Livsforsikringsselskaber - SEL § 5 E og § 13 stk. 2   

I § 5 E i SEL - der har virkning fra og med indkomståret 2005 - anføres, at aktiver, der pr. 31. december 2004 er opsparet i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer, anses for anskaffet af livsforsikringsselskabet den 1. januar 2005 til den regnskabsmæssige værdi denne dato. Regnskabsmæsige hensættelser pr. 31. december 2004 vedrørende opsparing i de pågældende investeringsfonde anvendes som hensættelser pr. 1. januar 2005 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2005 og senere år.     

Sikkerhedsfonds

henlæggelser - SEL § 13 C

Sikkerhedshedsfondshenlæggelser, der er foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt, medregnes ved opgørelsen af af forsikringsselskabets skattepligtige inkomst efter reglerne i SEL § 13C, stk. 1, 2.- 5. pkt.

Nedbringes sikkerhedsfondshenlæggelsen helt eller delvis, herunder ved overdragelse, medregnes et tilsvarende beløb ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår, jf. SEL § 13 C, stk. 1, 3. pkt.

Ved overdragelse af forsikringer, som den 31. december 1994 var omfattet af pensionsbeskatningsloven kap. 1, og som ikke er blevet aktuelle inden den 1. juli 1996, fra et skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab, finder SEL § 13 C, stk. 1, 3. pkt., ikke anvendelse på en samtidig overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser til livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond, jf. SEL § 13 C, stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelserne i SEL § 13 C, stk. 1, 3. pkt., og SEL § 13 C, stk. 2, 1. pkt., skal forstås således, at ved en overdragelse af forsikringer fra et skadesforsikringsselskab til et livs- eller pensionsforsikringsselskab, sker der ikke beskatning hos skadesforsikringsselskabet af en medoverdraget sikkerhedsfondshenlæggelse, hvis der i forbindelse med overdragelsen samtidig oprettes tilsvarende sikkerhedsfonde i det livs- eller pensionsforsikringsselskab, som modtager de overdragne forsikringer.

Hensættelser til de forsikrede - SEL § 13, stk. 2Efter SEL § 13, stk. 2, kan forsikringsselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 3 - 9 eller SEL § 13 F fradrage beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningslovens ►§8 ◄►i det omfang indkomstårets skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 har reduceret indkomstårets hensættelser eller ydelser til de forsikrede◄ vedrørende det indkomstår, der svarer til indkomståret efter SEL, og beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede i form af forsikringsmæssige hensættelser og lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsforsikring. ►Et livsforsikringsselskabs PAL-skat, som påhviler selskabet efter PAL § 8, fradrages med hjemmel i SEL § 13, stk. 2. Den af livsforsikringsselskabet beregnede men kunderne påhvilende PAL-skat - som indeholdes af livsforsikringsselskabet jf PAL §§ 4 og 4a - er ikke fradragsberettiget med hjemmel i SEL § 13, stk. 2. "Kunde-PAL" er ikke en forsikringsmæssig hensættelse, men derimod en del af livsforsikringsselskabets ydelse til kunden, som er fradragsberettiget i den selskabsskattepligtige indkomst som en driftsomkostning jf. SL § 6a.◄      

Forsikringsselskabers fradrag efter SEL § 13, stk. 2, opgøres nærmere efter reglerne i SEL § 13, stk. 3-9 og 13F. Se herom afsnit S.C.1.3.2.3.

Nettoopgørelsesprincippet - SEL § 13 F  SEL § 13 F er indsat ved lov 1181 af 12. december 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005.  ►Ved lov nr. 1534 af 19 december 2007 blev SEL § 13F nyaffattet som en konsekvens af ændret pensionsafkastbeskatningslov. Nyaffattelsen har virkning fra og med indkomståret 2010.◄

Efter SEL § 13 F, stk. 1 kan livsforsikringsselskaber opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en skattetransparent juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter SEL § 13F, stk. 2.Bestemmelsen sikrer sammenhængen i opgørelsesprincipperne for livsforsikringsselskaber i pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven. Hvis livsforsikringsselskabet således vælger at opgøre det pensionsafkastskattepligtige afkast efter nettoopgørelsesprincippet skal livsforsikringsselskabet også opgøre den selskabsskattepligtige indkomst efter nettoopgørelsesprincippet. Det er en betingelse for at anvende stk. 1, at livsforsikringsselskabet ikke på noget tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den skattetransparente juridiske person. Dette er for at forhindre, at den skattetransparente juridiske person nedbringer nettoresultatet med betaling af ikke erhvervsmæssige udgifter.

