Told- og skatteforvaltningen skal som led i den almindelige ligning afgøre, hvorvidt betingelsen for, at der ikke sker beskatning efter ABL § 18, stk. 1, er opfyldt, jf. ABL § 18 stk. 4.

Finder ABL § 18, stk. 4  anvendelse, sker der beskatning efter ABL's almindelige regler.

Hvis andelsbeviset var ejet den 19. maj 1993 vil der for minoritetsaktionærer være adgang til at anvende handelsværdien den 19. maj 1993 som indgangsværdi. Valget skal træffes samlet for alle andelsbeviser m.v. i hver andelsforening. Ved en senere afståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og andelsbevisernes m.v. handelsværdi den 19. maj 1993, jf. ABL § 46, stk. 9.

Samlet vurderingVed afgørelsen af om ABL § 18, stk. 4 finder anvendelse, må der ses på de samlede omstændigheder omkring afståelsen. Forhold der i den forbindelse må tillægges betydelig vægt vil være, hvorvidt overdragelsen af andelen sker sammen med overdragelse af virksomheden (som videreføres) eller i forbindelse med driftsomlægning eller virksomhedsophør, samt om erhververen reelt er i stand til at udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed, idet erhververen f.eks. driver samme slags virksomhed som overdrageren. Indtræder erhververen ved at overtage andelen, i en forpligtelse til at levere eller aftage et produkt taler dette for, at overtagelsen sker som led i en erhvervsvirksomhed.

Salg til udstedende foreningSåfremt der er tale om salg af andelen til den udstedende andelsforening, finder ABL § 18, stk. 4  som udgangspunkt ikke anvendelse, idet et sådant tilbagesalg må sidestilles med en delvis likvidation.

Salg via foreningenDet kan efter andelsforeningens vedtægter være et krav, at overdragelsen af andelen skal ske gennem foreningen, således at overdragelsen dels vil fremtræde som en overdragelse fra andelshaveren til andelsforeningen dels som en overdragelse fra andelsforeningen til en erhverver, der reelt er i stand til at udnytte andelen som et naturligt led i sin virksomhed. Dvs. at situationen reelt er den, at andelsforeningen alene optræder som formidler. En sådan situation kan, alt efter de konkrete omstændigheder, være omfattet af ABL § 18, stk. 4. For at undgå forsøg på omgåelse af beskatning gennem vedtægtsændringer efter lovens ikrafttrædelse, kan beskatning efter ABL's almindelige regler ikke finde sted, såfremt overdragelse af andele, herunder overdragelse gennem andelsforeningen, kan finde sted som følge af en vedtægtsændring efter den 22. maj 1987.

Flere samtidige overdragelserEn række samtidige overdragelser foretaget af flere andelshavere i samme andelsforening vil kunne indikere, at overdragelsen sker med henblik på at undgå beskatning af likvidationsprovenu. I sådanne tilfælde finder ABL § 18, stk. 4  kun anvendelse under ganske særlige omstændigheder. 

Medlemskredsen ABL § 18, stk. 4  finder ikke anvendelse, hvis andelsforeningens medlemskreds overvejende består af medlemmer, der er indbyrdes økonomisk forbundne. Dette vil f.eks. være tilfældet, såfremt den overvejende del af medlemskredsen består af koncernforbundne selskaber, søsterselskaber eller selskaber ejet af samme aktionærkreds.

LL § 16 BBeskatning som personlig indkomst gælder endvidere for afståelsessummer vedrørende andelsbeviser og lignende i de nævnte andelsforeninger, når afståelse sker til den udstedende forening, jf. LL § 16 B og PSL § 4 stk. 4. Også i dette tilfælde dog kun når afståelsessummen overstiger en normal forrentning af andelskapitalen. Er der tale om afståelsessummer, som er omfattet af LL § 16 B, stk. 1, forudsætter beskatning af fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummer efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, at der gives dispensation efter LL § 16 B, stk. 2 nr. 6 ►(i den ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 fastsatte formulering)◄ ►(for indkomståret 2009 og tidligere år LL § 16 B stk. 2)◄ . I sådanne situationer finder ABL § 18, stk. 4, som udgangspunkt ikke anvendelse, idet udbetaling af sådanne afståelsessummer normalt må sidestilles med en delvis likvidation.

PraksisI TfS 1997, 937 HD blev en andelshaver i og roedyrker til en sukkerfabrik anset for skattepligtig i medfør af ABL § 2 b, stk. 2 (dagældende), af den fortjeneste, som han opnåede ved at få sine andele i selskabet indløst, efter at det ved en generalforsamlingsbeslutning var vedtaget at sælge andelsselskabets sukkervirksomhed til et aktieselskab. Skatteyderen havde i 1989 fået sine andele i andelsselskabet indløst, hvorved han fra selskabet fik udbetalt 1.326.000 kr. På forespørgsel havde skattemyndighederne udtalt, at beløbet var skattepligtigt efter aktieavancebeskatningsloven. Landsretten fandt, ligesom skattemyndighederne, at indløsningen af hans andele var omfattet af ABL § 2 b, stk. 2 (dagældende), og landsretten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde krav på dispensation efter ABL § 2 b, stk. 5 (dagældende). Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og bemærkede, at selv om der forud for generalforsamlingen var meddelt andelshavere dispensationer, der ikke var tilstrækkeligt begrundede, kunne dette ikke ud fra en lighedsgrundsætning medføre, at skatteyderen havde krav på dispensation.

Et selskab ønskede at udtræde af en indkøbsforening for i stedet at blive medlem af en anden kæde. Selskabet solgte sin andel i indkøbsforeningen tilbage til den udstedende forening - og fik dispensation efter LL § 16 B, stk. 2. Afståelsen behandles således efter ABL. ABL § 2 b, stk. 5 (dagældende) fandt ikke anvendelse fordi der ikke var tale om tilbagesalg som led i en videreformidling af andelsbeviset, jf. SKM2004.405.LSR.