinier for anvendelse, der er beskrevet i vejledningen, vil således kunne bruges i de situationer, hvor goodwillcirkulærets beregningsmodel ikke er anvendelig.◄

Branchekutymer

Hvis der i en branche eksisterer en fast kutyme for værdiansættelse af goodwill mellem uafhængige parter, hvor der ved overdragelsen anvendes andre retningslinier ved goodwillfastsættelsen end overskuddet, f.eks. bruttoomsætning, bruttohonorarindtægt eller lignende, anerkendes sådanne kutymer også skattemæssigt som grundlag for goodwillværdiansættelsen. Sådanne kutymer kan også danne grundlag for værdiansættelsen mellem parter med interessefællesskab.

Den part, der påberåber sig en kutyme, må være i stand til at dokumentere, at der eksisterer en kutyme. Dokumentationen for indholdet af branchekutymen bør komme fra den pågældende brancheorganisation.

Er goodwill fastsat efter særlig kutyme, må samme princip anvendes ved tilbageoverdragelse til hovedaktionæren, jf. Skat 1987.7.526 og Skat 1987.7.525.

Foreligger der ingen branchekutyme, kan værdiansættelsen blandt andet sandsynliggøres ved hjælp af erklæringer fra en uafhængig sagkyndig person eller dokumenterede købstilbud fra fremmede.

Skøn Værdiansættelsen må i mangel af særlige holdepunkter ske på grundlag af et skøn, hvor der tages hensyn til samtlige de i det konkrete tilfælde foreliggende omstændigheder, der er kendt på tidspunktet for værdiansættelsen, jf. TfS 1987, 398 LSR, herunder navnlig virksomhedens hidtidige overskud.

Ved virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft skulle virksomhedens goodwill ansættes til værdien på den valgte skæringsdag og ikke på det senere omdannelsestidspunkt. Det kunne ikke udelukkes, at forhold, der var påregnelige på skæringsdagen, men som først kunne dokumenteres på et senere tidspunkt, kunne tages i betragtning, jf. TfS 1990, 376 ØLD.

Faktorer der indgår i skønnet / Værdiansættelsestidspunktet Der kan kun tages hensyn til forhold, der er konstateret eller påregnelige på skæringsdagen. En personlig virksomhed var startet i oktober 1985. I juni 1986 blev den med virkning fra 1. januar 1986 omdannet til anpartsselskab. Det var aftalt, at værdi af goodwill først skulle fastsættes efter afslutning af selskabets første regnskabsperiode pr. 30. juni 1987. Den ansatte goodwill på 25.000 kr. blev stadfæstet af Landsskatteretten, da værdien skulle fastsættes pr. 1. januar 1986 og kun med indregning af forhold, der var konstaterede eller påregnelige på dette tidspunkt. Goodwill oparbejdet efter 1. januar 1986 tilhørte selskabet. Klagerens egne forventninger kunne ikke indgå og ligeledes kunne værdiansættelsen af goodwill ikke udskydes, TfS 1991, 358 LSR.

Foreligger der ikke andre holdepunkter for udøvelsen af skønnet over handelsværdien, har Ligningsrådet vedtaget en vejledende anvisning til værdiansættelse af goodwill, jf. TSS-cirkulære 2000-10. Den værdi, der beregnes efter anvisningen kan danne udgangspunkt for skønnet over handelsværdien ved overdragelse af goodwill mellem parter, der ikke har modstående interesser, jf. afsnit E.I.4.1.2.1.