Armslængdeprincippet for fastsættelse af priser og vilkår for transaktioner mellem interesseforbundne parter er lovfæstet i LL § 2. Af LL § 2, stk. 1, fremgår, at skattepligtige:

1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3. der er koncernforbundet med en juridisk person
4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

ved opgørelsen af den skatte- og udlodningspligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger mv., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt retssubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabetsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

LL § 2, stk. 1, nr. 6 er indsat ved Lov nr. 343 af 18/4 2007 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere.

Formuleringen af stk. 1, nr. 6, er ved Lov nr. 98 af 10/2 2009 ændret fra "fast driftssted efter" til "kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af". Ved samme lov er formuleringen "fysiske og juridiske personer og faste driftssteder" i LL § 2, stk. 1, 1. pkt., ændret til "parter i nr. 1-6". Der er alene tale om redaktionelle ændringer, der har virkning fra og med indkomståret 2009.

Skattepligtsbestemmelserne i kulbrinteskatteloven er udvidet i forhold til de almindelige bestemmelser om skattepligt i selskabsskatteloven mv. Der vil således være tilfælde, hvor udenlandske fysiske eller juridiske personer er skattepligtige til Danmark af deres aktiviteter, selv om de ikke har fast driftssted efter den almindelige definition. At disse fysiske og juridiske personer nu udtrykkeligt nævnes betyder ikke, at der ikke for tidligere indkomstår kan laves armslængdekorrektioner ved transaktioner mellem koncernforbundne parter efter de almindelige principper herom ved transaktioner mellem parter med konkret interessesammenfald.

LL § 2, stk. 1, 2. pkt. er ved Lov nr. 343 af 18/4 2007 blevet præciseret, således at det direkte af ordlyden fremgår, at transparente enheder ligeledes sidestilles med juridiske personer i forhold til § 2, stk. 3.

LL § 2, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved Lov nr. 308 af 19/4 2006, og har virkning for transaktioner foretaget fra og med den 1. januar 2006.

Ved selskabsretlige regler menes såvel lovregler såsom aktieselskabslovens regler om kommanditaktieselskaber (partnerselskab) som deklaratoriske regler formuleret af den juridiske teori (på grundlag af domspraksis), fx reglerne om kommanditselskaber og interessentskaber. Selskabsretlige regler kan tillige være udenlandske lovregler som fx den engelske lov "The Limited Partnerships Act 1907", som fastlægger rammerne for et Limited Partnership, der på mange måder minder om et kommanditselskab i dansk ret.

På de områder hvor der ikke er selskabsretlig lovgivning, er selskabsaftalen mv. grundlaget for den løbende regulering af selskabsdeltagernes indbyrdes forhold. Det er normalt også det afgørende retsgrundlag i forholdet til omverden - medkontrahenter og myndigheder.

Selskabet mv. vil være omfattet af bestemmelsen, uanset om selskabsaftalen er skriftlig eller mundtlig. Der stilles således ingen formkrav til selskabsaftalen.

Tilføjelsen medfører at partnerselskaber, kommanditselskaber og interessentselskaber samt lignende danske og udenlandske selskaber omfattes af bestemmelserne, selvom selskaberne ikke anses for at være selvstændige skattesubjekter.

Såfremt to skattesubjekter mv. foretager transaktioner, der ikke er på markedsvilkår, jf. armslængdeprincippet, vil der være sket en overførsel af en indtægt fra et skattesubjekt mv. til et andet, og SKAT kan foretage en skattemæssig korrektion.