Det hænder, at den økonomiske situation i et K/S er så dårlig, at den eneste mulighed for dets overlevelse er en rekonstruktion, hvorved en del af K/S'ets gæld eftergives.

En sådan eftergivelse vil som regel foregå på den måde, at kreditor beregner sin fordrings værdi ud fra kommanditisternes betalingsevne, i det omfang denne ikke overstiger resthæftelsen, og derefter eftergiver restbeløbet, se TfS 1998,157 og 158 (LSR).

BeskatningDa K/S'et som nævnt ikke er et selvstændigt skattesubjekt, skal gældseftergivelsen vurderes i forhold til kommanditisterne, se i TOLD•SKAT Nyt 1992.10.299 (LSR).

Kommanditisterne vil dog kun kunne undergives beskatning i det omfang, de ikke har indbetalt resthæftelsen på deres anpart. Hæfter en kommanditist således ikke længere for noget beløb, fordi han har indbetalt den fulde hæftelse, vil en gældseftergivelse ikke medføre nogen gevinst i kursgevinstlovens forstand.

Har kommanditisten derimod ikke indbetalt sin resthæftelse, kan der blive tale om beskatning af den del af gældseftergivelsen, som forholdsmæssigt svarer til hans anpart. Vurderingen af, om eftergivelsen er skattepligtig, skal som udgangspunkt afgøres efter de almindelige regler herom, enten som ved en singulær eftergivelse, hvilket er det mest almindelige, eller som ved en akkord med hovedkreditor.

I TfS 1998,157 og 158 (LSR) blev gælden i et K/S akkorderet, således at der til hver enkelt anpart med en hæftelse på ca. 1,4 mio. kr. blev knyttet en gældsnedskrivning på ca. 700.000 kr. K/S'et samlede eftergivelse var blevet beregnet på baggrund af de enkelte kommanditisters betalingsevne, således at det beløb, der lå ud over kommanditisternes samlede betalingsevne, blev bortakkorderet. Gældsnedskrivningen blev beskattet hos den ene deltager, idet K/S'ets kreditor havde vurderet, at han var i stand til at indfri sin fulde fordring. Den anden deltager var af K/S'ets kreditor blevet anset for at have en betalingsevne på 500.000 kr. Landsskatteretten anså ham derfor for ikke skattepligtig af gældseftergivelsen, idet han også efter dette tidspunkt havde en gældsbyrde, der oversteg hans betalingsevne.

I SKM2007.896.LSR havde A Holding A/S erhvervet anparter i K/S H (kommanditselskab) og i I ApS (komplementarselskab). Kommanditselskabet, der var ejer af et skib, havde delvist finansieret købet af skibet ved låneoptagelse hos B, der tillige var sælger af skibet. B meddelte gældseftergivelse til A Holding A/S efter A Holding A/S' erhvervelse af kommanditanparterne. Da den af A Holding A/S overtagne gæld til B var ydet på non recourse vilkår, hvorefter kommanditisterne ikke hæftede personligt for gældens betaling, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at anse A Holding A/S for skattepligtig af gældseftergivelsen. Gældseftergivelsen medførte herefter ikke nogen kursgevinst i kursgevinstlovens forstand.