Livsforsikringsselskaber, der anvender nettopgørelsesprincippet, beskattes i følge reglens stk. 2 af summen af udlodninger fra en skattetransparent juridisk person f.eks. et kommanditselskab og gevinst og tab på andelen af kommanditselskabet efter et lagerprincip. Ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven finder ikke anvendelse samtidig med nettopgørelsesprincippet. Nettoopgørelsesprincippet medfører, at livsforsikringsselskabet indirekte får et forholdsmæssigt fradrag for de udgifter, den juridiske person har afholdt, hvorfor livsforsikringsselskabet ikke samtidig kan fratrække de direkte driftsomkostninger. Da anvendelsen af nettoopgørelsesprincippet betyder, at der kan blive givet indirekte fradrag for udenlandsk skat, kan livsforsikringsselskabet ikke samtidig få lempelse for den samme udenlandske skat efter ligningslovens § 33. 

Stk. 3 giver mulighed for, at livsforsikringsselskabet kan vælge at få lempelse efter reglerne i LL § 33 for betalte skatter i den danske skat i stedet for at få indirekte fradrag for de betalte udenlandske skatter i beskatningsgrundlaget via nettoopgørelsesprincippet. For at anvende bestemmelsen, skal der korrigeres for det indirekte fradrag i den skattepligtige indkomst, der er en følge af nettoopgørelsesprincippet.   

Efter stk. 4, 1. og 2. pkt., skal den skattepligtige indkomst  nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i den juridiske person, der modsvarer livsforsikringsselskabets udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem livsforsikringsselskabet og den juridiske person. Tilsvarende forhøjes den skattepligtige indkomst efter stk. 1 med en forholdsmæssig del af det fald i værdien på andelen i den juridiske person, der modsvarer livsforsikringsselskabets indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem livsforsikringsselskabet og den juridiske person.

Bestemmelsen skal forhindre asymmetri i den skattemæssige behandling af f.eks. renteindtægter og renteudgifter som følge af, at den juridiske person fortsat anses for skattemæssigt transparent, bortset fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter nettoopgørelsesprincippet.

Efter stk. 4, 3. pkt., skal den skattepligtige indkomst  tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige jf. KGL § 4, stk. 2.

Bestemmelsen er indsat for at forhindre, at livsforsikringsselskabet ved at investere i et koncernforbundet selskab gennem en skattetransparent juridisk person indirekte kan få fradrag for tab på koncerninterne fordringer som følge af nettoopgørelsesprincippet. Bestemmelsen medfører således, at livsforsikringsselskabet i sådanne tilfælde er forpligtet til at lægge et beløb svarende til en forholdsmæssig del af det koncerninterne tab til den skattepligtige indkomst.

I stk. 5 anføres, at valget af opgørelsesmetode efter stk. 1 er bindende så længe opsparingen er anbragt i andelen jf dog stk. 1, 2. pkt. Er betingelsen i sidstnævnte bestemmelse ikke længere opfyldt, kan livsforsikringsselskabet ikke på et senere tidspunkt vælge opgørelse efter stk. 1.

Stk. 6 bestemmer, at fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom, der er erhvervet før den 1. januar 1998 beskattes for så vidt angår perioden fra erhvervelsestidspunktet til den 1. januar 1998 efter reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Reglen skal sikre beskatning af udskudte skatter, dvs. at den del af den skattepligtige fortjeneste eller tab, der vedrører perioden før 1. januar 1998, beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven. Reglen sikrer desuden, at foretagne afskrivninger, herunder eventuelle genvundne afskrivninger, foretaget før anvendelsen af nettoopgørelsesprincippet, genbeskattes ved afhændelse af bygningen, mens der anvendes nettoopgørelse. Herved sikres det, at beskatningen af en fast ejendom erhvervet før 1. januar 1998 er den samme efter nettoopgørelsesprincippet som efter de almindelige regler.

Stk. 7 bestemmer, at ved afhændelse af fast ejendom erhvervet den 1. januar 1998 eller senere tillægges foretagne afskrivninger den skattepligtige indkomst.

Der er ikke udskudte skatter på fast ejendom erhvervet 1. januar 1998 eller senere, da der sker en løbende beskatning af værdiændringerne på den faste ejendom via lagerprincippet i fradragsbegrænsningsreglerne, der blev indført fra og med 1. januar 1998. Foretagne afskrivninger før valg af nettoopgørelsesprincippet tillægges derfor den skattepligtige indkomst. Herved sikres det, at livsforsikringsselskaber ved salg af en ejendom, mens der anvendes nettoopgørelse, ikke både får fradrag for det reelle værdifald på ejendommen efter fradragsbegrænsningsreglerne/nettoopgørelsesprincippet samtidig med, at der er foretaget afskrivninger.   

SEL § 13 F, stk. 6 og 7 er indsat ved lov nr. 344 af 18. april 2007 og har virkning for fast ejendom, der afstås den 13. december 2006 eller senere. 

I stk. 8 præciseres det, at hvis livsforsikringsselskabet opgør det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk.1, finder fradragsbegrænsningsreglerne ikke anvendelse.