| E.G.2.15.1.4, ovenfor vælge at overføre et beløb fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb i hæverækkefølgen efter § 5, stk. 1, jf. E.G.2.6. Det overførte beløb kan højst svare til det kontante nettovederlag, og overførslen sker med virkning fra begyndelsen af salgsåret. Det overførte beløb medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. således E.G.2.6.5 om overførsel af beløb fra indskudskontoen og E.G.2.5.3 om overførsel fra mellemregningskontoen til privatøkonomien. Det overførte beløb indgår dermed heller ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for AM-bidrag efter AMBL, jf. TfS 1995, 76 DEP.
Det kontante nettovederlag opgøres som det beløb, hvormed kontantværdien af salgssummen for de overdragne aktiver overstiger kontantværdien af gæld, som overtages af den nye ejer. Gæld, der stiftes i forbindelse med overdragelsen, anses ikke som gæld, der overtages af den nye ejer. Dette indebærer, at kontantværdien af f.eks. realkreditlån, som optages af sælgeren i forbindelse med overdragelsen, og som overtages af køberen, og kontantværdien af et eventuelt sælgerpantebrev kommer til at indgå i det kontante nettovederlag. Herved bliver størrelsen af det kontante nettovederlag uafhængig af, hvorledes overdragelsen finansieres. Beløbets størrelse er endvidere uafhængig af, at overdragelsen eventuelt udløser indkomstskat i virksomheden.
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om afståelse af en virksomhed eller afståelse af aktiver, må dette afgøres efter praksis i forbindelse med f.eks. afskrivningsloven.
Hvis den skattepligtige vælger at overføre beløb til mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen efter reglerne i VSL § 15 a, stk. 1, skal der efter reglerne i VSL § 15 a, stk. 2, i samme indkomstår medregnes en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst efter reglerne i VSL § 10, stk. 3, jf. E.G.2.12. Det beløb, som medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, medregnes ligeledes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for AM-bidrag efter AMBL § 10, stk. 2, jf. TfS 1995, 76 DEP.
Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret. Den forholdsmæssige andel opgøres på grundlag af indestående på konto for opsparet overskud, før virksomhedsskatten lægges til. I tilfælde, hvor den skattepligtige anvender mere end én opsparingskonto, jf. E.G.2.12.4 om 3 konti for opsparet overskud, opgøres den forholdsmæssige andel på grundlag af de sammenlagte konti for opsparet overskud eksklusive virksomhedsskat. Ved overførslen af det opsparede overskud anses de tidligst opsparede overskud for overført først, jf. SKM2009.197.SKAT.
Skatteministeren har i et svar til Folketingets Skatteudvalg (L 96 FT 1992/93 - bilag 4) udtalt, at hvis kapitalafkastgrundlaget er mindre end det overførte beløb eller 0 eller negativt, skal hele indeståendet på konto for opsparet overskud efterbeskattes.
Hævningen af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud sker forud for hæverækkefølgen i VSL § 5. Dette indebærer, at der kan foretages opsparing af overskud i afståelsesåret. Hvis der overføres et beløb til mellemregningskontoen efter VSL § 15 a, stk. 1, kan der dog ikke ske opsparing i afståelsesåret af den del af overskuddet, der forholdsmæssigt vedrører den afståede virksomhed. Der kan højst opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud (før fradrag af kapitalafkast) med fradrag af en forholdsmæssig del heraf. Den forholdsmæssige del beregnes på samme måde som den forholdsmæssige del af det opsparede overskud. Det vil sige efter forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret. Det beløb, der herefter højst kan opspares, er yderligere begrænset dels af de faktiske hævninger, dels af reglen i VSL § 4, hvorefter kapitalafkast af finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved varesalg og tjenesteydelser i forbindelse hermed, ikke kan opspares, jf. E.G.2.11.
EksempelDen skattepligtige har 2 virksomheder, virksomhed 1 og virksomhed 2.
