Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen, kan fratrække udgifter vedrørende den erhvervsmæssige kørsel i den personlige indkomst, se LV Almindelig del afsnit A.F.3.3.3 og A.F.3.4.

For selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, henvises til afsnit E.G.  

Kørsel mellem hjem og fast arbejdssted anses for privat, og et eventuelt fradrag, jf. LL § 9 C, er et ligningsmæssigt fradrag, se LV Almindelig del afsnit A.F.3.1.

Se dog TfS 1996, 663 HRD, hvor Højesteret anerkendte, at en gartner havde fuld fradragsret for sine kørselsudgifter. Højesteret bemærkede, at den omstændighed, at skatteyderen gennem den valgte transportform for sine varer fra gartneriet også opnåede befordring fra sin bopæl sammesteds til arbejdspladsen på Grønttorvet ikke kunne bevirke, at retten til fuldt fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, bortfaldt.

Den selvstændigt erhvervsdrivende, der har erhvervsmæssig kørsel omfattet af LL 9 B, kan fratrække udgifterne hertil i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 9, se LV Almindelig del afsnit A.F.3.2 og A.F.3.3. I SKM2008.338.LSR afgjorde Landsskatteretten, at fradrag for erhvervsmæssig befordring efter satserne, jf. LL § 9 B, anses for at omfatte parkeringsudgifter. Der kan derfor ikke godkendes yderligere fradrag for parkeringsudgifter efter SL § 6 stk. 1 litra a. 

I SKM2006.85.ØLR blev der ikke indrømmet fradrag for udgifter til kørsel og broafgift vedrørende kørsel til en forening, i hvilken skatteyderen var bestyrelsesmedlem, og hvor hun udførte ulønnet arbejde.

►Kørselsudgifter i forbindelse med deltagelse i kurser, hvis indhold findes at være af så generel karakter, at de ikke berettiger til udgiftsfradrag, anses - i lighed med kursusudgifterne - som værende en privat ikke fradragsberettiget omkostning, se SKM2009.753.BR◄