I ABL § 47 er der en overgangsordning for personaktionærer, der i egenskab af at være hovedaktionærer eller ophørende hovedaktionærer den 18. maj 1993 skulle opgøre gevinster eller tab ved afståelse af aktier efter gennemsnitsmetoden. For definitionen af hovedaktionærer se ABL § 4. Ved ophørende hovedaktionærer forstås skattepligtige, som på et tidspunkt inden for de seneste 5 år før måletidspunktet havde opfyldt hovedaktionærdefinitionen.

Bestemmelsen går ud på, at aktionærer, der var hovedaktionær i et selskab den 18. maj 1993 samt skattepligtige, der var ophørende hovedaktionærer på dette tidspunkt, får et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst på de pågældende aktier.

Reglen gælder ikke for aktier omfattet af §§ 17-19. Er aktierne omfattet af § 21 eller § 22, vil der være mulighed for nedslag, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Reglen gælder endvidere ikke for aktier, der ville være omfattet af den tidligere aktieavancebeskatningslovs § 2 c ved en afståelse før den 1. januar 2006.

Er aktierne erhvervet før aktionæren blev omfattet af de tidligere hovedaktionærregler, gives nedslaget i forhold til den fulde ejertid, dvs. også for perioden forud for det tidspunkt, hvor aktionæren blev hovedaktionær. Der gives ikke nedslag for aktier, der er erhvervet den 19. maj 1993 eller senere.

I modsætning til tidligere gældende regler gives der ikke nedslag for fondsaktier og aktieretter, der er tildelt den skattepligtige ►den 1. januar 2006 eller senere ◄på grundlag af aktier erhvervet før den 19. maj 1993. Årsagen er, at disse aktieretter og fondsaktier ikke længere anses for erhvervet på samme tidspunkt som moderaktien, men på tildelingstidspunktet. Da tildelingstidspunktet altid vil ligge efter indkomståret 1998, vil nedslaget i forhold til de pågældende fondsaktier og aktieretter være på 0 pct.

Der gives ikke nedslag efter stk. 1, såfremt den pågældende alene skulle have opgjort gevinst i kraft af reglen i § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992.

Nedslaget efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, hvor den skattepligtige har ejet de pågældende hovedaktionæraktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct.

Hvis aktierne overdrages eller udloddes med skattemæssig succession, jf. § 34 om familieoverdragelse med succession, § 35 om overdragelse til nære medarbejdere med succession eller dødsboskattelovens § 36 om succession ved udlodning fra et dødsbo, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget. Dette gælder, selv om værdien ved udlodningen/overdragelsen er højere end afståelsessummen. Ved opgørelsen af ejertiden medregnes dog såvel overdragerens som erhververens ejertid. Denne særlige opgørelsesmåde ved succession finder ikke anvendelse, når en efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo, eller når den efterlevende ægtefælle er eneste legale arving, jf. dødsboskattelovens § 58. I disse tilfælde opgøres nedslaget på grundlag af afståelsessummen og på grundlag af såvel afdødes som ægtefællens ejertid.

For aktier, der er erhvervet ved succession i forbindelse med skattefri aktieombytning m.v. af aktier efter § 36 eller fusionsskatteloven, medregnes værdistigningen og ejertiden både før og efter ombytningen m.v. ved opgørelsen af nedslaget. Ombytning er ingen hindring for anvendelse af reglerne om nedslag, uanset om ombytningen er sket før eller sker efter den 19. maj 1993.

Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den nedslagsberettigede gevinst forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi. Hvis der er tale om en beholdning af no par value-aktier, fordeles nedslaget med et ens beløb på hver eneste aktie. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Ved skattefri fusion, skattefri spaltning eller skattefri aktieombytning succederes der efter ABL § 47, jf. bindende svar fra Skatterådet (SKM2009.121.SR).