Primooplysninger: |
kr |
Indskudskonto pr. 31. december 2008 |
400.000 |
Kapitalafkastgrundlag pr. 31. december 2008 |
945.000 |
Konto for opsparet overskud i 2004 (virksomhedsskat 30%) |
200.000 |
Virksomhed I afstås pr. 1. februar 2009:
Vederlæggelse og skattemæssig fortjeneste for virksomhed I og skattemæssigt resultat for indkomståret 2009 opgøres således:
|
Skattemæssig værdi |
Regnskabsmæssig værdi |
Fortjeneste |
Driftsmidler* |
100.000 |
140.000 |
36.000 |
Varelager |
125.000 |
150.000 |
25.000 |
Debitor |
200.000 |
200.000 |
0 |
Gæld |
- 50.000 |
- 50.000 |
0 |
Goodwill |
0 |
75.000 |
75.000 |
Kontant nettovederlag |
|
515.000 |
|
Skattemæssige fortjeneste |
|
|
136.000 |
Driftsresultat af virksomhed I for januar 2009 |
|
10.000 |
|
Driftsresultat for virksomhed II |
|
290.000 |
300.000 |
Renter af vederlæggelse for virksomhed |
|
|
20.000 |
I alt virksomhedsresultat for 2009 |
|
|
456.000 |
* Fortjenesten er, for så vidt angår driftsmidlerne, beregnet således:
(140.000 - 100.000) x 0,90 = 36.000.
Det kontante nettovederlag (515.000 kr.) overføres til mellemregningskontoen, jf. VSL § 15 a, stk. 1.
Beskatning af opsparet overskud pr. 31. december 2008 og hertil svarende virksomhedsskat, jf. VSL § 15 a, stk. 2:
Den del af konto for opsparede overskud, der kan henføres til den afståede virksomhed: 200.000 x (515.000/945.000) |
108.995 |
Hertil svarende virksomhedsskat 30/70 x 108.995 |
46.712 |
|
155.707 |
Den maksimale opsparing for indkomståret 2009 udgør, jf. VSL § 15 a, stk. 2:
Resultat af virksomhed, jf. ovenfor |
456.000 |
Den del af det samlede resultat, der kan henføres til den afståede virksomhed: 456.000 x (515.000/945.000) |
248.508 |
Maksimalt til opsparing (før virksomhedsskat) |
207.492 |
Overskudsdisponeringen kan med en hævning på 1.000.000 kr. opgøres således:
Hævet |
|
1.000.000 |
Opsparet overskud til beskatning hæves forlods |
108.995 |
|
Det overførte nettovederlag hæves |
515.000 |
623.995 |
Rest |
|
376.005 |
Del af årets overskud, som ikke kan opspares, hæves |
|
248.508 |
Herefter til rest |
|
127.497 |
Årets overskud |
456.000 |
Den del af overskuddet, som ikke kan opspares, hæves |
248.508 |
Maksimal indkomst til opsparing |
207.492 |
Hævet |
127.497 |
Til konto for opsparet overskud |
79.995 |
Virksomhedsskat: 25/75 x 79.995 |
26.665 |
Virksomhedsindkomst: 79.995 + 26.665 |
106.660 |
Hæverækkefølge:
Virksomhedsskat |
26.665 |
Kapitalafkast: f.eks. 4 pct. af 430.000 (se nedenfor) |
17.200 |
Personlig indkomst: 456.000 - 17.200 - 106.660 |
332.140 |
|
376.005 |
Årets beskatning:
Hævet overskud til beskatning som personlig indkomst |
|
332.140 |
Hævet opsparet overskud |
108.995 |
|
Hertil svarende virksomhedsskat |
46.712 |
155.707 |
Personlig indkomst |
|
487.847 |
Kapitalindkomst (=kapitalafkast) |
|
17.200 |
Virksomhedsindkomst |
|
106.660 |
I alt |
|
611.707 |
Svarende til:
Årets overskud |
456.000 |
Hævet opsparing og hertil svarende virksomhedsskat |
155.707 |
|
611.707 |
Opgørelse af konto for opsparet overskud:
Saldo pr. 31. december 2008 |
200.000 |
Hævning i 2009 |
-108.995 |
Opsparing i 2009 |
+ 79.995 |
Saldo pr. 31. december 2009 |
171.000 |
Heraf opsparet i 2004 |
91.005 |
Heraf opsparet i 2009 |
79.995 |
Opgørelse af indskudskonto primo 2009:
Indskudskonto pr. 31. december 2008 |
400.000 |
Overført til mellemregningskonto |
515.000 |
Indskudskonto pr. 1. januar 2009 |
-115.000 |
Opgørelse af kapitalafkastgrundlag primo 2009:
Kapitalafkastgrundlag pr. 31. december 2008 |
945.000 |
Overført til mellemregningskonto |
515.000 |
Kapitalafkastgrundlag pr. 1. januar 2009 |
430.000 |
Opsparingen er maksimeret som en forholdsmæssig del af det samlede virksomhedsresultat, uanset om virksomhedsresultatet alene kan henføres til den i behold værende virksomhed 2, f.eks. i det tilfælde, hvor virksomhed 1 afstås pr. 1. januar 2009 uden skattemæssig fortjeneste.
|